Internationale studerende søger talstærkt mod ny business-uddannelse på Aalborg Universitet
15.3.2024 16:53:46 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
En ny international bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet (AAU) har ramt plet. Det viser de foreløbige tal for årets kvote 2-ansøgninger. Antallet af ansøgere, der har valgt uddannelsen som førsteprioritet, overstiger allerede antallet af studiepladser, og det er gode nyheder for danske virksomheder.

Da klokken i dag slog 12, udløb ansøgningsfristen for at søge ind på landets videregående uddannelser gennem kvote 2. På Aalborg Universitet viser de foreløbige tal, at antallet af ansøgere er stabilt med godt 7600 ansøgninger. Særligt én uddannelse skiller sig ud: Den nye engelsksprogede bachelor i erhvervsøkonomi, Economics and Business Administration, der udbydes første gang fra september i år. De foreløbige tal viser, at knap 500 har søgt optagelse på uddannelsen, herunder har mere end 50 valgt uddannelsen som førsteprioritet. Foreløbigt fordeler ansøgerne til uddannelsen sig på 59 forskellige nationaliteter.
- Vi er stolte over, at vi på Aalborg Universitet kan tilbyde en uddannelse, der er relevant for så mange mennesker fra hele verden. Det bekræfter det, vi allerede ved: At vi er et internationalt universitet med uddannelser i verdensklasse, siger prorektor på Aalborg Universitet, Anne Marie Kanstrup.
Den nye uddannelse er oprettet som led i at indfri regeringens målsætning om at rekruttere flere internationale studerende til Danmark. På Aalborg Universitet udbydes der i alt 180 nye internationale pladser, hvoraf 40 er øremærket erhvervsøkonomi:
- Vi ved, at de internationale studerende er dygtige og en gevinst for dansk økonomi, særligt hvis de bliver i landet efterfølgende. Jeg er sikker på, at det vil smitte af på vores danske studerende, at de møder medstuderende fra andre kulturer, ligesom de internationale studerende selvfølgelig også bliver integreret i en vigtig del af det danske samfund. Det er et stort aktiv for alle, siger Anne Marie Kanstrup.
Understøtter behovet for kvalificerede kandidater
I en tid, hvor der ofte er stort fokus på at tiltrække kandidater til særligt STEM-fagene, glæder det Anne Marie Kanstrup, at der også er interesse for andre vigtige studieretninger:
- Virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft, og vi har brug for alle led i værdikæden. Hvis vi vil have vækst og iværksætteri i Nordjylland og resten af landet, er det bydende nødvendigt, at vi uddanner kandidater med forretningskompetencer og finansiel, strategisk og organisatorisk forståelse. Med den nye uddannelse understøtter Aalborg Universitet behovet med et tilbud til internationale studerende.
Der er endnu ikke nøjagtige tal for, hvor mange der har valgt AAU som førsteprioritet, eller for hvordan ansøgninger er fordelt på uddannelser og lokationer. Men forventningen er, at det ligner sidste års ansøgerbillede. Den endelige opgørelse fra Aalborg Universitet for antallet af kvote 2-ansøgninger og fordelingen på uddannelser er klar i morgen den 16. marts og vil derefter være tilgængelig på forsiden af aau.dk
- Vi er glade for alle ansøgere, der ønsker at blive en del af Aalborg Universitet. Vi ved fra undersøgelser, at kvote 2-studerende har mindre risiko for at falde fra på deres uddannelse. Derfor er vi selvfølgelig meget tilfredse med at kunne opretholde et stabilt ansøgertal gennem kvote 2 trods faldende ungdomsårgange.
Bemærk, at det først er muligt at sige noget endeligt om det samlede ansøgertal til Aalborg Universitet, når fristen for ansøgning om optagelse via kvote 1 udløber den 5. juli kl. 12. Alle ansøgere – både via kvote 1 og 2 – får svar på deres ansøgning fredag 26. juli.
Udvikling i kvote 2-ansøgninger på Aalborg Universitet:
Antal ansøgere til Kvote 2 de seneste fem år.
- 2024: 7635 (foreløbige tal)
- 2023: 7.500 ansøgninger (endelige tal)
- 2022: 7.412 ansøgninger (endelige tal)
- 2021: 9.127 ansøgninger (endelige tal)
- 2020: 7.590 ansøgninger (endelige tal)
Udvikling i kvote 2-ansøgninger, hvor Aalborg Universitet er angivet som førsteprioritet:
- 2024: 2247 (foreløbige tal)
- 2023: 2349
- 2022: 2308
Kontakter
Nina HermansenJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkJeannette BylovJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:24230566jmb@adm.aau.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.
Klimaforandringer truer vores satellitforbindelser27.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere regn og ekstremt vejr kan afbryde kommunikationen med vores satellitter, der i dag er vitale i alt fra forsvar til landbrug og klimaovervågning. Aalborg Universitet vil med nyt tværfagligt projekt klimasikre kommunikation med satellitter.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
Nyt studie peger på udmattelse som en overset del af skolebørns trivsel21.8.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danske skolebørn taler om trivsel, handler det ikke kun om venner, læring og psykisk velbefindende. Et nyt studie i Social Science & Medicine peger på, at træthed og mangel på energi fylder overraskende meget i børnenes egen forståelse af trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

