Andelskassen i Viborg får centerdirektør med stærkt CV
19.3.2024 06:31:00 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Titlen har i mange år været direktør, men for fire måneder siden ændrede Lisbeth Dalum Hansen den til erhvervskundechef i Andelskassen. Nu kan hun igen skrive direktør og denne gang centerdirektør for Andelskassen i Viborg.

Fredag den 15. marts er Lisbeth Dalum Hansen udnævnt til centerdirektør for Andelskassen i Viborg. En opgave hun tager imod med stor ydmyghed og også begejstring. At Andelskassen er i vækst, har været vigtig for hendes beslutning, men det afgørende er, at værdierne er på plads. For Lisbeths lange erfaring har lært hende, at når værdierne bliver levet, så kommer væksten nærmest af sig selv. Og at hun kommer til at stå i spidsen for et hold i en bank, der lever sine værdier, er hun ikke i tvivl om.
”Da jeg søgte jobbet som erhvervskundechef i Andelskassen, købte jeg fuldstændig ind i relationer og ’Sammen kan vi mere’. Jeg indrømmer også, at jeg var lidt skeptisk, for det er jo nemt at sige og skrive. Men i de sidste fire måneder har jeg bare oplevet mange kunder tilkendegive, at de rent faktisk oplever, at vi tager imod dem og behandler dem som gode relationer,” siger Lisbeth Dalum Hansen, der har et helt klart mål om, at Andelskassen skal være endnu mere synlig som en god relation og sparringspartner.
At valget faldt på Lisbeth, er der flere grunde til.
”Lisbeth understøtter, at Andelskassen er mere en bank. Hun har et imponerende CV og er en virkelig tung profil ledelsesmæssigt og strategisk. Derudover bor hun Stoholm ved Viborg og har et virkelig stort netværk i området. Hun er en person, der begår sig godt, uanset hvem hun taler med. Og så er hun bare hurtigt blevet en god relation på holdet – det betyder meget,” lyder det fra Mikael Breinholt Juhl, områdedirektør i Andelskassen.
Selv har Lisbeth i de måneder, hun har haft sin arbejdsdag i Andelskassen, oplevet, at hendes CV og dermed forståelsen for forretning, strategi og vækstambitioner er en fordel.
”Gennem de direktørstillinger, jeg har haft i en årrække, har det været min opgave at arbejde med bl.a. forretningsstrategi og ja, hæve sig op i helikopteren. Jeg har allerede nu mærket, at det gør, at jeg føler mig på hjemmebane, når jeg rådgiver erhvervskunder,” lyder det fra Lisbeth Dalum Hansen.
Hun er ikke i tvivl om, hvilken leder hun ønsker at være for holdet i Andelskassen i Viborg.
”Nu har jeg igen fået titel som direktør. Det betyder, at når der skal tages beslutninger, så peger pilen på mig, men i hverdagen er jeg en del af et virkelig godt hold, som har en kæmpe erfaring og hver især nogle gode og forskellige kompetencer. Jeg ser det lidt som et puslespil, som vi nu skal have samlet, og så skal vi synliggøre endnu tydeligere, hvem vi er, og hvordan vi kan være en god relation for både privat- og erhvervskunder,” siger hun med et stort smil og begejstring i stemmen.
Lisbeth har tidligere haft ledende stillinger hos bl.a. Alektum, Melin Medical, Sparxpres & Lindorff. Hun har tre børn – Mathilde på 20 år, Sofie på 18 år og Oskar på 16 år. Alle tre er gået i mors fodspor, når det kommer til sport – håndbold fylder derfor meget i både deres og Lisbeths liv.
Kontakter
Mette BerntKommunikations- og marketingchefKommunikation og Marketing
Tlf:87993033meb@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum