Søgningen til ingeniørstudierne stormer frem
Igen i år søger et stigende antal unge mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser
Interessen blandt de unge for at læse til ingeniør stiger markant igen i år. Det viser opgørelsen over kvote 2-ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2024 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I forhold til 2023 er søgningen til diplomingeniøruddannelsen steget med 12 procent, og er dermed pænt højere end tidligere års søgning, og indenfor naturvidenskab er stigningen på 15 procent i forhold til 2023.
Interessen for civilingeniøruddannelsen er steget med 17 procent fra sidste år, og fortsætter dermed den solide fremgang, viser opgørelsen fra ministeriet.
Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen, IDA glæder sig naturligvis over den øgede interesse fra de unge.
"Det fantastisk, at flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige retninger, og desuden viser interesse for it-uddannelserne. Det er udtryk for at mange har en interesse i at læse til blandt andet ingeniør. Og det ville være dejligt, hvis de alle kunne starte til sommer, for der bliver brug for dem alle sammen, da vi står med store samfundsudfordringer med blandt andet den grønne omstilling, og den øgede digitalisering," siger hun
IDAs formand understreger dog, at det store antal ansøgere via kvote 2 desværre kun kan ses som et fingerpeg.
"Først når vi ser den endelige søgning med både kvote 1 og kvote 2, og ikke mindst, hvordan det endelige optag til sommer bliver, kan vi begynde at glæde os rigtigt," siger hun.
En prognose lavet for IDA viser, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
SU giver os X-faktor i kampen om internationale talenter20.1.2025 14:46:11 CET | Pressemeddelelse
SU til internationale studerende bliver ofte set som en byrde. Det er et selvmål. Fakta er, at SU tiltrækker internationale talenter til universiteterne. Talenter, der ellers ville søge mod andre himmelstrøg og dermed være tabt for dansk erhvervsliv.
Prisloft fjernet: En milepæl for den grønne omstilling17.1.2025 09:29:11 CET | Pressemeddelelse
Med Folketingets beslutning om at fjerne prisloftet på overskudsvarme bliver det lettere at bruge overskudsvarme fra datacentre i fjernvarmenettet.
Styrk din it-sikkerhed med digitale nytårsforsæt30.12.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med nogle få digitale leveregler er du bedre stillet, hvis du vil undgå at miste dine personlige data eller at få hacket dine passwords af it-kriminelle, som hele tiden er på jagt efter nye ofre.
Julen er højsæson for digital hjælp i familien23.12.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire ud ti danskere har haft brug for hjælp fra familie og venner til at anvende digitale løsninger, viser ny undersøgelse.
Manglen på ingeniører vil stige med ny reform19.12.2024 16:35:06 CET | Pressemeddelelse
Trods tiltrængte og positive justeringer på STEM-uddannelserne vil den endelige universitetsreform fortsat forværre erhvervslivets muligheder for at rekruttere ingeniører de kommende mange år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum