

Lillerød Boligforening stopper planlagt byggeri i Lynge
Det er med stor ærgrelse, at Lillerød Boligforening må stoppe byggeriet af 36 almene boliger, siger formand for boligforeningen Birthe Petersen. Projektet kan ikke realiseres inden for det aktuelle rammebeløb for almene boliger.

Projektet, der skulle ligge mellem Hillerødvej og Birkeparken med Langkæret for enden, er ramt af stigende byggepriser, et højt rentemarked og grundforhold som fordyrer byggeriet, der gør at det ikke kan realiseres som almene boliger.
”Lillerød Boligforening har blandt andet til formål at bygge almene boliger, der er betalelige og attraktive for kommunens beboere og tilflyttere. Derfor er jeg og den øvrige hovedbestyrelse dybt ærgerlige over, at projektet ikke kan realiseres,” siger formand for Lillerød Boligforening Birthe Petersen og fortsætter:
”Over de seneste år er det samlede beløb for at bygge nyt steget voldsomt, men rammebeløbet, altså det det maksimalt må koste pr. m2 at opføre almene boliger, er ikke blevet hævet tilsvarende. Derfor kan byggeriet ikke realiseres med de krav, der samtidig er til kvalitet og lokalplan.”
Birthe Petersen påpeger, at der trods den aktuelle situation, foreligger et godt gennemarbejdet og færdigt byggeprojekt.
”Derfor håber vi, at en tredjepart developer kunne have interesse i det konkrete projekt. Det ville betyde meget for Lillerød Boligforening, at projektet ikke kuldsejler, selvom bygherren ikke hedder Lillerød Boligforeningen. Vi må også erkende, at Lillerød Boligforeningen har brugt både tid og penge på projektet og hvis tredjeparts melder sig på banen, vil det være kærkomment, da foreningen ville kunne mindske de økonomiske tab,” lyder det fra formanden.
Fortsat ønske om at bygge almene boliger
Birthe Petersen understreger videre, at Lillerød Boligforening forsat ønsker, at være en medspiller i kommunens ambitioner om at skabe blandede boligområder med en andel af almene boliger.
”Vi har mere end 4.000 boligsøgende på vores ventelisten, heraf 1.500 aktive, så der er et stort behov for almene boliger i Allerød Kommune,” siger Birthe Petersen, der samtidig takker for samarbejdet med Allerød Kommune i processen omkring projektet, der blev døbt Birkekrogen.
Nøgleord
Kontakter
Birthe PetersenFormand
Lillerød Boligforening
Tonny BjørnRegionsdirektør - ØstBoligkontoret Danmark
Tlf:51 37 07 88tobj@bdk.dkBilleder

Lillerød Boligforening
Lillerød Boligforening er en almen boligforening med et stort udbud af lejeboliger centralt i Allerød. Boligforeningens boliger spænder vidt fra attraktive rækkehuse til lejligheder og henvender sig til både unge, børnefamilier og seniorer.
Lillerød Boligforening administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 35.000 lejeboliger landet over for både boligforeninger og kommuner.
Følg pressemeddelelser fra Lillerød Boligforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.