Ny digital dataplatform skal transformere millioner af kundeindsigter til grønne besparelser
20.3.2024 11:53:10 CET | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Der er digitalisering på dagsordenen hos forsyningsselskabet Verdo, der har investeret massivt i at blive frontløbere, når det kommer til at omdanne digitale datasæt til klogere forbrug.

Hver gang du tænder ovnen, skruer på termostaten eller åbner for vandet, registreres det hos det pågældende forsyningsselskab. Der florerer millionvis af forsyningsdata og hos Verdo, der er en af de store aktører i forsyningsbranchen, vil man fremover bearbejde og anvende de mange indsigter endnu grundigere.
Derfor er selskabet i gang med et større digitaliseringsprojekt, der skal gøre de mange datasæt til brugbar viden. Det fortæller divisionsdirektør Jesper Møller Larsen:
”Vi indsamler hele tiden data. Hvert andet minut får vi nye værdier ind, og derfor sidder vi også med en enorm stor viden, som vi skal have omsat. Med vores nye digitaliseringsprojekt Effektiv forretning - sammen skal vi hjælpe vores kunder til at forstå deres forbrug og det aftryk, det har,” siger han og fortsætter:
”Ved at udnytte og analysere vores målepunkter får vi indblik i vores produktion og de tab, der er. De indsigter kan vi bruge til at synliggøre forbruget endnu tydeligere over for kunderne gennem selvbetjeningsløsningen Mit Verdo. Her kan vi samtidig i højere grad ’nudge’ den enkelte husstand til at forbruge, når det er grønnest og billigst og generelt spare på energien og ressourcerne.”
Klogere data, klogere forbrug, klogere produktion
Projektet er udarbejdet i samarbejde med konsulenthuset Implement, og et af målene er at gøre digitalisering til en naturlig og integreret del af at være et moderne forsyningsselskab.
Den randrusianske virksomhed har investeret massivt i at skabe en dataplatform, der samler indsigterne på tværs af forbrug og produktion og giver dem – og deres kunder – en konkurrencefordel sammenlignet med mindre enkeltstående forsyninger.
”Selvfølgelig er vores kunder i fokus, og det er i høj grad for deres skyld, vi gør det, men der er også et strategisk aspekt, hvor det handler om at optimere vores drift og vores arbejdsgange,” fortæller Jesper Møller Larsen.
Som led i den proces har Verdo også sat turbo på arbejdet med digitale tvillinger, så de også i fremtiden kan være en stabil leverandør af el, vand og varme i Randers og Herning.
”Vi er i gang med at bygge kopier af hele vores system – både produktionsanlæg og distribution. Det gør vi blandt andet for at fremtidssikre og forberede os til, hvordan forsyningen kan se ud om 10, 20 og 30 år. Og jo klogere vi bruger vores data nu, jo klogere en produktion får vi fremtiden. Men det er ikke alt, der ligger langt ude i horisonten. Vi har også et projekt, som arbejder med at optimere produktionen nu og her, så vi altid har det optimale energimix,” forklarer divisionsdirektøren.
Alle de nye digitale tiltag har betydning for Verdo’s udvikling som forsyningsselskab. Med både el, vand og varme i porteføljen er det helt afgørende, at virksomheden omstiller sig og kontinuerligt søger at optimere driften – både for kundernes og egen skyld.
”Med de nye redskaber kan vi både vise værdien ved bedre forbrugeradfærd over for kunderne, og vi kan tilføje en digital dimension til vores forretning, der optimerer vores produktion.”
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger.
Verdo er en formålsdrevet virksomhed, som i 2021 blev omdannet til et andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Tag hele familien med til indvielse af Vilstrup Skov10.9.2026 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 20. september inviterer Verdo, Naturstyrelsen og Randers Kommune til officiel indvielse af den nye Vilstrup Skov syd for Randers. Her kan hele familien plante skovens første træer, få et sjældent kig indenfor på Vilstrup Vandværk og opleve biolog og dyreekspert Anders Kofoed. Det hele er gratis – og der er pølser og sodavand til alle.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo godkender plan for rent drikkevand og forsyningssikkerhed6.7.2026 09:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Vandforsyningen i Randers står overfor en massiv opgradering, der skal sikre rent vand til randrusianerne de næste 100 år frem. Nye vandværker og kildepladser er på vej.
Kraftvarmeværk bliver omdrejningspunkt for ny Tech-linje på Randers Statsskole26.5.2026 10:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Verdo og Randers Statsskole giver fremover gymnasieelever mulighed for at blive undervist i emner med udgangspunkt i kraftvarmeværket på Randers Havn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

