FH: Politikerne nøler, mens krisen for professionsuddannelserne vokser sig større

”Det her er en hastesag. Hvis problemerne skal løses på længere sigt, er vi nødt til at gøre uddannelserne mere attraktive.”

Sådan sagde næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund for præcis et år siden, da søgetallene for kvote 2 viste et nyt fald i søgningen til professionsuddannelserne.

Men hun kunne desværre lige så godt have sagt det i dag. For dagens tal fortæller den samme historie, og det understreger behovet for politisk handling. Derfor ser Nanna Højlund frem til, at reformarbejdet på de erhvervs- og professionsrettede uddannelser kommer i gang.

”Der er en enormt stærk identitet i at være sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller lærer. Det skal vi vise de unge, og det handler også om, at vi skal styrke uddannelserne, så flere - unge som voksne - får øjnene op for de her fantastiske uddannelser. Det sker ikke af sig selv, og derfor venter vi utålmodigt på, at politikerne kommer i arbejdstøjet,” siger hun.

Færre vil være pædagog

De fire store professionsuddannelser er pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver, og igen i år ser det værst ud for pædagogstudiet med et fald i søgningen på 13 procent. Også socialrådgiver- og læreruddannelserne falder i ansøgertal, mens sygeplejerskeuddannelsen oplever en stigning på 4 procent.

Samlet set er der tale om et fald på 5 procent for de fire store professionsuddannelser siden sidste år, og det kommer fra et i forvejen alt for lavt niveau, hvor søgningen til de fire uddannelser er faldet med i alt 44 procent over de seneste ti år.

”Som samfund har vi brug for, at flere vælger de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. Mange forlader arbejdsmarkedet i de kommende år, samtidig med, at færre unge står over for at skulle vælge uddannelse. Så set i det lys er søgetallene til de fire store professionsuddannelser ikke opløftende læsning,” siger Nanna Højlund.

Tallene fra kvote 2 viser sig år efter år at være en meget korrekt strømpil for den endelige søgning – så selvom det komplette overblik først ligger klar til juli, er kvote 2-søgningen vigtig at hæfte sig ved.

Heldigvis er der muligheder

Med til det kommende reformarbejde har FH en række ønsker. Først og fremmest er det vigtigt, at det samlede provenu fra SU-reformen, som lyder på cirka halvanden milliard kroner, skal føres tilbage i uddannelsessystemet.

”Der skal følge penge med, hvis vi skal give professionsuddannelserne et tiltrængt løft. For eksempel til flere undervisningstimer, øvelseslokaler og bedre vejledning i praktikken. Det vil kunne mindske frafaldet og gøre overgangen til arbejdsmarkedet mindre overvældende, hvor mange i dag oplever, at man hurtigt står med meget ansvar.”

”Og så er det vigtigt, at vi viser de unge, at en professionsuddannelse sagtens kan føre til spændende karriereveje. Derfor skal hele provenuet fra SU-reformen investeres i uddannelse, herunder i professionsuddannelserne,” siger Nanna Højlund.

Samtidig med, at der er et fald i søgningen til professionsuddannelserne, er der igen i år flere ansøgere til universitetsbacheloruddannelserne svarende til en stigning på 9 procent sammenlignet med sidste år, mens søgningen til erhvervsakademiuddannelserne er uændret.