Få et påskeæg, klip gækkebreve, du gider at hænge op, og rejs tilbage i tiden med 3D - Glæd dig til påske på Københavns Museum!
Er du i København i påsken? Så læg vejen forbi Københavns Museum: Klip og farvelæg et gækkebrev inspireret af museets smukke udsmykning, flyv gennem Københavns historie med Rådhusduen Flaks og tag ud i det fri på Christian 4. byvandring. Book plads på den populære porcelænsmalings-workshop inspireret af arkæologiske fund og tag rundt i fortiden på vore kæmpe touch screen.
Café Spirrevippen byder på rosinboller og en særlig påskekage - ud over alle de andre hjemmebagte lækkerier.
Husk, at børn og unge under 18 år kommer gratis ind på museet :-)

Gækkebreve med mønstre fra Københavns Museum
Gør-det-selv i hele museets åbningstid
Vidste du, at gækkebreve er en påsketradition, som er helt særlig for Danmark? Vi klipper flotte mønstre, skriver finurlige rim og sender dem til nogen, vi holder af.
Her kan du farvelægge og klippe dine egne gækkebreve. Mønstrene har vi hentet fra den over 100 år gamle udsmykning af lofterne på Københavns Museum – tilsat en vintergæk eller to. Måske kan du finde mønstrene, hvis du går rundt på museet?
Find Flaks – Flyv med Flaks gennem Københavns historie og få et påskeæg
Gå-selv-guide rundt på museet i hele museets åbningstid
Mest for børn: På Københavns Museum bor Flaks. Flaks er en lille bydue, der er født og opvokset i København. Her i påskeferien kan du finde Flaks 10 steder rundt på museet. Er du klar til at tage med? Få folderen med Flaks i billetsalget, og når du har været museet rundt, kan du få et påskeæg i caféen og deltage i konkurrencen om at vinde et stort påskeæg.
Rejs tilbage i tiden!
I hele museets åbningstid
Du kan selv gå på opdagelse i den nye 3D model, som viser, hvordan Rådhuspladsen måske har set i stenalderen (4000 f.v.t.), i den tidlige middelalder (år 1130), i renæssancen (år 1620) og på enevældens tid (år 1762). Hjælp hinanden med at tykke på den interaktive skærm og få meget mere at vide om byens historie, der ligger lige om hjørnet!
Læs mere om 3D modellen her: kbhbilleder.dk - Københavns billedbårne kulturarv
Workshop: Porcelænsmaling med inspiration fra arkæologiske fund
25., 26. og 27. marts når du vil mellem kl. 11 og 14 (med længere introduktion kl. 11)
Kom med til vores populære porcelænsworkshop som vi gentager i Arkæologisk Værksted. Vi dekorerer med tuschmaling på genbrugsporcelæn, mens vi ser på smukke skår af flere hundrede af år gammelt porcelæn. Bliv inspireret af de ægte arkæologiske fund til at upcykle secondhand hvide kopper, tallerkner og skåle til noget helt unikt og smukt. Der er run på billetterne, så vent ikke for længe med at bestille!
Bestil billet her kbhbilleder.dk - Københavns billedbårne kulturarv
Byvandring: Christian 4.s København - børn ½ pris
Lørdage og søndage kl. 13 til og med maj
Kom med på byvandring og oplev Christian 4.s fodspor gennem renæssancens København. Byvandringen tager dig med forbi Gråbrødretorv, Børsen, Nytorv, Rundetårn og andre af renæssancens huse, torvepladser, kirker og bydele, der giver os et indtryk af bylivet tilbage i 1500- og 1600-tallet.
Bestil billet til byvandringen her: Byvandring: Christian 4.s København - Københavns Museum - Aktiviteter og omvisninger (kk.dk)
Bestil børnebillet til byvandringen her:Byvandring: Christian d. 4.s København (børnebillet) - Københavns Museum - Aktiviteter og omvisninger (kk.dk)
Kontakter
Regitze WestergaardMuseumsinspektør og aktivitetsansvarlig
Tlf:4042 6458ez4f@kk.dkJesper Thomas MøllerKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 40 19 74 85d64b@kk.dkBilleder





Links
Om Københavns Museum:
Besøg Københavns Museum og bliv klogere på hovedstadens historie. Fra de første istidsjægere til de ældste spor af byen fra vikingetiden. Over pest og brande til nutidens Christiania. Se det 600 år gamle skibsvrag, et skelet af en kriger fra middelalderen og den kæmpe nøgle til Vesterport. Få overblik over byen på den nye interaktive bymodel.
Stormgade 18
1555 København V
Åbent alle dage:
Mandag-onsdag kl. 10-17
Torsdag kl. 10-20
Fredag kl. 10-17
Lørdag-søndag kl. 11-17
Følg pressemeddelelser fra Københavns Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Museum
I morgen (16/5) åbner udstillingen LYDEN AF KØBENHAVN på Københavns Museum - gratis adgang fra 15 til 1815.5.2025 10:58:43 CEST | Pressemeddelelse
16. maj 2025 åbner Københavns Museum særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed og i den anledning, er der velkomstreception og gratis adgang til udstillingen fra 15 til 18. Denne sanselige udstilling sætter lyd og lytning i centrum for udstillingsoplevelsen med særlig vægt på 1800-tallets København – en periode i byens historie, hvor byen forvandlede sig fra en sammentrængt fæstningsby til en moderne, industrialiseret og pulserende metropol. København mere end firdoblede sin størrelse og blev både mere larmende og præget af voksende støjfølsomhed. Der opstod nye idealer om retten til ro og om hjemmet som rum for rekreation og familiesamvær. I begyndelsen af århundredet klagede borgerne over larmen fra gadeskrål, vognrummel, kirkeklokker og kuskenes piskesmæld. Med industrialiseringen blev byen mere støjende end nogensinde, og nye lyde fra fabriksfløjter og sporvognsklokker skar igennem byens rum. Industri og byudvikling gav bylivet en anden klang og skabte en ny for
Invitation til åbningen af Københavns Museums særudstilling ”LYDEN AF KØBENHAVN” 16. maj7.5.2025 14:50:04 CEST | Presseinvitation
Vi fejrer åbningen af vores næste særudstilling ”LYDEN AF KØBENHAVN - Støj, Stemmer og Stilhed” den 16. maj – og du er inviteret med!
Ny særudstilling på Københavns Museum: LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed5.5.2025 14:31:14 CEST | Pressemeddelelse
2025 bliver et Lydens år på Københavns Museum. I årets løb kulminerer museets flerårige satsning på lydkunst og lydhistorie med en særudstilling, flere bogudgivelser, et lydkunstværk og et omfattende aktivitetsprogram, der gennem foredrag, koncerter, workshops og pop-up-udstillinger udforsker københavnernes forhold til lyd og lytning i fortid og nutid. Centralt i årets program står særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed.
Ny podcastserie om Københavns lydlandskaber – et samarbejde mellem Københavns Museum og Third Ear7.3.2025 13:41:51 CET | Pressemeddelelse
Hvad er lyden af København? Og hvordan har vores opfattelse af lyd, støj og stemmer udviklet sig igennem historien? Det kan du nu blive klogere på i en podcastserie udviklet i et samarbejde mellem Third Ear og Københavns Museum i forbindelse med forsknings- og udstillingsprojektet Lyden af Hovedstaden
Nyt lydkunstværk på Københavns Museum forbinder fortid og nutid16.1.2025 14:02:09 CET | Pressemeddelelse
2025 står i lydens tegn på Københavns Museum. Til maj åbner den store særudstilling ”Lyden af København – Støj, Stemmer og stilhed. Men allerede til februar indvies museets nyerhvervede lydværk Naufragium af lydkunstneren Jacob Kirkegaard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum