Minister om ny kortlægning af sexisme blandt ph.d.-studerende: ”Det er fuldstændig uacceptabelt”
Sexisme blandt ph.d.-studerende er et udbredt problem, som særligt rammer kvinder med konsekvenser for deres videre forskerkarriere. Det viser ny rapport. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ser med alvor på problemet og indskærper universiteternes ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø.
Analyseinstituttet VIVE udgiver i dag en ny rapport om sexisme og karriereforløb på landets universiteter. Rapporten kortlægger omfanget af sexistiske hændelser blandt ph.d.-studerende for at blive klogere på, hvilken betydning hverdagssexisme og seksuelle krænkelser har for arbejdsmiljøet og kvinders muligheder for en forskerkarriere på danske universiteter.
Oplevelser med sexistiske hændelser er ifølge rapporten et udbredt fænomen blandt ph.d.-studerende og særligt blandt kvinder. Eksempelvis har 37 pct. af de kvindelige ph.d.-studerende, som har deltaget i undersøgelsen, oplevet mindst én verbal handling, der objektiviserer, ekskluderer eller nedværdiger dem på baggrund af deres køn under deres ph.d.-uddannelse. Det samme gælder for 21 pct. af de mandlige ph.d.-studerende.
Ifølge forskerne bag rapporten har sexistiske hændelser dog forskellige konsekvenser for henholdsvis mænd og kvinder. Kvindelige ph.d.-studerende, der har oplevet sexistiske hændelser, er nemlig mindre tilbøjelige til at fortsætte i en forskerstilling end deres mandlige kollegaer. Samtidig oplever kvindelige ph.d.-studerende i højere grad, at arbejdspladserne er mindre støttende, når det kommer til forebyggelse og håndtering af sexistiske hændelser.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at så mange ph.d.-studerende har oplevet at blive udsat for nedværdigende kommentarer, uønsket fysisk kontakt eller forskelsbehandling på baggrund af deres køn. Som ph.d.-studerende skal man kunne færdes trygt på universiteterne, og derfor forventer jeg, at det her bliver taget alvorligt, og at alle gør deres bedste for at sikre et godt arbejdsmiljø på universiteterne. For det har ikke alene store personlige konsekvenser for dem, der bliver udsat for sexisme. Det er også et enormt spild af talent, hvis sexisme og dårligt arbejdsmiljø står i vejen for kvinders ønsker og muligheder for at forfølge en forskerkarriere. Derfor har ledelserne et ansvar for at gå forrest og sikre, at køn aldrig bliver et afgørende parameter for den enkeltes fremtidsmuligheder.
Fakta
- Analyseinstituttet VIVE har udarbejdet rapporten ”Sexisme og karriereforløb på danske universiteter – Et kvantitativt og kvalitativt studie af ph.d.-studerendes sexismeoplevelser og fastholdelse i forskerkarrierer”, som er bestilt og finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
- Arbejdet blev igangsat i 2022 på baggrund af 689 kvindelige og mandlige forskeres vidnesbyrd i Politiken om sexisme i universitetsverdenen.
- Analysen anvender en kombination af kvantitative og kvalitative metodiske tilgange. Den kvantitative undersøgelse består bl.a. af et spørgeskema udsendt til 15.040 personer, der påbegyndte en ph.d.-uddannelse i perioden 2010-2018. I den kvalitative analyse er der rekrutteret 15 kvindelige ph.d.-studerende i slutningen af deres ph.d.-forløb.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og forskningsministeren godkender universitetsreformens første 18 nye uddannelser19.12.2025 09:02:31 CET | Pressemeddelelse
Kommende kandidatstuderende får nye og fleksible muligheder for at blive kandidat i alt fra sundhedsøkonomi til softwareingeniør. Der kommer nye muligheder for at kombinere studie og arbejde, og det bliver muligt at gennemføre en kandidat på 75 ECTS.
Uddannelses- og forskningsministeren er rejst til Bruxelles for at give grønt lys til AI-gigafabrikker9.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er rejst til Bruxelles for at deltage i møde i Konkurrenceevnerådet. Her skal hun blandt andet behandle et forslag, som baner vejen for at oprette nye AI-gigafabrikker i Europa.
Invitation: H.M. Dronningen og minister hylder enestående forskning med en af verdens største forskningspriser8.12.2025 13:19:07 CET | Presseinvitation
H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren uddeler en helt ny – og en af verdens største - forskningspriser til europæiske forskere, der har udmærket sig gennem excellent forskning på højeste internationale niveau.
Skal tiltrække flere læger: Medicinuddannelsen får stærkere tilknytning til yderområder i Region Østdanmark5.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og de øvrige partier bag Sundhedsreformen 2024 afsætter penge til, at der kan uddannes flere speciallæger, og at borgere kan få bedre adgang til behandling i yderområderne i Region Østdanmark. Det skal flere initiativer på medicinuddannelsen på Københavns Universitet understøtte.
Into Innovation Award: Vinder af innovationspris udvikler unik kvantechip til fremtidens sikre kommunikation og kvantecomputere4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny, verdensførende kvantechip med stort kommercielt potentiale - og hans evne til at omsætte forskning til forretning - indbringer professor Peter Lodahl den nystiftede pris Into Innovation Award.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum