Anmelderroste "KOM VI LØBER" gæster Skakbrættet med koncert og artisttalk
Tirsdag den 23. april kan du få en anderledes musikalsk oplevelse på Hovedbiblioteket i Viborg. Har får vi nemlig besøg af danske KOM VI LØBER, som er et af de nyere stjerneskud på den danske musikscene.
I front står musiker og sangskriver Lone Slot Nielsen og sammen med sin makker tager hun dig med nærvær og nysgerrighed ind i musikalsk univers af indierock og electro. Her møder du stærke tekster, drømmende lydflader og knitrende skarpe guitarer, som giver stof til eftertanke og efterlader en intens følelse af både alvor og håb.
I forlængelse af koncerten giver sang-smeden bag dette musikalske solo-projekt, Lone Slot Nielsen, en ærlig artisttalk om sin musikalske og litterære inspiration.
KOM VI LØBER får meget flotte anmeldelser og tilbagemeldinger fra publikum og musikanmeldere, og siden debutpladen ’Sct Hans’, 2019, har KOM VI LØBER spillet live til koncerter og festivaler landet over.
Nummeret ’hendes ansigt’ fra samme debutplade blev det mest spillede i P6 Beat i ’21, og det blev hen over sommeren et regulært radiohit. Året efter optrådte bandet live i DR Koncerthuset i P6 Live Beatet, og i ’22 startede KOM VI LØBER en support tour for Katinka Band. I ’22 kom så opfølgeren ’Parafrase’, som er skabt på baggrund af et call and respons mellem forskellige litterære værker og Lone Slot Nielsens egen digtning og musikalske univers.
Blødende sanseindtryk og refleksioner over forgængelighed og foranderlighed går i svingninger med knastørre hverdagserfaringer. Igangsat af mødet med ord af Jørgen Leth, Dorthe Nors, Anne Carson, Frøydis Sollid Simonsen, for blot at nævne nogle.
Vær med til en spændende musikalsk aften, når KOM VI LØBER tager dig med på en rejse ind i musikkens og tekstens både store vidder og små kringelkroge.
Entre: 75 kr. + gebyr/unge under 25: 50 kr. + gebyr.
Koncerten er arrangeret i samarbejde med Vestervang Kirke.
KOM VI LØBER - pressefoto
Kontakter
Stine Bernth JohansenKulturformidlerViborg Bibliotekerne
Tlf:20457399stbj@viborg.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
For tyvende gang spiller Viborg Big Band sin traditionsrige julekoncert i Viborg og i Stoholm20.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den populære og altid swingende julekoncert kan opleves lørdag den 7. december på Skakbrættet, Hovedbiblioteket i Viborg, og dagen efter d. 8. december i Stoholm Fritids- og Kulturcenter med gæstesolist Kristoffer Vejslev
Juleteater og julestue i Gudenåhuset13.11.2024 13:24:39 CET | Pressemeddelelse
Kom og oplev den eventyrlige historie om nissepigen Fiona, der julenat bliver glemt på et loft. Det er juleteater for hele familien fra 4 år d. 29. november kl. 15.30. Samme dag er der julestue i biblioteket, hvor der kan laves fine julerystekugler
Bogcafé på Bjerringbro Bibliotek12.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kom med til en aften med hygge, gode bøger og samvær med andre læsere, når Bjerringbro Bibliotek inviterer til bogcafé d. 26. november
Syng ugen godt i gang med morgensang på Skakbrættet6.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kom og syng med mandag morgen den 25. november kl. 9–10, hvor alle sangglade og morgenfriske viborgensere inviteres til morgensang på Hovedbiblioteket i Viborg
Ny udstilling i Gudenåhuset med billedkunst og skulptur5.11.2024 13:04:49 CET | Pressemeddelelse
Gudenåhuset og Bjerringbro Kunstforening præsenterer i november og december måned billedkunstner Lotte Kejser med den spændende udstilling "Nedslag"
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum