Stor tilfredshed i Viborg Kommunes landsbyer
95 procent af dem, der bor i en landsby i Viborg Kommune, er tilfredse med at bo, der hvor de bor

28.000 indbyggere i Viborg Kommune bor i en by med mellem 200 og 3.000 mennesker.
De var i fokus, da Landdistriktsudvalget i Viborg Kommune i slutningen af 2023 og begyndelsen af 2024 gennemførte både en spørgeskemaundersøgelse og opfordrede alle interesserede til at komme med input på Viborg Kommunes hjemmeside.
Den mulighed gjorde mere end 1.700 borgere brug af, og generelt er de glade for deres by.
Hele 63 procent er således meget tilfredse med at bo i den by, hvor de bor, mens 32 procent er nogenlunde tilfredse.
Blot 5 procent er i mindre grad tilfredse, og det glæder formand for landdistriktsudvalget, Kim Dongsgaard.
- Jeg er ikke overrasket, for der er rigtig mange dejlige lokalsamfund i Viborg Kommune, hvor der er et stærkt fællesskab. Alligevel er det godt at få bekræftet, at folk generelt er glade for at bo i de lidt mindre byer, for der er en tendens til, at de nogle gange bliver talt ned i de nationale medier. Det viser undersøgelsen tydeligt, at der ikke er grund til, siger Kim Dongsgaard.
Tæt på naturen
Deltagerne i undersøgelsen blev blandt andet bedt om at fremhæve, de vigtigste kvaliteter i den by, hvor de bor.
Her er topscoreren natur og grønne områder, som bliver fremhævet i hele 72 procent af besvarelserne, mens fællesskabet i byen bliver fremhævet i 57 procent af besvarelserne.
Herefter følger tryghed (51 procent), idræts- og fritidsfaciliteter (50 procent) og dagligvarehandel (50 procent.
Heller ikke det overrasker Kim Dongsgaard, men han understreger samtidig, at det alligevel er noget, der giver grundlag for nogle politiske overvejelser.
- De fleste har jo valgt at bosætte sig i en mindre by for bl.a. at være tæt på naturen og for at være en del af et fællesskab. Derfor er det vigtigt, at vi fra politisk side fortsat gør, hvad vi kan, for at understøtte og udvikle vores landdistrikter. Derudover er der også en vigtig kommunikationsopgave i at få talt vores mindre byer op, når nu borgerne er glade for at bo der, siger Kim Dongsgaard.
Fremtidig udvikling af landdistrikterne
Opsamlingen og behandlingen af svarerne har været en stor opgave, men det har været indsatsen værd, da den har givet en stor indsigt.
- Vi er meget taknemmelige for de mange svar, vi har modtaget. Det varmer at læse alle de positive historier, og vi har fået en masse input og inspiration, som vi kan bruge i vores fremtidige arbejde med at gøre det endnu mere attraktivt at bo i vores landdistrikter, siger Kim Dongsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Kim DongsgaardFormand for Landdistriktsudvalget
Tlf:25 42 52 91kid@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Fortæl, hvor meget du bevæger dig – du kan vinde 10.000 kr.8.10.2025 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker du idræt i fritiden? Viborg Kommune deltager i Danmarks største måling af bevægelse – og der er brug for dine svar.
Broen over Simested Å vinder Viborg Kommunes Arkitekturpris 20256.10.2025 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Broen over Simested Å i forbindelse med Kirkestien mellem Låstrup og Skringstrup har vundet årets arkitekturpris.
Brevstem før kommunalvalget6.10.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 7. oktober kan du brevstemme til kommunal- og regionalvalget syv steder i Viborg Kommune.
Viborg Kommune skal lede tværkommunalt samarbejde om skærmbesøg2.10.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skærmbesøg er allerede en fast del af hverdagen i Viborg Kommune. Nu skal kommunen dele erfaringerne og hjælpe andre kommuner med at komme godt i gang.
Enighed i Lokal Trepart Randers Fjord om omlægningsplanen: Et ambitiøst projektkatalog der forbedrer miljø og klima med god plads til landbruget1.10.2025 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
13 kommuner, landbrugets lokale foreninger, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen står nu samlet om et udkast til en omlægningsplan for vandoplandet til Randers Fjord. Omlægningsplanen indebærer et samlet katalog over potentielle projekter, som nu skal principvedtages i hver af de 13 kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum