Politiforbundet klager til Pressenævnet: Nye afsløringer om manipulation i DR-dokumentar
18.3.2024 10:53:18 CET | Politiforbundet | Pressemeddelelse
Politiforbundet har sendt en klage til Pressenævnet over DR’s dokumentar ”Forfulgt af politiet?”. Det sker efter nye afsløringer af, at der er blevet manipuleret med flere sekvenser i dokumentaren. ”Det er dybt rystende og på ingen måde acceptabelt”, lyder det fra Politiforbundets formand, Heino Kegel.

Politiforbundet har foretaget en minutiøs gennemgang af dokumentaren og har fundet frem til, at mindst 11 klip i dokumentaren ikke er, hvad de giver sig ud for at være. Politiforbundets klage til Pressenævnet gennemgår i detaljer, hvordan der bevist er blevet manipuleret med lyd og billeder.
”Vi er i Politiforbundet dybt forargede over DR's manglende etik. Det har vist sig, at dokumentaren ikke blot mangler dokumentation for de fremsatte anklager mod vores medlemmer, men at adskillige sekvenser i udsendelsen er deciderede falsknerier”, siger forbundsformand Heino Kegel.
Han fortsætter:
”Vi har valgt at gå videre med en klage til Pressenævnet på vegne af vores medlemmer, da vi ikke vil se stiltiende til, at politifolk grundløst er blevet hængt ud offentligt og udsat for chikane. Det er vores pligt at forsvare vores medlemmers integritet”, siger Heino Kegel.
DR har tidligere afvist, at dokumentaren overtræder de presseetiske regler. Det er dog Politiforbundets vurdering, at DR har brudt de presseetiske regler, da dokumentaren viderebringer et usandt billede af de faktiske forhold ved at:
- Præsentere fem dokumentationsbærende klip fra et overvågningskamera som autentiske, på trods af at de er bearbejdede.
- Præsentere to klip som bevis på ulovlig magtanvendelse, selvom klippene ved en nøje gennemgang rent faktisk viser, at magtanvendelsen var nødvendig og berettiget.
- Præsentere materiale som værende gyldig dokumentation, selvom det ikke er det.
- Anvende det samme klip som ekspertvurdering af to vidt forskellige hændelser.
- Præsentere et dokumentationsbærende klip fra en angivelig telefontrussel som værende autentisk, på trods af at det er bearbejdet.
- Præsentere et dokumentationsbærende klip fra et møde mellem fire politifolk og tre familiemedlemmer som værende autentisk, på trods af at det er bearbejdet.
Politiforbundet har tidligere sendt en klage til DR på vegne af de 13 politifolk fra Sydøstjyllands Politi, som bliver omtalt i dokumentaren. Klagen indeholdt en række konkrete og væsentlige afsløringer, der sår alvorlig tvivl om dokumentarens konklusioner og objektivitet. Politiforbundet har i sin klage påpeget et bemærkelsesværdigt lydspor og bedt DR forholde sig til, om optagelsen er uforfalsket. Dette har DR ikke reageret på.
Læs Politiforbundets klage til Pressenævnet her: https://politiforbundet.dk/
Kontakter
Heino KegelForbundsformand i Politiforbundet
Tlf:+45 61 15 55 25Billeder

Følg pressemeddelelser fra Politiforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Politiforbundet
Flere politifolk sygemelder sig på grund af det psykiske arbejdsmiljø14.4.2026 09:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal politifolk har sygefravær på grund af det psykiske arbejdsmiljø, viser ny trivselsundersøgelse. Dybt alarmerende, lyder det fra Heino Kegel, forbundsformand i Politiforbundet.
Alarmcentraler mister deres faglige fundament: - Det kan koste liv9.4.2026 09:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Politiets alarmcentraler er i færd med at blive ressortoverdraget til Beredskabsstyrelsen, men tempoet og måden, det sker på, er under al kritik og forringer fagligheden og robustheden. I yderste konsekvens kan det koste liv. Sådan lyder advarslen fra medarbejdere på alarmcentralerne. Politiforbundet mener, at ressortoverdragelsen bør rulles tilbage.
Politiforbundet tilfreds med aftale for politiet: - Vi har sat vigtige aftryk4.12.2025 13:35:51 CET | Pressemeddelelse
En ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed er nu indgået mellem regeringen og en række politiske partier. – Det er en god aftale med markante forbedringer og investeringer i politiet og med klare aftryk fra Politiforbundet, lyder det fra en tilfreds forbundsformand.
Politifolkenes øverste tillidsvalgte tager fire år mere på posten23.5.2025 16:17:18 CEST | Pressemeddelelse
På Politiforbundets 75. ordinære kongres blev den siddende formand, Heino Kegel, genvalgt til posten. Bedre uddannelse og en fagforening, der følger med tiden, var blandt mærkesagerne. Næstformand Michael Bergmann Møller blev ligeledes genvalgt.
PTSD-ramte politifolk har brug for bedre vilkår30.1.2025 08:44:58 CET | Pressemeddelelse
Ingen bør blive syge af at gå på arbejde. Men langt de fleste politifolk udsættes løbende for risikofyldte arbejdsopgaver og hændelser, der kan være traumatiserende og give PTSD eller andre belastningsreaktioner. Politiforbundet har længe efterlyst bedre hjælp til de politifolk, der på grund af deres arbejde for staten rammes psykisk. Derfor glæder det forbundet, at der nu er kommet politisk bevågenhed om emnet, som skal behandles i Folketinget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum