CIFFs “One Copenhagen”-ambition bliver til virkelighed i 2024
CIFF - Copenhagen International Fashion Fair sætter ny fart på vækstplanerne med at samle de stærkeste brands inden for mode og livsstil i én messeplatform.

“Danmark er muligvis et lille land, men vi er en stor modenation og en af de vigtigste spillere på den internationale scene,” konstaterer direktør for CIFF, Sofie Dolva, der nu øger ambitionerne for messeplatformens fremtid. Under modeugen i februar beviste det nye, udvidede messeformat, at branchen er stærkest når den står sammen, og det har vakt opsigt - både herhjemme og internationalt.
En af den danske modes absolutte sværvægtere, Bestseller, tilslutter sig nu også CIFFs messeplatform, og tager deres over 20 brands med, såsom Jack & Jones, ONLY, Vero Moda, Pieces og Selected Homme/Femme, som bliver solgt i mere end 2.700 detailbutikker i 50 lande.
“One Copenhagen” handler om at skabe ét samlet, moderne og internationalt handelscentrum for skandinavisk og international mode, hvilket er helt i tråd med Bestsellers ambitioner, og Danmarks største modevirksomhed ser frem til at bidrage til oplevelsen, når One Copenhagen løber af stablen til august.
ONE COPENHAGEN
”CIFF har, i en ellers svær tid, formået at samle branchen omkring én messe – noget, der har været efterspurgt længe og som allerede under sidste modeuge viste sig at være en stor succes. Det er en kæmpe gevinst for branchen,” fortæller Cecilie Thorsmark, adm. direktør i Copenhagen Fashion Week.
“Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet med CIFF – samt organisationerne DM&T og MERK – om at skabe en modeuge, som vores internationale gæster, den lokale presse, modebranchen og København i sin helhed får mest muligt ud af.”
Thomas Klausen, adm. direktør i Dansk Mode & Textil, tilføjer:
”Sidste sommer bakkede alle 100% op omkring den Københavnske modeuge i august, og efter en succesfuld modeuge i januar, blev det igen bevist, at vi er stærkest, når vi står sammen. Nu ser vi frem mod sommeren, hvor vi ved, at Copenhagen Fashion Week og CIFF igen vil skabe en inspirerende, innovativ og endnu mere travl modeuge til gavn for hele branchen”.
INTERNATIONALE TILTAG
CIFF samler ikke alene alle brands under den Københavnske modeuge, men bygger også bro til mode-metropoler i resten af verden. CIFF har således indgået et strategisk partnerskab med brancheorganisationen The Council of Fashion Designers of America (CFDA) i USA, for at udvide udstillingsvinduet for skandinaviske brands i forbindelse med New York Fashion Week.
Derudover fortsættes partnerskabet “Scandinavian Manifesto” på Pitti Uomo i Firenze, og et nyt partnerskab er indledt med arrangørerne af modeugen i Milano.
”Det sidste års tid har vores fokus været på at skabe et stærkt fællesskab og en unik platform, hvor danske brands ikke kun bliver repræsenteret to gange om året, men i stedet indgår i frugtbare parløb med de største internationale spillere,” forklarer Sofie Dolva.
“Måden vi gør det på, er ved at have 360 graders partnerskaber i løbet af året, og fortsat nære samarbejder med de mest toneangivende modebyer i verden. Derfor er vi også enormt stolte af at kunne fortælle, at vi igen i år har et partnerskab med CFDA i New York,i forlængelse af deres modeuge, samt for første gang vil samarbejde med Camera Showroom i Milano.”
FAKTA
- Udgave nr. 63 af CIFF – Copenhagen International Fashion Fair finder sted i Bella Center Copenhagen d. 7.-9. august 2024. Messen finder som altid sted under Copenhagen Fashion Week, der til sommer løber fra d. 5.-9. august.
- Under CIFF 62 i januar/februar 2024 oplevede CIFF en udstillervækst på 20% i forhold til året før med i alt mere end 1.000 brands fra Danmark, Skandinavien og udlandet. Samtidig voksede udstillingsarealet med 30% til én samlet showcase på over 26.000 m2. Dertil blev de permanente showrooms rebrandet under navnet CIFF Village.
- Der var 17.000 besøgende under CIFF 62, hvoraf mere end 350 af disse er internationale indkøbere inviteret til København som led i en millioninvestering under CIFF’s ”hosted buyer concierge program”, som hvert år driver handel og interesse for dansk mode og Copenhagen Fashion Week som helhed.
- Til august vil besøgende kunne se en stigning i tyske brands, deriblandt præsentation af projektet NEudeutch med Julian Darnov i spidsen. Projektet er et af flere led til at bygge oven på fundamentet med endnu flere tyske brands, indkøbere, samt et tættere partnerskab med handelsmagasinet TextilWirtschaft.
- CIFF har åbnet op for ansøgninger til deres concierge program, som sidste gang bestod af 350 håndplukkede pressefolk, indkøbere og branchefolk fra hele verden, som blev fløjet til den Københavnske modeuge. Til de kommende sæsoner vil der derfor blive fokuseret i højre grad til Asien, Canada og Sydeuropa.
For yderligere information, interview eller billeder kontakt: Rebecca Laudrup på resv@ciff.dk
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
CIFF Media and Fashion Forum Join Forces to Spark Dialogue and Drive Change in the Fashion Industry26.6.2025 09:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen, June 2025 – CIFF Media and Fashion Forum are launching a new editorial collaboration designed to strengthen the conversation around the future of fashion – in Denmark and abroad. With a shared ambition to bring new perspectives, analytical depth, and constructive dialogue to the industry, the partnership marks a new chapter in Danish fashion media.
Copenhagen Fashion Week and CIFF Announce Strategic Alliance to Support Emerging Nordic Talent18.6.2025 13:28:43 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen, June 2025 — Copenhagen Fashion Week and CIFF (Copenhagen International Fashion Fair) proudly announce a new strategic alliance, uniting two of Denmark’s most influential fashion platforms in a long-term commitment to foster and elevate emerging Nordic talent.
CIFF Kids Relaunch: renewed, recharged, and reimagined20.5.2025 13:51:08 CEST | Pressemeddelelse
CIFF Kids is back – renewed, recharged, and reimagined. Welcome to CIFF Kids 2.0 – a streamlined, no-fuss order fair built for business. With a sharp focus on the UK, Northern Germany, and the entire Nordic Region, we’re offering a simplified platform that speaks directly to the needs of today’s kids wear brands.
Bellagroup tager store skridt mod indfrielse af klimamål12.5.2025 07:59:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år lukker Bellagroup dørene op for mere end en million hotel- og eventgæster, og mens der er fremgang i forretningen, er der nedgang i CO2e-udledningerne. I 2024 rundede virksomheden flere anselige milepæle, og Bellagroup har det seneste år taget store skridt mod at indfri gruppens CO2e-reduktionsmål.
Bellagroup opnår anerkendt SBTi-godkendelse af sine klimamål10.3.2025 09:58:09 CET | Pressemeddelelse
Bellagroup, som tæller Bella Center Copenhagen, Bella Arena, Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers, har opnået en vigtig milepæl i sin bæredygtighedsrejse: en officiel godkendelse af virksomhedens klimamål fra Science Based Targets initiative (SBTi). Det placerer Bellagroup blandt en eksklusiv gruppe af virksomheder i hospitality-sektoren, der har fået valideret deres CO2e-reduktionsmål efter de strengeste videnskabelige standarder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum