N1's rabat til 800.000 elforbrugere i 2023 blev større end ventet
20.3.2024 09:07:02 CET | N1 | Pressemeddelelse
Et højere elforbrug har betydet, at den ekstraordinære rabat, som N1 gav elforbrugerne i 2023, blev knap 50 millioner kroner større end forventet.

De 800.000 jyske husstande og virksomheder, som Elnetselskabet N1 forsyner med strøm, nød i 2023 godt af, at nettariffen fra august og året ud lød på nul kroner. Det skyldtes, at N1's bestyrelse besluttede at give samtlige elforbrugere i forsyningsområdet en ekstraordinær rabat 750 millioner i 2023.
- Rabatten, som elforbrugerne fik på deres regning i 2023, endte med at blive på 797 millioner kroner. Det er 47 millioner kroner mere end forventet, og det skyldes, at vi gav rabatten på nettariffen. Dermed er kundernes elforbrug afgørende for, hvor stor rabatten faktisk blev. Vi glæder os over, at alle vores elforbrugere har fået en rabat, de kunne mærke sidste år, siger Jesper Vinter Barslund, formand for bestyrelsen i N1.
N1 ejes af energi- og telekoncernen Norlys, og derfor påvirker, den tarifrabat, som N1 gav elforbrugerne i 2023, det samlede regnskab for Norlys-koncernen i 2023.
Markant højere forbrug
I kølvandet på energikrisen har elforbruget været nedadgående, fordi danskerne har været gode til at spare på strømmen. I 2023 vendte udviklingen imidlertid, og i december endte elforbruget med at blive det næsthøjeste nogensinde ifølge tal fra Energinet.
- Vi kan se, elektrificeringen for alvor slår igennem. På bare to år er antallet af varmepumper steget med 57 procent, og vi har fået 77 procent flere elbiler. Det har naturligvis en effekt på elforbruget. Derudover er spareiveren nok også blevet mindre i takt med, at energikrisen er kommet mere på afstand og elpriserne har stabiliseret sig på et lavere niveau, siger Carsten Bryder Thejls, administrerende direktør i Elnetselskabet N1.
Kontakter
Frederik Gelstoft SchmidtPresseansvarligElnetselskabet N1
Tlf:30684279fresch@norlys.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra N1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra N1
Ny finansdirektør i N1 skal understøtte milliardinvesteringer i elnettet5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet N1 har ansat Bo Heesche Pedersen som ny finansdirektør. Han kommer med mange års ledelseserfaring fra blandt andet KK Group og LEGO og bliver nu en del af direktionen i N1.
N1 overgår til vintertariffer 1. oktober: Brug strømmen uden for myldretiden og få en billigere elregning1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. oktober overgår N1 til vintertariffer. For private elforbrugere betyder det, at nettariffen bliver højest i spidsbelastningen mellem klokken 17 og 21, mens den er lavest om natten. Derfor kan mange spare på elregningen ved at flytte fleksibelt elforbrug som opladning af elbil, opvask og tøjvask væk fra spidsbelastningen.
N1 køber elnetselskabet EL-NET Kongerslev11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elnetselskabet N1 køber elnettet i Kongerslev fra Verdo. Fra 1. juli 2026 vil de godt 900 netkunder i Kongerslev syd for Aalborg derfor få distribueret deres strøm fra N1.
Elnetselskabet N1 føjer erfaren profil til bestyrelsen30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Carsten Toft Boesen, der er tidligere administrerende direktør for NIRAS, indtræder i bestyrelsen i Elnetselskabet N1.
Nu bliver din elregning billigere1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elforbrugerne kan se frem til en lavere elregning, når nettarifferne mere end halveres i de dyreste timer. Det skyldes, Elnetselskabet N1, der forsyner mere end 815.000 elforbrugere, overgår til sommertariffer fra 1. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

