Billund Lufthavn og Danish Export Academy indgår samarbejde
20.3.2024 09:59:23 CET | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Med et fælles mål om at styrke dansk eksport og danske eksportører, har Billund Lufthavn og Danish Export Academy indgået et samarbejde

På hver sin måde, hjælper Danish Export Academy og Billund Lufthavn hver dag danske virksomheder ud over landegrænserne, og nu har parterne indgået et formelt samarbejde, der skal bidrage til at løfte danske eksport endnu mere.
Billund Lufthavn er Danmarks næststørste lufthavn, som årligt har tæt på 4 millioner passagerer igennem terminalerne, hvor cirka hver fjerde er erhvervsrejsende.
Danish Export Academy hører under Danish Export Association, som gennem netværk og eksportfremstød hjælper danske virksomheder til at styrke deres eksport. Danish Export Academy faciliterer kurser, efteruddannelse og workshops, og er Danmarks eneste kursussted, der udelukkende fokuserer på eksport.
Synlighed og synergier
Samarbejdet mellem Billund Lufthavn og Danish Export Academy bliver fysisk manifesteret i akademiets nye fysiske rammer, som åbner i Silkeborg i efteråret 2024, og som kommer til at rumme fysiske såvel som digitale læringsrum. Her bliver Billund Lufthavn en synlig og aktiv partner, og vil blandt andet lægge navn til bygningens store konferencesal.
”Partnerskabet giver os en unik mulighed for at være synlig overfor de mange tusinde gæster, som enten fysisk eller digitalt kommer til at benytte akademiet. Samarbejdet handler imidlertid ikke blot om synlighed, idet fællesskabet også sætter fokus på nogle af de udfordringer, som eksportvirksomheder oplever i dagligdagen. Det gør samarbejdet helt særligt og værdifuldt for alle parter. Åbningen af akademiet er et vigtigt skridt i en kontinuerlig styrkelse af danske virksomheders muligheder for at klare sig i konkurrencen på eksportmarkedet,” fortæller Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.
Stigende antal erhvervsrejser
70 procent af alle vestdanske erhvervsrejser går gennem Billund Lufthavn, og lufthavnen oplever en stigende efterspørgsel fra erhvervslivet i Vestdanmark. Således er erhvervsrejseindekset på 109 i forhold til 2019, og lufthavnen er dermed de vestdanske eksportørers vigtigste adgang til at besøge messer, kunder og samarbejdspartnere i udlandet.
”Vi rejser med vores medlemmer på messer og markedsbesøg til hele verden, og for os og vores medlemmer er det afgørende at have adgang til en international lufthavn med et veludbygget rutenetværk. Det har naturligvis også en stor værdi for os, at vi kan blive eksponeret for de mange erhvervsrejsende, der hvert år flyver fra Billund Lufthavn. Derfor er vi rigtig glade for samarbejdet, og vi er glade for at så vigtig en spiller som Billund Lufthavn ser værdien i Danish Export Academy og støtter op om vores indsats for at klæde eksportørerne endnu bedre på til international vækst,” siger Anette Galskjøt, direktør i Danish Export Association.
Danish Export Academy ventes at stå klar til åbning i oktober 2024, men allerede nu er kurserne i fuld gang i de eksisterende rammer hos Danish Export Association i Silkeborg.
Dan Prangsgaard, Kommunikationschef, Kommunikation & Marketing, Billund Airport
+45 29 23 92 10 / dpr@bll.dk
Tobias Egmose, Head of Marketing & Communication, Danish Export Association
+45 20 91 04 02 / teg@danishexport.dk
Kontakter
Dan PrangsgaardKommunikationschef
Tlf:29239210dpr@bll.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort13.7.2026 08:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.
Skolernes sommerferie giver travlhed i Billund Lufthavn: Her er de syv råd, der sparer tid7.7.2026 07:36:21 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er højsæson i de danske lufthavne. Derfor opfordrer Billund Lufthavn nu rejsende til at bruge få minutter på at forberede sig hjemmefra. Det kan være forskellen på en rolig start på ferien – eller unødig stress, allerede inden flyet letter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum