Få et påskeæg, klip gækkebreve, du gider at hænge op, og rejs tilbage i tiden med 3D - Glæd dig til påske på Københavns Museum!
Er du i København i påsken? Så læg vejen forbi Københavns Museum: Klip og farvelæg et gækkebrev inspireret af museets smukke udsmykning, flyv gennem Københavns historie med Rådhusduen Flaks og tag ud i det fri på Christian 4. byvandring. Book plads på den populære porcelænsmalings-workshop inspireret af arkæologiske fund og tag rundt i fortiden på vore kæmpe touch screen.
Café Spirrevippen byder på rosinboller og en særlig påskekage - ud over alle de andre hjemmebagte lækkerier.
Husk, at børn og unge under 18 år kommer gratis ind på museet :-)
Gækkebreve med mønstre fra Københavns Museum
Gør-det-selv i hele museets åbningstid
Vidste du, at gækkebreve er en påsketradition, som er helt særlig for Danmark? Vi klipper flotte mønstre, skriver finurlige rim og sender dem til nogen, vi holder af.
Her kan du farvelægge og klippe dine egne gækkebreve. Mønstrene har vi hentet fra den over 100 år gamle udsmykning af lofterne på Københavns Museum – tilsat en vintergæk eller to. Måske kan du finde mønstrene, hvis du går rundt på museet?
Find Flaks – Flyv med Flaks gennem Københavns historie og få et påskeæg
Gå-selv-guide rundt på museet i hele museets åbningstid
Mest for børn: På Københavns Museum bor Flaks. Flaks er en lille bydue, der er født og opvokset i København. Her i påskeferien kan du finde Flaks 10 steder rundt på museet. Er du klar til at tage med? Få folderen med Flaks i billetsalget, og når du har været museet rundt, kan du få et påskeæg i caféen og deltage i konkurrencen om at vinde et stort påskeæg.
Rejs tilbage i tiden!
I hele museets åbningstid
Du kan selv gå på opdagelse i den nye 3D model, som viser, hvordan Rådhuspladsen måske har set i stenalderen (4000 f.v.t.), i den tidlige middelalder (år 1130), i renæssancen (år 1620) og på enevældens tid (år 1762). Hjælp hinanden med at tykke på den interaktive skærm og få meget mere at vide om byens historie, der ligger lige om hjørnet!
Læs mere om 3D modellen her: kbhbilleder.dk - Københavns billedbårne kulturarv
Workshop: Porcelænsmaling med inspiration fra arkæologiske fund
25., 26. og 27. marts når du vil mellem kl. 11 og 14 (med længere introduktion kl. 11)
Kom med til vores populære porcelænsworkshop som vi gentager i Arkæologisk Værksted. Vi dekorerer med tuschmaling på genbrugsporcelæn, mens vi ser på smukke skår af flere hundrede af år gammelt porcelæn. Bliv inspireret af de ægte arkæologiske fund til at upcykle secondhand hvide kopper, tallerkner og skåle til noget helt unikt og smukt. Der er run på billetterne, så vent ikke for længe med at bestille!
Bestil billet her kbhbilleder.dk - Københavns billedbårne kulturarv
Byvandring: Christian 4.s København - børn ½ pris
Lørdage og søndage kl. 13 til og med maj
Kom med på byvandring og oplev Christian 4.s fodspor gennem renæssancens København. Byvandringen tager dig med forbi Gråbrødretorv, Børsen, Nytorv, Rundetårn og andre af renæssancens huse, torvepladser, kirker og bydele, der giver os et indtryk af bylivet tilbage i 1500- og 1600-tallet.
Bestil billet til byvandringen her: Byvandring: Christian 4.s København - Københavns Museum - Aktiviteter og omvisninger (kk.dk)
Bestil børnebillet til byvandringen her:Byvandring: Christian d. 4.s København (børnebillet) - Københavns Museum - Aktiviteter og omvisninger (kk.dk)
Kontakter
Regitze WestergaardMuseumsinspektør og aktivitetsansvarlig
Tlf:4042 6458ez4f@kk.dkJesper Thomas MøllerKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 40 19 74 85d64b@kk.dkBilleder
Links
Om Københavns Museum:
Besøg Københavns Museum og bliv klogere på hovedstadens historie. Fra de første istidsjægere til de ældste spor af byen fra vikingetiden. Over pest og brande til nutidens Christiania. Se det 600 år gamle skibsvrag, et skelet af en kriger fra middelalderen og den kæmpe nøgle til Vesterport. Få overblik over byen på den nye interaktive bymodel.
Stormgade 18
1555 København V
Åbent alle dage:
Mandag-onsdag kl. 10-17
Torsdag kl. 10-20
Fredag kl. 10-17
Lørdag-søndag kl. 11-17
Følg pressemeddelelser fra Københavns Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Museum
ÅBNER I MORGEN: Fotoudstillingen "Stamsteder 2 - Kongerigets sidste værtshuse"28.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
29. november 2024 til 28. februar 2025 på Københavns Museum I udstillingen kommer du rundt til både Storkøbenhavns og provinsens vandingshuller - nogle er under afvikling, andre finder nye veje. Fra Kastrup, Ballerup og Hadsten kommer du helt til Færøerne og Grønland. Kæmpe fotos og skarpe tekster zoomer ind på, hvad der er sket i kongeriget i efterdønningerne på Coronaen. Hvilke bodegaer er lukket? Hvilke er bygget om - og til hvad? Og blæser byfornyelsens kolde vinde også ude i afkrogene af provinsens brune hjørner? Udstillingen ”Stamsteder – Københavns sidste værtshuse” var i 2022 et tilløbsstykke – kom ind og oplev fortsættelsen.

PRESSEVISNING: SE UDSTILLINGEN "STAMSTEDER 2" FØR DEN ÅBNER!25.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Pressen har mulighed for at se fotoudstillingen fra mandag 25. til torsdag 28. november på Københavns Museum. For yderligere oplysninger samt fotos kontakt: Regitze Westergaard, EZ4F@kk.dk eller 4042 6458 "Stamsteder 2 - Kongerigets sidste værtshuse" kan ses af alle 29. november 2024 til 28. februar 2025, mens den officielle åbning finder sted 29. november kl. 16-19 Udstillingen ”Stamsteder – Københavns sidste værtshuse” var i 2022 et tilløbsstykke – kom ind og oplev fortsættelsen.

INVITATION: KOM MED TIL ÅBNINGEN AF FOTOUDSTILLINGEN "STAMSTEDER 2" DEN 29/11 kl. 1619.11.2024 08:58:53 CET | Presseinvitation
Stik oplukkeren i baglommen og træk en kam gennem håret. Så er du klar til en øl eller to og en festlig åbning af fotoudstillingen "STAMSTEDER 2 - KONGERIGETS SIDSTE VÆRTSHUSE!"
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum