Kongeriget Danmark støtter en forebyggende pause for international dybhavsminedrift
18.3.2024 20:23:17 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Myndigheder fra hele rigsfællesskabet er i dag blevet enige om at støtte en forebyggende pause for dybhavsminedrift på den internationale havbund.
Kongeriget Danmark har besluttet at tilslutte sig den internationale opfordring fra en lang række stater og organisationer mv. til en forebyggende pause for dybhavsminedrift på den internationale havbund. En sådan forebyggende pause indebærer, at der ikke må ske dybhavsminedrift før:
1) FN’s Internationale Havbundsmyndighed (ISA) har vedtaget et robust regelsæt for dybhavsminedrift, som sikrer tilstrækkelig miljøbeskyttelse, og
2) der sikres en tilstrækkelig videnskabelig forståelse af negativ indvirkning og effektiv beskyttelse af havmiljøet fra de skadelige virkninger ved dybhavsminedriftsaktiviteter, så der kan træffes informerede beslutninger herom.
Baggrund
Med FN’s havretskonvention fra 1982 blev ISA etableret til at regulere efterforskning og udvinding af mineralressourcer på den internationale havbund, som falder uden for enhver national jurisdiktion. ISA har allerede udarbejdet et regelsæt om efterforskning af sådanne mineralressourcer og har indtil videre givet flere tilladelser til efterforskningsaktiviteter. ISA er nu i gang med at udarbejde et regelsæt for udvinding af mineralressourcer, og det er for store dele af verdenssamfundet en høj prioritet, at udvinding ikke kommer til at medføre skade for havmiljøet.
Kongeriget Danmark er medlem af ISA og indgår aktivt i forhandlingerne for at sikre et tilstrækkeligt stærkt og robust regelsæt for udvinding i overensstemmelse med internationale regler, herunder FN’s havretskonvention og FN’s biodiversitetskonvention. Under forhandlingerne har Kongeriget bl.a. fokus på, at regelsættet er baseret på bæredygtige principper samt de højeste standarder for beskyttelse af havmiljøet.
Kongeriget Danmarks ISA-delegation består af Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet, Færøernes Uttanríkis- og Vinnumálaráðið og Grønlands Naalakkersuisut.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum