Stor tilfredshed i Viborg Kommunes landsbyer
21.3.2024 08:30:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
95 procent af dem, der bor i en landsby i Viborg Kommune, er tilfredse med at bo, der hvor de bor

28.000 indbyggere i Viborg Kommune bor i en by med mellem 200 og 3.000 mennesker.
De var i fokus, da Landdistriktsudvalget i Viborg Kommune i slutningen af 2023 og begyndelsen af 2024 gennemførte både en spørgeskemaundersøgelse og opfordrede alle interesserede til at komme med input på Viborg Kommunes hjemmeside.
Den mulighed gjorde mere end 1.700 borgere brug af, og generelt er de glade for deres by.
Hele 63 procent er således meget tilfredse med at bo i den by, hvor de bor, mens 32 procent er nogenlunde tilfredse.
Blot 5 procent er i mindre grad tilfredse, og det glæder formand for landdistriktsudvalget, Kim Dongsgaard.
- Jeg er ikke overrasket, for der er rigtig mange dejlige lokalsamfund i Viborg Kommune, hvor der er et stærkt fællesskab. Alligevel er det godt at få bekræftet, at folk generelt er glade for at bo i de lidt mindre byer, for der er en tendens til, at de nogle gange bliver talt ned i de nationale medier. Det viser undersøgelsen tydeligt, at der ikke er grund til, siger Kim Dongsgaard.
Tæt på naturen
Deltagerne i undersøgelsen blev blandt andet bedt om at fremhæve, de vigtigste kvaliteter i den by, hvor de bor.
Her er topscoreren natur og grønne områder, som bliver fremhævet i hele 72 procent af besvarelserne, mens fællesskabet i byen bliver fremhævet i 57 procent af besvarelserne.
Herefter følger tryghed (51 procent), idræts- og fritidsfaciliteter (50 procent) og dagligvarehandel (50 procent.
Heller ikke det overrasker Kim Dongsgaard, men han understreger samtidig, at det alligevel er noget, der giver grundlag for nogle politiske overvejelser.
- De fleste har jo valgt at bosætte sig i en mindre by for bl.a. at være tæt på naturen og for at være en del af et fællesskab. Derfor er det vigtigt, at vi fra politisk side fortsat gør, hvad vi kan, for at understøtte og udvikle vores landdistrikter. Derudover er der også en vigtig kommunikationsopgave i at få talt vores mindre byer op, når nu borgerne er glade for at bo der, siger Kim Dongsgaard.
Fremtidig udvikling af landdistrikterne
Opsamlingen og behandlingen af svarerne har været en stor opgave, men det har været indsatsen værd, da den har givet en stor indsigt.
- Vi er meget taknemmelige for de mange svar, vi har modtaget. Det varmer at læse alle de positive historier, og vi har fået en masse input og inspiration, som vi kan bruge i vores fremtidige arbejde med at gøre det endnu mere attraktivt at bo i vores landdistrikter, siger Kim Dongsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Kim DongsgaardFormand for Landdistriktsudvalget
Tlf:25 42 52 91kid@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Vil du bygge nyt hus? Så har Viborg Kommune grunden klar24.2.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye og eksisterende byggegrunde er samlet ét sted, så det er let at finde drømmegrunden – uanset om du vil bo i Viborg by eller i en af vores mange landsbyer. Senest er 12 nye grunde sat til salg på Solhøjen i Bjerregrav.
Økonomi- og Erhvervsudvalg har indstillet direktør til fratrædelse20.2.2026 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg har indstillet til byrådet, at direktør for Børn & Unge i Viborg Kommune Søren J. Aakjær fratræder.
Viborg Ungebyråd trækker i arbejdstøjet19.2.2026 16:53:54 CET | Pressemeddelelse
Viborg Ungebyråd har konstitueret sig med et forpersonskab og otte ordførere. Nu trækker de for alvor i arbejdstøjet.
Skøjteløb i vinterferien – brug naturen med omtanke10.2.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Isen på søerne i kommunen er flere steder stærk nok til skøjteløb, men forholdene kan hurtigt ændre sig. Se her, hvor det er sikkert at spænde skøjterne og få is under fødderne.
Aktivitetshus på hjul ruller nu ud i hele Viborg Kommune9.2.2026 14:00:11 CET | Pressemeddelelse
Efter dagens indvielse ved Skals Bibliotek er Viborg Kommunes nye mobile aktivitetshus klar til at bringe børnekultur, klimaaktiviteter og kreativ leg ud til både byer og landsbyer i hele kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum