Påsken kan give tæt ferietrafik
20.3.2024 07:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Trafikken kan drille en smule i påskeferien. Det gælder især de kommende dage, hvor mange benytter helligdagene til at tage på ferie, i sommerhus eller til familiesammenkomst.

En påskefrokost med sild, æg og snaps, udflugter med børnene i det skønne forårsvejr og en tur i sommerhus med familie og venner. Der er masser af grunde til, at påskeferien har det med at smitte af på trafikken på vejene – og i år er ingen undtagelse.
Vejdirektoratet vurderer, at der er størst risiko for kø og forlænget rejsetid i den første halvdel af påskeferien. Det gælder blandt andet fredag 22. marts, hvor påskens første ferietrafik vil blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik, når folk skal hjem fra arbejde.
Ferietrafikken fortsætter lørdag 23. marts, onsdag 27. marts og skærtorsdag 28. marts, hvor der alle dage vil være perioder med mange biler på de veje, der er kendetegnet ved, at de går på tværs af landet fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.
Tæt trafik i sommerhusområder
Sommerhussæsonen bliver for alvor skudt i gang i påskedagene, og det betyder en øget trafikmængde omkring de store sommerhusområder rundt om i Danmark. Det gælder især langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland. På de større rejsedage kan man derfor forvente tæt trafik på rute 11 mellem Ribe og Ringkøbing, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse og rute 21 mod Sj. Odde.
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum på de store rejsedage. Hvad angår hjemmerejsetrafikken, så forventer Vejdirektoratet, at den vil sprede sig over flere dage og dermed forløbe uden de store forsinkelser.
Hold øje med vejarbejde
Vejdirektoratet er lige nu i gang med at udbygge E45-motorvejen mellem Vejle og Skanderborg fra fire til seks spor på en ca. 38 kilometer lang strækning. Dette kan give anledning til forlænget rejsetid, da der vil være trafikale restriktioner langs strækningen i begge retninger.
I påsken er der opstart på et nyt vejarbejde på Motorring 3, hvor der skal foretages reparation af de motorvejsbroer, der fører motorvejen over Hillerødmotorvejen og Gladsaxe Ringvej. Det betyder, at der vil blive kørt med nedsat hastighed og indsnævring af spor, hvilket øger risikoen for længere rejsetid.
I det hele taget vil der være masser af vejarbejde i 2024, hvor der er planlagt mere udskiftning af asfalt og vedligeholdelse af broer og tunneler end normalt. På Trafikinfo.dk kan man altid følge med i, hvor der bliver udført vejarbejde.
Gode råd
- Kør udenfor de mest trafikerede tidsrum og afsæt lidt ekstra tid til rejsen.
- Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation både før og under køreturen på Trafikinfo.dk.
- Hold god afstand til den forankørende, og vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser, for eksempel ved vejarbejder.
- Tjek vejrudsigten, inden du tager afsted.
- Hav drikkevarer med i bilen.
- Lyt til P4 Trafik under køreturen.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejlevej omkring Hald Ege får ny asfalt17.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 19. juni og cirka fire uger frem udfører Vejdirektoratet vejarbejde på Vejlevej ved Hald Ege.
Vejdirektoratet lægger asfalt på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N16.6.2026 13:41:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 18. juni til 9. juli lægger Vejdirektoratet det sidste lag asfalt på udbygningen af Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N.
Vejdirektoratet udfører vejarbejde nord for Randers16.6.2026 09:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på en ni kilometer lang strækning på Hadsundvej ved Mejlby nord for Randers. Arbejdet begynder mandag 22. juni.
Til- og frakørsler ved 55 Horsens N på E45 spærres i sydgående retning12.6.2026 14:03:59 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i fuld gang med det sidste arbejde omkring til- og frakørsel 55 Horsens N på E45 Østjyske Motorvej. Det betyder flere spærringer hen over de kommende uger.
Cykelstier på Rute 26 får ny asfalt ved Sabro12.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på cykelstien i begge retninger på Rute 26 ved Sabro. Arbejdet forventes at tage omkring tre uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum