Top 10-kommuner: Så meget koster sommerhuset kontant og lånt
Sommerhustanker i påsken: Se de 10 kommuner med det største udvalg af sommerhuse - fra under 1 mio. kr. til 2,5 mio. kr.

Med påskens komme stiger mange danskeres lyst til at leje et sommerhus eller at eje et selv. Men hvad er der at vælge imellem, og hvad koster et hus rundt omkring i landet?
Ejendomsmæglerkæden Home har på basis af nye tal fra Boligsiden lavet overblikket over de 10 største sommerhus-kommuner målt i udbud.
Med næsten 2300 sommerhuse til salg byder de 10 kommuner sig til med næsten halvdelen af de ferie- og fritidshuse, som du lige nu kan komme ud at kigge på.
På landsplan er der knap 5000 sommerhuse til salg på markedet.
Så meget koster sommerhuset i top 10-kommunerne
Selv om mulighederne lyder af mange, så er udbuddet mange steder langt under tidligere tider. I 2016 var der ved samme tid over 12.000 sommerhus til salg.
Men hvad skal du forvente at betale for et sommerhus på 80 kvadratmeter?
I Gribskov kommune, med det største udbud på nuværende tidspunkt, ligger prisen på ca. 2,5 mio. kroner, mens man i Aalborg kan få fingrene i et sommerhus for under en million.
”Det er en forskel, der kan ses og mærkes i budgettet. Og sådan er det. Der findes sommerhuse til de flestes budgetter,” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home:
”Den store forskel afspejler blandt andet, hvor køberne kommer fra. I Gribskov kommer mange fra Hovedstadsområdet, hvor landets dyreste villaer og lejligheder også ligger, så det er generelt en stor og købestærk skare, hvor mange også har en god friværdi i hjemmet med sig, når de vælger at købe sommerhus.”
Her er top 10-kommuner over sommerhuse til salg:
Kommune |
Udbud* |
Salgspris 80 kvm. sommerhus** |
Gribskov |
327 |
2.542.960 |
Odsherred |
305 |
1.907.040 |
Ringkøbing-Skjern |
299 |
1.674.720 |
Syddjurs |
231 |
2.024.640 |
Hjørring |
217 |
1.826.400 |
Varde |
217 |
1.900.320 |
Jammerbugt |
204 |
1.620.480 |
Aalborg |
188 |
908.320 |
Frederikshavn |
148 |
1.645.200 |
Guldborgsund |
138 |
1.550.400 |
Landsplan |
4 939 |
1.783.200 |
Kilde: Boligsiden og Home, *udbud primo marts og **salgspriser februar 2024
Et sommerhus er som bolig nummer to en ekstra luksus for mange, der kræver budget til ejerskabet, men som også handler om andet end økonomi.
"At have sommerhus er mere end blot ’mursten’ og investering; det er for mange et sted, hvor der er plads til afslapning og at mødes med familie og venner,” siger Michael Dalsager fra Home.
Selvom vi i dag har rig mulighed for at rejse til udlandet, har danskerne i stor stil holdt på deres sommerhuse efter corona. Det lave udbud er formentlig en af grundene til, at priserne fortsat er svagt stigende, mener Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
Medvind til sommerhusmarkedet
”Vi forventer, at sommerhusmarkedet vil følge nogenlunde samme tendenser som det brede parcelhusmarked i 2024. Det betyder, at vi venter stabile til svagt stigende sommerhuspriser på mellem 0-3 %. Markedet bliver understøttet af solid fremgang i købekraften, stabile til svagt faldende renter og en forhåbentlig blød landing af dansk økonom,” siger Christian Hilligsøe Heinig og fremhæver, at der fortsat er gode udlejningsmuligheder for sommerhusejerne.
Oven i det giver boligskattereformen også lidt medvind til sommerhusmarkedet, da boligskatterne falder på hovedparten af markedet.
For køberne er de kommende uger og måneder spændende.
”Den næste tid kommer der endnu flere sommerhuse til salg. Foråret er for mange sommerhus-ejere et godt tidspunkt at komme i gang med sit salg – og selve påsken er også en tid, hvor mange købere kigger på nettet og ud på en fremvisning,, men der bliver solgt sommerhuse året rundt,” siger Michael Dalsager.
Så meget koster det at låne en mio. kr.
- Det koster cirka 5.600 kroner før skat og 4.580 kroner efter skat for et lån på 1 mio. kroner – fast rente 4 % og med afdrag.
- Kigger du på F5-lån er ydelsen 5.000 kroner før skat og 4.190 kroner efter.
- Det er antaget, at der er 100 % realkreditfinansiering via optagelse af lån i friværdi i egen primær bolig.
Så meget koster sommerhus-lånet i de 10 kommuner
Lån |
Månedlig ydelse efter skat, fastforrentet 4 % med afdrag |
Månedlig ydelse efter skat, F5 med afdrag |
|
Gribskov |
2.542.960 |
11.627 |
10.671 |
Odsherred |
1.907.040 |
8.731 |
8.013 |
Ringkøbing-Skjern |
1.674.720 |
7.673 |
7.042 |
Syddjurs |
2.024.640 |
9.267 |
8.503 |
Hjørring |
1.826.400 |
8.365 |
7.676 |
Varde |
1.900.320 |
8.701 |
7.985 |
Jammerbugt |
1.620.480 |
7.425 |
6.816 |
Aalborg |
908.320 |
4.180 |
3.838 |
Frederikshavn |
1.645.200 |
7.538 |
6.919 |
Guldborgsund |
1.550.400 |
7.107 |
6.524 |
Landsplan |
1.783.200 |
8.165 |
7.495 |
Kilde: Boligsiden og Home, Realkredit Danmark står bag beregning af ydelser
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Links
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 850 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Flyttebarometer: Plads er den vigtigste grund til, at vi flytter24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pladshunger: Opsparet behov for flere kvadratmeter efter en periode med høje renter og inflation driver danskernes flytteplaner. ’Lyst til forandring’ og ønsket om en have er også udbredte årsager
Top 10-kommuner: Her er danmarksmesteren i boligsalg i årets start16.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Handelstallene stiger – se salgstallene i din kommune – 87 kommuner har flere handler i 1. kvartal
Danskerne holder af deres ’Corona-sommerhuse’15.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af syv har beholdt det sommerhus, de købte under Corona-nedlukningen. Dem, der har solgt, har tjent over en halv mio. kr.
To ud af tre sommerhuse til salg er forsvundet i flere kommuner11.4.2025 10:49:55 CEST | Pressemeddelelse
Til salg - topliste: Udbuddet af sommerhuse er stadig halveret på landsplan – se hvilke kommuner hvor det er nemmest at finde drømmehuset
Se prisskiltet: Markant forskel i stigning på sommerhuspriser9.4.2025 12:20:56 CEST | Pressemeddelelse
Mange har beholdt sommerhuset efter Corona – og ejerne kan gøre en god handel – se hvilke landsdele, der har fået den største gevinst
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum