Københavns Kommune finder finansiering til forandring af Pusher Street
20.3.2024 08:00:00 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har netop afsat 15 mio. kr. i overførselssagen til forandringsplanen for Pusher Street. Dermed er finansieringen på plads fra myndighedernes side til at omdanne Danmarks mest berygtede hashgade til et område, hvor alle har lyst til at komme. Arbejdet går konkret i gang d. 6. april med opgravningen af Pusher Street.
Siden første møde hos overborgmesteren i juni 2023 har Christiania, Københavns Kommune, Københavns Politi og flere statslige myndigheder arbejdet tæt sammen for at nedlægge Pusher Street. Omdrejningspunktet har været at fjerne den ulovlige stofhandel og den medfølgende organiserede kriminalitet fra Christiania, der år efter år har materialiseret sig i skuddrab, vold og en stigende utryghed blandt beboere og besøgende.
Samarbejdet har ført til en konkret forandringsplan for Pusher Street, som Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus nu har sikret den nødvendige finansiering til fra kommunen.
Konkret er der afsat 15 mio. kr. til opgaven i den netop indgåede økonomiaftale, den såkaldte overførselssag.
”Vi er i gang med at skrive Pusher Street og bandekriminaliteten ud af historien om fremtidens Christiania. Nu sætter vi igen økonomi bag ordene. Det glæder mig, at finansieringen til omdannelsen af Pusher Street er på plads. Stor tak til alle partierne bag aftalen for at udnytte det historiske vindue til at få løsnet årtiers gordiske knude,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Københavns Kommunes bidrag til realiseringen af forandringsplanen omfatter bl.a. udgifter til infrastruktur, bygningsrenovering samt renovering af belægningen mv. i selve Pusher Street.
I sidste uge afsatte staten 14,3 mio. kr. finansieringen til forandringsplanens fase 1, der er vedtaget på Christianias fællesmøde. Og med kommunens bidrag er myndighedernes andel således på plads.
Den fysiske forandring af Pusher Street starter den 6. april og indebærer en omfattende renovering og opgravning af selve Pusher Street og området omkring. Det følges op af en lang række konkrete tiltag, som vil bidrage til den positive udvikling på Christiania.
Find Overførselssagen her.
For kontakt til overborgmesteren kontakt pressemedarbejder Julie Bender Thomsen, 23 37 60 77.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Spektakulært vandkulturhus på Papirøen åbner den 5. december 202622.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det nye vandkulturhus KAI slår dørene op, venter en vandoplevelse ud over det sædvanlige. Bassiner i flere niveauer, wellness, bademuligheder i havnen og kulturhus. Arkitektur i verdensklasse. Et nyt mødested er skabt i hjertet af Københavns Havn.
Kystlandskab på Lynetteholm får ekstra løft: Sådan kommer det til at se ud6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 afsatte Københavns Kommune 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre. Nu løfter kommunen sløret for, hvordan midlerne skal bruges. Københavnerne kan se frem til et unikt udflugtsmål.
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum