Tronskiftet fører til nyt navn på forskningscenter
20.3.2024 10:00:00 CET | Aarhus Universitet: Aarhus BSS | Pressemeddelelse
Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse er det nye navn på et seks år gammelt forskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse skifter i dag navn til Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Det sker som følge af tronskiftet den 14. januar i år.
Navnet er nyt, men centerets forskningsbaserede bidrag til en bedre offentlig sektor fortsætter som hidtil. Det samme gør H.M. Kong Frederiks deltagelse.
”Vi sætter meget stor pris på, at kongen fortsætter sit arbejde i ledelsescenteret og sit mangeårige engagement i Aarhus Universitet,” siger universitetets rektor, Brian Bech Nielsen.
Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse blev etableret i 2018 i anledning af den daværende kronprins’ 50-års fødselsdag og takket være donationer fra Købmand Herman Sallings Fond. Centeret har hjemme på Institut for Statskundskab, hvorfra H.M. Kong Frederik blev uddannet cand.scient.pol. i 1995.
Forskningscenteret bygger bro mellem topforskning og ledelsespraksis
Aarhus Universitet er en af verdens førende forskningsinstitutioner inden for netop statskundskab og særligt inden for forskningsområdet offentlig forvaltning og ledelse.
”Vores forskning ligger i den absolutte top globalt, men det er faktisk vigtigere for os, at den kan bruges. Det, vi står op for hver morgen, er at skabe viden, som offentlige ledere og beslutningstagere kan bruge til at forbedre offentlig ledelse. Dén ambition deler kongen, og han bidrager aktivt til at indfri den,” siger Lotte Bøgh Andersen, der er professor i statskundskab og leder af det, der fra i dag hedder Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.
”Hvis vi skal lykkes med at bidrage med relevant og gyldig viden om offentlig ledelse, er det helt afgørende, at vores forskning bliver til i samspil med de 43.000 offentlige ledere, der ved, hvor skoen trykker, og hvor der er behov for ny forskningsbaseret viden. Og så selvfølgelig, at vi deler vores viden med dem, så den kan blive brugt til gavn for borgerne og samfundet. Kongen spiller en meget væsentlig rolle i at bygge den bro. Han er jo selv en særdeles prominent offentlig leder, og jeg kan mærke på mange af de ledere, jeg taler med, at hans personlige engagement smitter af,” siger Lotte Bøgh Andersen.
Næste gang majestæten deltager i dialogen mellem forskere og ledere bliver 23. maj, hvor han åbner centerets årlige ledelseskonference.
Kong Frederik er desuden et af seks medlemmer af forskningscenterets Governance Committee, som har en rådgivende funktion i forhold til løsning af centerets opgaver.
___
Om Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse er et tværdisciplinært forskningscenter, der er fysisk placeret på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Centeret åbnede i maj 2018 i anledning af den daværende kronprins’ 50-års fødselsdag. Centeret er muliggjort af donationer fra Købmand Herman Sallings Fond i henholdsvis 2018 og 2023.
Centerets vision er at bidrage til en bedre offentlig sektor ved at producere, dele og anvende forskningsbaseret viden om offentlig ledelse, der gør offentlige organisationer endnu bedre i stand til at leve op til og udvikle deres målsætninger til glæde for borgere og samfund.
Nøgleord
Kontakter
Lotte Bøgh Andersen, professor i statskundskab og leder af Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet
Telefon: 3158 7780
E-mail: lotte@ps.au.dk
Mia Ulvgraven, presse- og kommunikationskonsulent, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Telefon: 4051 8724
E-mail: mu@au.dk
Fotomulighed:
Nyt skilt sættes op på bygningen på Bartholins Allé 7 (Aarhus) 20. marts ca. kl. 9.50-10.05. Centerleder og centermedlemmer vil være til stede.
Billeder

Links
- Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
- Ledelseskonferencen 2024
- ShanghaiRankings liste over verdens bedste universiteter inden for forskningsområdet statskundskab (political sciences)
- ShanghaiRankings liste over verdens bedste universiteter inden for forskningsområdet offentlig forvaltning og ledelse (public administration)
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Officiel åbning af Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Analyse ved Aarhus Universitet (CEFAU)13.5.2026 10:21:50 CEST | Presseinvitation
Fødevarecheck og differentieret moms, toldsatser og handelsbarrierer, AI’s indtog på arbejdsmarkedet og SMV’ernes eksport til USA. Det er alle erhvervsøkonomiske emner, som har fyldt mere eller mindre i den offentlige debat i Danmark i det seneste års tid, og hvor forskere og analytikere fra CEFAU har bidraget til debatterne med research briefs, kronikker og medieoptrædener. Med økonomiprofessorerne Michael Svarer og Philipp Schröder i spidsen og med en donation fra Salling Fondene og Aarhus BSS i ryggen blev centret etableret i efteråret 2025. Nu åbner centret officielt med oplæg og paneldebat om erhvervslivets situation og rammevilkår. Pressen er velkommen til overvære og dække den officielle åbning af CEFAU Fredag den 29. maj kl. 14-16 i Universitetsbyen (Auditorium 211 i bygning 1810) Program: Velkomst ved Philipp Schröder og Michael Svarer (Centerledere for CEFAU) Jørgen Vig Knudstorp (Nike, Starbucks): Hvorfor er danske virksomheder er succesfulde? Paneldebat: Bl.a. om geo-og han
Magtudredningen 2.0: Vores demokrati er sårbart12.6.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske demokrati er udfordret. Det viser det indledende forskningsarbejde fra Magtudredningen 2.0, som er bestilt af Folketinget. Udfordringerne handler både om borgernes politiske deltagelse, kvaliteten af den offentlige samtale og presset på det politiske beslutningssystem.
Fjern dine smerter med en psykolog eller en app16.5.2025 14:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Psykologisk behandling kan lindre smerte. Ny forskning fra Aarhus BSS viser nu, hvad der fysisk sker i hjernen, og hvilke konkrete behandlingsformer, psykologer, læger og patienter kan ty til.
Aarhus Universitet etablerer nyt center for dansk erhvervsliv3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Økonomi på Aarhus BSS bliver hjemsted for en ny forskningsenhed, Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Analyse, Aarhus Universitet (CEFAU). Centret skal levere uafhængige og forskningsbaserede analyser, som kan gavne det danske erhvervsliv.
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum