Alt er klappet og klart til KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg Kommune
Snart lander KLAP – teaterfestival for små og store med et brag i Esbjerg Kommune. Fra den 14.-21. april spiller 100 professionelle teatre op mod 150 forskellige forestillinger rundt i kommunens byer, og i alt bliver det til flere end 600 gratis teateroplevelser.

Er du klar til KLAP – teaterfestival for små og store? Om mindre end en måned rykker festivalen ind på de skrå brædder i hele Esbjerg Kommune, og allerede nu kan du tjekke festivalens imponerende program på hjemmesiden www.klap.nu og i KLAP-teaterfestival-appen. Her kan du blandt andet få videosmagsprøver på de mange teaterforestillinger og finde ud af, hvad der passer til netop din familie. Husk at selv om forestillingerne primært er rettet mod børn og unge, kan de voksne også sagtens se med.
KLAP-teaterfestivalen er sat sådan sammen, at der i dagtimerne på hverdage bliver spillet teater på alle folkeskoler, flere privatskoler og i en lang række daginstitutioner rundt i hele kommunen. På den måde kommer langt de fleste af kommunens børn og unge til at opleve teatrenes magiske, sjove og lærerige forestillinger. Forhåbentlig får de mod på mere teater, og så er der heldigvis mulighed for at tage familien med til et væld af gratis forestillinger under hele festivalugen. På hverdagseftermiddage og -aftener er der teater rundt i kommunens byer, og i weekenden den 19.-21. april kulminerer festivalen med hundredvis af forestillinger på centrale spillesteder i Esbjerg by.
Teater sætter spor
KLAP-teaterfestivalen bliver arrangeret i et tæt samarbejde mellem Teatercentrum og Esbjerg Kommune, og formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose, glæder sig til, at kommunen igen lægger scener til verdens største teaterfestival for børn og unge, som også er et tilløbsstykke for rigtig mange teaterfolk fra ind- og udland.
”Det bliver en kæmpe teaterfest, som vi håber, at massevis af børn, unge, børnefamilier og bedsteforældre vil tage del i. Med KLAP-teaterfestivalens store volumen og høje kvalitet får vi ikke en bedre chance for at lade os opsluge af teatrenes mangfoldige universer, der både underholder og gør os klogere. Vores ambition er, at festivalen sætter spor, så interessen for teater blomstrer og lever videre, indtil vi får besøg af KLAP igen i 2028,” siger Jakob Lose.
Fra eventyr til alvorlige emner
Fredag den 5. april, kl. 10.00 bliver billetterne frigivet, og de kan nemt bestilles online via festivalens hjemmeside. Der er nok at opleve, og mens der for de helt små er f.eks. sanseforestillinger og genfortællinger af folkekære eventyr på programmet, kan der for de store børn og unge være mere alvorlige emner på plakaten. Teatrene fortæller historierne på mange forskellige måder som f.eks. monologer, ordløse dukketeaterforestillinger, danse- og musikforestillinger eller gennem flotte udstyrsstykker med mange kulisser og lyd- og lyseffekter.
Kontakter
Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget, Esbjerg Kommune, tlf. 26 74 40 53, jl@esbjerg.dk
Dorthe Skøtt Bébe, direktør og festivalleder, Teatercentrum, på tlf. 21 29 17 67, db@teatercentrum.dk
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef, Esbjerg Kommune, på tlf. 20 33 62 66, kikir@esbjerg.dk
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Compass Group og Ali Macow vinder årets Integrationspris 202517.11.2025 11:25:21 CET | Pressemeddelelse
Compass Group, som skaber muligheder på arbejdsmarkedet for borgere med minoritetsbaggrund, og Ali Macow, som gennem sit arbejde i Den Somaliske Forening er en samlende kraft i lokalsamfundet, vinder Esbjerg Kommunes Integrationspris 2025 som en delt pris.
41 boliger reddes fra nedrivning13.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Social- og boligministeren har godkendt forslaget fra Boligforeningen Ungdomsbo og Esbjerg Kommune om et tillæg til udviklingsplanen for Stengårdsvej. Det betyder, at 41 boliger ikke skal rives ned, og at området i stedet kan udvikles med uddannelse, erhverv og private boliger.
Vejen er nu banet for nye læseoplevelser hos elever på 13 folkeskoler i Esbjerg Kommune7.11.2025 09:22:55 CET | Pressemeddelelse
Elever på 13 skoler i Esbjerg Kommune tager nu nye bøger i brug, som de selv har valgt. Bøgerne skal styrke glæden ved at læse. På Vitaskolen i Esbjerg blev ankomsten af de nye bøger fejret med en fernisering.
Presseinfo: Valgdagen på Esbjerg Rådhus7.11.2025 08:35:02 CET | Pressemeddelelse
Den 18. november sætter valgdagen sit tydelige præg på Esbjerg Rådhus. For at sikre, at I har gode arbejdsbetingelser på dagen, kommer her en kort orientering om brugen af huset.
Grøn vækst får adresse i Esbjerg: Korskro Vest udpeget som statslig industripark28.10.2025 09:43:44 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har udpeget Esbjerg som hjemsted for en af Danmarks kommende statslige industriparker. Udpegningen markerer et vigtigt skridt i den grønne omstilling og styrker Esbjergs rolle som centrum for grøn energi og produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


