En fejring af friheden – og Hjemmeværnet
Den 3. april 2024 fejrer Hjemmeværnet sit 75-års jubilæum med en parade foran Frihedsmuseet. Hendes Majestæt Dronningen deltager i begivenheden.
Den 1. april er det 75 år siden, at modstandsbevægelsens indsats under 2. Verdenskrig og kampen for frihed resulterede i dannelsen af et statsligt hjemmeværn. Igennem 75 år har Hjemmeværnet været med til at passe på Danmark og sikre landets frihed.
Hjemmeværnets jubilæum markeres den 3. april 2024 med en parade foran Frihedsmuseet, hvor organisationens rige historie fejres med taler og overrækkelse af medaljer.
I løbet af arrangementet vil Hendes Majestæt Dronningen overrække et 75-års anciennitetstegn til Hjemmeværnets sidste tilbageværende oprindelige medlem.
Fra modstandsbevægelse til hjemmeværn
I kølvandet på Danmarks befrielse i 1945 stillede modstandsbevægelsen krav om dannelsen af et hjemmeværn, der skulle være en central del af det danske forsvar.
Resultatet af dette krav blev i første omgang, at der i perioden 1945 til 1946 blev oprettet en række hjemmeværnsforeninger. Hjemmeværnsloven blev vedtaget i Folketinget i 1948, men først i 1949 blev det statslige hjemmeværn stiftet – og lagde derved grundstenene for den organisation, vi kender i dag.
Hjemmeværnet er, som den første kommitterede for Hjemmeværnet, Frode Jakobsen, udtrykte det: ”Modstandsbevægelsens ægtefødte søn”. Det er denne historie og Danmarks frihed, vi fejrer den 3. april.
AKKREDITERING NØDVENDIG
Da der er begrænset plads i området, er akkreditering nødvendig for at kunne komme ind i presseområdet. Akkreditering sker ved at skrive til HJK-KTP-PRESSE@MIL.DK senest den 1. april kl. 12.00.
Arrangementet finder sted mellem kl. 11.00 - 12.00. Pressen skal være på plads i området kl. 10.30.
Efter fejringen af Hjemmeværnet kører H.M Dronningen til Frihedsmuseet, hvor hun skal se henrettelsespælene fra Ryvangen. Dronningen vil ankomme til Frihedsmuseet kl. 11.35 og forlader udstillingen igen kl. 11.55.
Medier, der ønsker at dække hendes besøg på museet, skal være på plads i pressepool senest kl. 11.30. Der er plads til et yderst begrænset antal medier grundet museets størrelse. Tilmelding er nødvendigt senest 1. april kl. 12.00 til kommunikationsansvarlig på Frihedsmuseet, Julie Lorenzen på Julie.Lorenzen@natmus.dk
Et stort jubilæumsår
Der bliver i løbet af 2024 afholdt en række arrangementer, hvor Hjemmeværnets 75-års jubilæum markeres.
I juli afholdes der et arrangement på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab, hvor temaet vil være fejring af ”Hjemmeværnet anno 2024”. Her forventes cheferne for en række udenlandske hjemmeværn/samarbejdspartnere at deltage.
Senere på året afholdes der en større øvelse i nærheden af Korsør, hvor Hjemmeværnets fremtid sættes i fokus.
Om Hjemmeværnet
Hjemmeværnet er en frivillig militær beredskabsorganisation og en del af det samlede danske forsvar. Hjemmeværnet består af ca. 13.000 aktive soldater og 30.000 i reserven, som årligt bidrager med ca. to mio. frivillige timer.
Hjemmeværnet styrker forsvaret, politiet, beredskabet og en række andre myndigheder i deres opgaveløsning. Hjemmeværnets frivillige soldater løser bl.a. opgaver inden for Host Nation Support, når allierede styrker eller materiel skal transporteres gennem Danmark, ligesom de styrker forsvaret med farvandsovervågning, bevogtning på land og observationer fra luften. Desuden støtter de frivillige soldater med fx søredning, afspærring af gerningssteder og eftersøgning af forsvundne personer. Hjemmeværnet deltager også i internationale missioner, bl.a. i Kosovo.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:24842504HJK-KTP-PRESSE@mil.dkBilleder
Links
Hjemmeværnet
Hjemmeværnet er et stort beredskab af frivillige med en fælles mission: Vi står klar til at stille op for Danmark, når samfundet har brug for støtte. Som del af Hjemmeværnet får du udviklet dine militære færdigheder, et stærkt fællesskab og muligheden for at løse spændende opgaver i både Danmark og udlandet.
Vi hjælper både Forsvaret, Politiet og andre offentlige myndigheder med at løse opgaver i samfundet, der kalder på vores evner og indsats. Opgaverne strækker sig over blandt andet militær bevogtning, patruljer, beredskab under krisesituationer, eftersøgninger og redninger både til lands og til søs.
Følg pressemeddelelser fra Hjemmeværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjemmeværnet
Hjemmeværnet træner soldater i infanteriopgaver på Lolland, Falster og Sydsjælland6.11.2024 11:16:24 CET | Pressemeddelelse
Hjemmeværnet gennemfører en træningsøvelse i perioden 7. til 10. november på Lolland, Falster og Sydsjælland. Formålet med øvelsen er at træne og vedligeholde militære kompetencer, der er nødvendige for at kunne støtte Forsvaret
Frivillige soldater og reservister møder ind på lokal virksomhed i militæruniform23.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 25. september bliver der for andet år i træk afholdt ’Uniform på jobbet-dag’ i Danmark. På virksomheden Guldfeldt i Odense møder frivillige soldater og reservister fra Hjemmeværnet ind på job i deres militæruniform
Militærøvelse i Faxe samler hjemmeværnssoldater fra hele landet22.8.2024 11:59:21 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden afholder Flyverhjemmeværnet øvelse ved Faxe, hvor høj aktivitet og samarbejde på tværs af enheder fra hele landet er i fokus.
Hjemmeværnet spiller vigtig rolle, når amerikansk materiel ankommer til Danmark17.4.2024 14:53:38 CEST | Pressemeddelelse
Hjemmeværnet er endnu engang med til at yde værtsnationsstøtte, når amerikansk fragtskib ankommer til Kalundborg Havn
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum