Ny TV 2-dramaserie med Iben Hjejle og Tessa
21.3.2024 12:00:00 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Kan du passe på andre, mens du kæmper for din egen overlevelse?

Det er spørgsmålet i TV 2s nye fiktionsserie, der har fået arbejdstitlen 'SOSU', og som netop er gået i optagelse. Seriens hovedarena er den københavnske vestegn, hvor vi følger et team af SOSU'er (social- og sundhedsassistenter- og hjælpere). De rykker ud med omsorg og pleje til områdets borgere, men presses af stramme tidsskemaer og intern uro.
Hvem kan man stole på, og hvor langt skal man gå, før man siger fra? Da en fra teamet findes død ved en sommerfest, starter en opklaring, der afdækker både gamle traumer, svigt og magtmisbrug.
Serien, der bliver på seks afsnit, ventes at få premiere på TV 2 og TV 2 Play i 2026.
Et alvorligt dilemma
Den unge og utilpassede Sille (Tessa) kommer under pres, da hun starter i hjemmeplejen og oplæres af den erfarne SOSU-assistent Rie (Iben Hjejle). Teamets leder, Patrick (Zaki Nobel), har lavet en hemmelig aftale med Rie om, at hun skal overtage hans job, hvis hun til gengæld hjælper ham med forfremmelse og dækker over hans fejl. Men da Patrick misbruger sin magt, ender Rie i et alvorligt dilemma. Skal hun dække over ham eller stå op for den unge Sille og dermed give slip på sine egne drømme?
Et umage venskab
- 'SOSU' er en historie om hverdagens magtmisbrug og overlevelse i et hårdt presset fag, der fortjener meget mere anseelse og respekt, end det får. Det er også en historie om generationskløfter, og den forsinkede og voldsomme reaktion, der kan sætte ind, når et gammelt traume pludseligt vækkes til live gennem et nyt offer. Det er, sidst, men ikke mindst, en historie om tilblivelsen af et umage venskab mellem to stærke kvinder, siger hovedforfatteren Karina Dam.

En serie om hverdagens helte
- Ambitionen med 'SOSU' er at lave en dramaserie til tiden med fokus på de mennesker, der dagligt knokler i hjemmeplejen, og som sjældent bliver portrætteret i dansk fiktion. Som velfærdssamfund har vi i stigende grad svært ved at rekruttere denne vigtige faggruppe, og vi håber, at serien på underholdende vis vil skabe debat og give stof til eftertanke, siger producerne Camilla Hammerich og Trin Hjortkjær Thomsen.
Erfarne kræfter og en debuterende hovedrolle
Hovedrollerne spilles af erfarne Iben Hjejle og rapperen Tessa, der med serien får sin debut som skuespiller.
- Vi er svært begejstrede for, at Iben og Tessa indtager hovedrollerne i 'SOSU'. Iben Hjejle besidder en dramatisk og humoristisk tyngde, der klæder den garvede SOSU-assistent Rie, og efter et omfattende castingforløb er vi ikke i tvivl om, at Tessa er det helt rigtige valg til rollen som den oprørske Sille. Vi glæder os til at se det slå gnister mellem de to kvinder, siger de to producere.

Udover Iben Hjejle, Tessa og Zaki Nobel spiller stærke navne som Lars Ranthe, Stephanie Leon, Lila Nobel, Claus Riis Østergaard, Helle Dolleris, Lane Lind, Arian Kashef, Yasmin Mahmoud, Kurt Dreyer og flere andre med i serien.
Hovedforfatter er Karina Dam ('Herrens veje', ’Ulven kommer’, ’Skruk’), og instruktør er Louise Friedberg (’Fred til lands’, ’Three Women’, ’Norskov’), der er vendt hjem til Danmark efter at have arbejdet som instruktør i USA i de senere år.
Den nye fiktionsserie produceres af Nordisk Film Production ved producerne Trin Hjortkjær Thomsen og Camilla Hammerich, og Lea Løbger er TV 2 executive producer.
Serien er støttet af DFIs Public Service Pulje samt Nordisk Film og TV Fond.

Nøgleord
Kontakter
Line Aamand HansenPR-konsulent
Fiktion
Lone Leth-LarsenTekstforfatter
Fiktion og livsstil
Billeder







TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 210.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.
Hav, Sycamore og Blachman er klar til mere 'X Factor'9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2027 rammer skærmen, bliver det igen i år med Benjamin Hav, Drew Sycamore og Thomas Blachman ved dommerbordet og Maria Fantino som vært.
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence8.9.2026 09:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2
‘Højskolen’ samler politikere og folkelige stemmer til debat på TV 23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.
Kendte værter i front, når Knæk Cancer igen samler Danmark om kræftsagen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen. Josephine Højbjerg, Peter Frödin, Petra Nagel og Sarah Grünewald er værter, når indsamlingsshowet 'Knæk Cancer - et show for sagen' er tilbage lørdag 24. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum