Koncerndirektør i NIRAS, Thomas B. Olsen, fylder 60 år
18.3.2024 08:48:09 CET | Niras A/S | Pressemeddelelse
60 Thomas B. Olsen, Koncerndirektør i NIRAS, fylder 60 år d. 24. marts.

Thomas B. Olsen har siden 2016 stået i spidsen for NIRAS’ Procesindustrisektor, hvor han har medvirket til virksomhedens betydelige internationale vækst i de senere år inden for områderne fødevarer, pharma & life science samt grønne brændstoffer og været involveret i en række M&A-aktiviteter.
Thomas B. Olsen har gennem hele sin karriere beskæftiget sig med bioteknologi inden for biosolutions, fødevarer, pharma og landbrug. Han startede sin karriere i det daværende De Danske Spritfabrikker efterfulgte af en lang række ledelsesstillinger i Danisco-koncernen, landbrugsdirektør i Danisco Sugar og som adm. direktør for Nordic Sugar, hvor han var dybt involveret i at styrke konkurrenceevnen for nordeuropæisk sukkerproduktion i forbindelse med reformeringen af EU’s landbrugspolitik.
Derefter blev han tiltrukket af rådgiverbranchen, først som adm. direktør for GTS-instituttet AgroTech og efterfølgende som direktør i NIRAS. I dag er Thomas B. Olsen en del af koncernledelsen i den rådgivende ingeniørvirksomhed, med ansvaret for rådgivning til den internationale fødevare og life science industri, hvor han sætter stærkt fokus på behovet for at forstå industrivirksomhedernes krav og udfordringer uanset om det drejer sig om pharmaproduktion i Irland eller produktion af øl i Mexico.
Thomas B. Olsen er uddannet civilingeniør inden for bioteknologi og E-MBA. Han har altid været aktiv i bestyrelser, brancheorganisationer og som censor ved flere universiteter og er i dag bestyrelsesmedlem i DLF Beet Seed, Greater Copenhagen EU Office og Dansk Vejforening. Han sidder ligeledes i Dansk Industris internationale markedsudvalg samt udvalget for bæredygtighed og er medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
I fritiden nyder han naturen sammen med familien i sommerhuset i Rågeleje og sin interesse for ornitologi ligesom han er en aktiv motionsløber og tennisspiller.
Kontakter
Thomas B. OlsenSenior Vice PresidentNIRAS Group
Process Industry in NIRAS
Billeder
Om Niras
NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.
Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Niras A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Niras A/S
NIRAS acquires IPDS Intelligent Project Design Services to strengthen its growing process industry and green fuels engineering consultancy business2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
International engineering consultancy, NIRAS, has acquired British IPDS Intelligent Project Design Services (IPDS) on 1 July 2026.
Peter Kjær Jensen valgt ind i NIRAS Gruppens bestyrelse24.4.2026 08:46:21 CEST | Pressemeddelelse
Erfaren erhvervsleder fra DLG, PostNord og Mærsk skal bidrage til NIRAS’ fortsatte udvikling med fokus på transformation, skalering og grøn omstilling.
NIRAS øger omsætning og indtjening trods svagere konjunkturer27.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rådgivningsvirksomheden leverer 6,5 pct. vækst i egenproduktion og øger EBITA til 174 mio. kr., samtidig med at cash flow styrkes markant.
Fra praktikant til direktør: Jesper Christensen stiller sig i spidsen for Forsyning i NIRAS19.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS udpeger en ny sektordirektør for Forsyning fra egne rækker.
NIRAS GRUPPEN udnævner Jens Brandt Bering til ny CEO14.1.2026 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i NIRAS Gruppen A/S har udnævnt den 53-årige Jens Brandt Bering til ny administrerende direktør (CEO) i NIRAS med virkning fra den 1. april 2026. Han afløser Carsten Toft Boesen, som efter 25 år efter eget ønske træder tilbage som CEO og dermed giver plads for et velplanlagt lederskifte i koncernen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
