Ad libitum på vandet
Øresundslinjen åbner nu en helt ny restaurant på den danske elfærge, Tycho Brahe. Restaurant ’Libitum Social Dining’ kombinerer buffet og social dining i et koncept, hvor mad og drikke kan nydes ad libitum i en time og 50 minutter.

Øresundslinjen åbner nu en helt ny nordisk-designet restaurant på den danske elfærge, Tycho Brahe. Færgen har sejlet uden egentlig restaurant siden 2008 – men nu satser Øresundslinjen på, at det danske restaurant-koncept igen vil lokke gæsterne ud i de smukke, nyindrettede lokaler med Øresunds bedste udsigt.
’Libitum Social Dining’ er proppet med Øresundslinjens bud på et væld af retter i den nordiske gastronomi. Er man mange, kan man spise family-style med delevenlige fade til bordet, men man kan selvfølgelig også vælge sin egen tallerken.
”Vi har savnet at have en restaurant på vores danske skib, som vi har det på svenske Aurora. Vi lever af og på det smalle sund mellem vores to lande, og vi glæder os til forhåbentlig mange gæster. ’Libitum’ skal være et nyt mødested på vandet for danskere og svenskere”, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
Som navnet ’Libitum’ antyder, er der tale om en restaurant, hvor der kan spises og drikkes frit på to dobbeltture (1 h og 50 min). Råvarerne i restauranten er nøje udvalgt efter bæredygtighedsprincipper, fisk og skaldyr er ASC/MSC certificeret, og gæsterne kan via små skilte ved retterne hele tiden holde øje med, hvor stort et CO2-aftryk deres måltid skaber. Samtidig har restaurantens kokke stort fokus på kun at producere de nødvendige mængder og undgå madspild.
”Vi ved, at svenskerne elsker at ”tura” – altså spadsere ombord og sejle med frem og tilbage og bruge færgens tilbud. Her kommer der en mulighed i en ny dansk restaurant, som lader svenske – og selvfølgelig danske - gæster opleve det danske ”ad libitum-koncept”, forklarer Kristian Durhuus.
Restauranten åbner officielt til påsken den 28. marts 2024. Et besøg i restauranten kan bookes på forhånd sammen med sin færgetur – eller man kan møde op i restauranten og håbe på en plads.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. I 2023 overtog Molslinjen det Helsingborgbaserede rederi, ForSea med ruten mellem Helsingør og Helsingborg. Tilsammen har færgerne mere end 15 millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Öresundslinjen har fler passagerare3.7.2025 10:15:13 CEST | Pressemeddelelse
Öresundslinjens färjor mellan Helsingborg och Helsingör har haft ett bra och hektiskt första halvår i 2025. Fler resenärer innebär att det totala antalet passagerare fortsätter att växa på Öresundsfärjorna.
Øresundslinjen får flere passagerer3.7.2025 10:15:13 CEST | Pressemeddelelse
Øresundslinjens færger mellem Helsingør og Helsingborg har haft et godt og travlt første halvår af 2025. Flere rejsende betyder fortsat vækst i det samlede passagertal på Øresundsfærgerne.
Molslinjen kan nu sende besætninger på kursus i eget friluftsbassin1.7.2025 09:11:46 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har netop sendt de allerførste interne kursister igennem sikkerhedskursus – og det i det samme vand, som færgerne sejler i på deres tur ind til Odden Færgehavn. Rederiet har lavet et øvelsesbassin i et hjørne af havnen.
Ny færgesang til Bornholmslinjen27.6.2025 10:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skabte stor opstandelse, da Molslinjens rute på Kattegat for nylig erstattede den gamle, klassiske Kombardo-sang med en ny. Nu kommer den nye sang til Bornholmslinjen i en særlig bornholmerudgave.
Rekordmange med færgerne i ugen med Folkemøde på Bornholm24.6.2025 14:06:26 CEST | Pressemeddelelse
Ugen med Folkemødet trak rekordmange passagerer med Bornholmslinjens færger. Det viser rederiets opgørelse over biler og passagerer på Rønne-Ystad og Rønne-Køge for hele uge 24 i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum