Støt diabeteskampen og tjen penge til fælleskassen: Efterskole tjente over 30.000 kroner
20.3.2024 06:00:00 CET | Diabetesforeningen | Pressemeddelelse
Diabetesforeningens forårslotteri er i fuld gang. Hvert år deltager 10.000 børn for skoleklasser, sportsklubber og foreninger. De sælger skrabelodder og er med til at tjene penge til fælleskassen – og støtter samtidig børn med diabetes og deres familier. Nu kan du være med.
9-årige Huxi fik sidste år konstateret type 1-diabetes. Han er blot et af de 8 børn om ugen, der får konstateret sygdommen. En melding, der giver en enormt stor usikkerhed og utryghed for både barn og forældre. Huxi pryder forsiden af dette års skrabelod for at sætte fokus på netop det.
– Huxi og hans familie har levet et mere krævende og bekymringsfuldt liv i et år efter den chokerende melding om Huxis type 1-diabetes. Det er et liv med helt nye hensyn og psykiske belastninger, når man skal forholde sig til en sygdom som diabetes. Det er en hård kamp, der kan ramme alle, men ved hjælp af lotteriet kan andre melde sig ind i kampen for at sikre det bedst mulige liv med diabetes. Jo flere penge, vi indsamler i lotteriet, desto bedre kan vi hjælpe børnefamilierne med at få et bedre liv med diabetes, siger Sebastian Erbo Hoffmann, Chef for Strategi og Forretning i Diabetesforeningen.
Overskuddet fra skrabelodssalget går til rådgivning af børnefamilier, netværk og kurser samt forskning, oplysning og forebyggelse af diabetes. Men det er ikke alt.
Skrabelodssalget giver samtidig mulighed for at tjene penge til egne formål. For hvert skrabelod, man sælger – et skrabelod koster 40 kroner – kan man nemlig putte 16 kroner i egen lomme. Dette benyttede Brejninggaard Efterskole sig af og tjente over 30.000 kroner.
– Takket være deres store indsats i lotteriet tjente nogle af skolens idrætselever over 30.000 kroner, som de brugte på opvisningsdragter med logo og holdtryk samt ekstraaktiviteter på en tur til Italien. Andre unge i Danmark bruger indtjeningen på blandt andet ryste-sammen-ture, fællesspisning og hjælpearbejde i udlandet. Derudover hører vi, at de har haft nogle hyggelige timer sammen, når de har været ude at sælge, og vi er taknemlige for, at de på den måde er med til at støtte diabeteskampen, siger Sebastian Erbo Hoffmann.
Kom nemt og hurtigt i gang. Tilmeldingen er åben på www.diabetes.dk/lotteri og tlf. 63 12 90 17.
Salgsperioden er begyndt – og varer frem til den 28.06.2024.
Bil, drømmerejse og ferieophold på højkant
I Forårslotteriet 2024 er der mere end 7.000 gevinster på lodderne til en samlet værdi af over 1,1 mio. kroner. Hovedgevinsten er en Toyota YARIS Hybrid. Derudover kan man vinde en drømmerejse til en værdi á 50.000 kroner fra Apollo Rejser, ferieophold fra Sol Strand, et års forbrug af frugt og grønt fra Aarstiderne og mange andre gode gevinster.
Kontakter
Claus BøggildPressechefDiabetesforeningen
Tlf:63129012Tlf:22828437clb@diabetes.dkOm Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Medicinskift har kostet dårligere behandling for tusindvis af mennesker med type 2-diabetes28.9.2026 11:27:54 CEST | Pressemeddelelse
Trods Diabetesforeningens advarsel blev mindst 22.000 danskere med type 2-diabetes tvunget til at skifte medicin, da reglerne for tilskud blev ændret for snart to år siden. Ny analyse viser, at mange af dem har fået et højere blodsukker og dermed større risiko for alvorlige følgesygdomme. Diabetesforeningen ser med stor alvor på sagen.
Danskerne har 11 færre sunde leveår end italienerne24.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi lever længere, men ikke bedre. Danmark ligger nummer 20 ud af 28 i Europa, når det gælder år uden sygdom og begrænsninger. Diabetesforeningen foreslår et politisk bindende måltal for sunde leveår.
Hun gør en ekstra indsats for børn med diabetes: Camilla vinder Årets Behandlerpris15.9.2026 11:36:20 CEST | Aktuelt
Diabetessygeplejerske Camilla Asmussen fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus har i dag modtaget Diabetesforeningens Behandlerpris 2026. I indstillingerne fremhæves hendes høje faglighed, nærvær og vilje til at gå langt for at skabe tryghed for børn med diabetes og deres familier.
Diabetesforeningen: Ny regering sætter kurs mod et sundere Danmark2.6.2026 16:06:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget varsler tiltrængt fokus på forebyggelse og sundhed som afgørende investeringer for et sundere Danmark.
Sundhedsbus skal finde danskere med skjult type 2-diabetes27.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere med type 2-diabetes er steget med 44 procent på bare 10 år. Samtidig lever rekordmange danskere med sygdommen. Derfor ruller Diabetesforeningens sundhedsbus igen ud på de danske veje for at tilbyde gratis risikotests for type 2-diabetes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum