Ny hoteldirektør på Comwell Klarskovgaard
18.3.2024 09:18:08 CET | Comwell A/S | Pressemeddelelse
Danskejede Comwell Hotels byder i dag velkommen til Lykke Brinkløv, ny hoteldirektør på Comwell Klarskovgaard. Lykke Brinkløv vil med sin stærke branche- og ledererfaring stå i spidsen for at drive hotellet med særligt fokus på at skærpe dets profil i erhvervsmarkedet.

Lykke Brinkløv, som senest kommer fra en stilling som General Manager hos Scandic Ringsted, er netop tiltrådt i rollen som hoteldirektør for Comwell Klarskovgaard – hotelkædens arkitektoniske perle, der ligger smukt placeret nær Korsør og tæt på den vestsjællandske kyst.
Med sin seneste erhvervserfaring fra Scandic Ringsted kommer den nye direktør med solid erfaring fra branchen, som skal være med til at styrke hotellets position som det oplagte sted for møder, konferencer og seminarer.
"Det er en stor glæde at byde Lykke velkommen til Comwell-familien. Hendes erfaring i at skabe værdi for både forretningskunder og leisure-gæster vil utvivlsomt gøre Comwell Klarskovgaard til et endnu mere attraktivt sted. Sammen med ledergruppen og den øvrige organisation skal hun også sikre gæsterne gode madoplevelser og underbygge den fantastiske service, som vi er kendte for i Comwell,” lyder det fra Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels.
Perfekte rammer til fordybelse
Den nye hoteldirektør, der blandt andet har beskæftiget sig indgående med organisationsudvikling og gæstetilfredshed, ser frem til at trække i arbejdsuniformen:
"Jeg glæder mig til at komme i gang – især til at lære hele teamet på hotellet godt at kende. Klarskovgaard har en enestående arkitektur og idyllisk beliggenhed, som gør det til det perfekte sted for fx seminarer. Og så er her en fantastisk atmosfære med rig mulighed for fordybelse over både én eller flere dage,” lyder det fra Lykke Brinkløv, Hoteldirektør for Comwell Klarskovgaard.
Lykke Brinkløv har flere års erfaring fra servicebranchen – herunder facility management, kantinedrift og forretningsudvikling. Ydermere har den nye hoteldirektør tidligere beskæftiget sig som uddannelsesleder og faglærer på erhvervsskolen ZBC i Slagelse.
Nøgleord
Kontakter
Signe Kamper KankelborgPR- og Kommunikationschef
Tlf:+45 2332 8577skk@comwell.comBilleder

Om Comwell
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark og ét i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I mere end 50 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over knap 3.000 værelser samt 350 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
Comwell Hotels henter ny CCO fra Norlys22.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels har ansat Terese Johannesen som ny kommerciel direktør. Hun kommer med bred erfaring inden for salg, marketing og forretningsudvikling og får ansvaret for at udvikle den kommercielle indsats hos den danske familieejede hotelkæde.
Comwell kåret som Bedste hotelkæde for andet år i træk8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels er atter kåret som Bedste hotelkæde i Danmark ved Danish Travel Awards 2026. Med prisen gentager den danske familieejede hotelkæde sidste års sejr i en kåring, der bygger på forbrugernes egne oplevelser.
Comwell Hotels ændrer den kommercielle ledelse28.9.2026 14:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkæde ændrer sammensætningen af sin kommercielle ledelse. Ændringen skal forenkle ledelsesstrukturen og styrke eksekveringen af Comwells allerede igangsatte strategi.
En måned som hoteldirektør: Friske øjne og masser af energi3.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første måned som hoteldirektør på Comwell Rebild Bakker har været fyldt med nye indtryk, møder med medarbejdere og et indblik i en stor familieejet dansk hotelkæde.
Comwell Hotels lancerer app: Digital gæsterejse skal give mere overskud til den personlige service19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkoncern Comwell Hotels lancerer en ny app med stærkt fokus på gæsternes ønsker og behov. Appen skal give de mange trofaste gæster frihed til selv at styre deres ophold, samtidig med at hotelpersonalet får mere tid til nærvær og personlig service.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum