Indvielse af Thorsbro Vandværk med storstilet blødgøringsprojekt
Et af Danmarks største vandværker, Thorsbro Vandværk, blev indviet d. 15. marts 2024. Krüger Veolia har stået for at implementere blødgøringen i en skala, der ikke er set før i Danmark. Værket ved Thorsbro producerer snart 1000 m³/blødgjort vand i timen til 200.000 kunder i hovedstadsområdet i et projekt, der er blevet realiseret i et storstilet samarbejde med HOFOR og flere rådgivere.

HOFOR er i gang med at etablere otte store topmoderne regionalvandværker, så hovedstadsområdet kan få blødgjort drikkevand og bedre forsyningssikkerhed. Indvielsen af Værket ved Thorsbro ved Ishøj markerer en milepæl i dette kæmpe projekt.
Fredag d. 15. marts fik de inviterede borgmestre Britt Jensen fra Rødovre, Steen Christiansen fra Albertslund og Merete Amdisen fra Ishøj smagt på det rene velsmagende drikkevand. Derudover bød dagen på rundvisninger i den gamle museumsbygning, taler af Projektleder Peter Kleis og Bestyrelsesformand i HOFOR Susanne Juul, hvorefter Vandheltene leverede underholdning for de fremmødte børn.
130-årigt vandværk opdateret til nyeste teknologi
Det nybyggede Thorsbro Vandværk erstatter det gamle, der havde produceret vand i over 130 år, og er det fjerde af HOFORs vandværker, der er blevet moderniseret:
“Det nye, topmoderne vandværk er med til at sikre, at HOFOR fremover kan blive ved med at producere vand af høj kvalitet til borgerne. Vi styrker forsyningssikkerheden samtidig med, at vi er i gang med at blødgøre vandet med alle de fordele, det har”, udtalte HOFORs Bestyrelsesformand Susanne Juhl.
Til den udfordrende opgave havde HOFOR valgt et bredt hold af landets dygtigste specialister og rådgivere. Krüger Veolia vandt i et konsortium med Niras opgaven med de komplicerede procesanlæg (maskin- og el-installationerne med alle proces enhederne), hvilket indbefattede at implementere blødgøring i en skala, som ikke tidligere er gennemført i Danmark.
Det var derfor med en vis portion stolthed, at vi deltog i indvielsen:
”Jeg er meget stolt af den fænomenale holdindsats på dette projekt, der er blevet kaldt Vandværkernes Storebæltsbro, fordi der med disse kæmpestore regionale vandværker er tale om meget store projekter, der opdaterer vigtig infrastruktur”, siger Ebbe Laursen, Forretningschef i Krüger Veolia. Han fortsætter: “Og så kan jeg ikke fremhæve samarbejdet nok; alle parter i projektet har bidraget forbilledligt med deres forskellige kompetencer, så vi er kommet sikkert i mål og med et stærkt resultat for HOFOR og københavnerne, der nu får blødgjort drikkevandet.”
Det digitale vandværksprojekt med BIM
I Krüger Veolia er vi førende på at anvende BIM i vandbranchen, og på dette projekt arbejdede vi også med 3D-modellen i centrum. Det gav en række fordele som øget effektivitet og minimering af fejl. Modellen afspejlede altid den nyeste viden, og var tilgængelig for alle projektets deltagere, så de til enhver tid nemt kunne trække information direkte fra modellen. Modellen var også til stor gavn i byggefasen, hvor f.eks. elektrikerne kunne opsætte kabelstiger, inden maskininstallationerne blev monteret, fordi alt var gennemarbejdet i 3D-modellen.
Det betød, at projektet var stort set papirløst, da deltagerne arbejdede digitalt, så der opstod ikke udfordringer med at sidde med forkerte eller forældede versioner.
Faktaboks om vandværket
Ligger ved Ishøj ca. 20 km fra København
Projektperiode: 2016 – 2024
Årlig produktion: Ca. 10,8 mio. kubikmeter drikkevand
Producerer ca. 1000 m³/t ~ ca. 15 % af HOFORs samlede produktion
Forsyner omkring 200.000 kunder i hovedstadsområdet
Udpumpningskapacitet: Mindst 1.545 m³ drikkevand i timen
Deltagere og roller i projektet
Bygherre: HOFOR
Rådgiver - Projekteringsledelse : Øllgaard / Emcon
Rådgiver - Byggeledelse: Sweco
Rådgiver - Procesanlæg: Niras-Krüger konsortiet
Rådgiver - Bygning: Cowi med PLH som arkitekt
Bygningsentreprenør: LM Byg
Maskinentreprenør: Vand & Teknik
El-entreprenør: El-Con
Kontakter
Ebbe LaursenForretningschef, Krüger Veolia
Tlf:+45 26 16 20 93EQL@kruger.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
Miljøfarlige stoffer skal ud af spildevandet30.1.2025 16:11:27 CET | Aktuelt
Senest i 2033 er der EU-krav om, at et 4. rensetrin skal være indført på en række større renseanlæg for at fjerne særligt genstridige miljøfarlige stoffer. Mange af de stoffer, som EU har udpeget i første omgang, stammer fra medicinrester. Flere forsyningsselskaber er allerede i gang med at implementere et ekstra rensetrin, men hvordan sikrer man sig, at man får netop den renseløsning, man har brug for?
Krüger lancerer hidtil største forbedringer på online styringsværktøj til renseanlæg22.1.2025 10:52:38 CET | Pressemeddelelse
Danske forsyninger kan nu se frem til en markant forbedring i deres daglige drift. Den 22. januar lancerer Krüger en omfattende opdatering til deres kendte styring Hubgrade Wastewater Plant Performance. Denne opdatering indeholder en række innovative funktioner, der ikke blot optimerer anlægsstyringen, men også sætter en ny standard for effektivitet og brugervenlighed.
Krüger modtager MUDP-midler til 4 nye innovationsprojekter og styrker sin position som førende ekspert i vandteknologi19.12.2024 10:25:46 CET | Pressemeddelelse
Årets MUDP-midler fra Miljø- og Ligestillingsministeriet blev uddelt den 17. december. Krüger A/S har fået tildelt støttemidler til fire udviklingsprojekter, der alle bidrager til den grønne omstilling i vandsektoren og cementerer virksomhedens store innovationskraft, faglighed og engagement i miljøet.
60 udsatte børn fik gaver gennem Krügers medarbejderdrevne julehjælp17.12.2024 10:17:24 CET | Pressemeddelelse
Et år hvor ansøgningerne til julehjælp har slået alle rekorder, har Krügers medarbejdere sørget for, at der ligger gaver under træet hos 60 udsatte børn, en lille stigning i forhold til sidste år. Det sker gennem initiativet Ønsketræet faciliteret af Rotary.
Miljøvirksomhed holdt Green Week som modsvar til Black Friday9.12.2024 11:01:41 CET | Pressemeddelelse
Black Friday satte igen rekord i Danmark, hvor især tøj og elektronik blev revet ned fra hylderne. Som miljøvirksomhed tilbød Krüger et grønt alternativ og holdt Green Week hele uge 47, hvor fokus var på at spare CO2 og vise grønne alternativer i vandbranchen. Der var også flere grønne aktiviteter til medarbejderne, der gjorde det nemmere at vælge grønt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum