54.279 har søgt optagelse på en uddannelse i kvote 2
Antallet af ansøgere til en videregående uddannelse i kvote 2 er steget med 4 procent i forhold til sidste år. Søgningen til de store professionsuddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver er igen i år faldende eller stagnerende, og det vækker bekymring hos minister.
I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 2. I år har 54.279 søgt ind. Dermed stiger antallet af ansøgere i forhold til sidste år med 4 procent. Stigningen er især båret af, at flere har søgt mod bacheloruddannelserne på universiteterne.
Blandt de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet er der en mindre stigning på uddannelsen til sygeplejerske, mens antallet af ansøgere til pædagog, socialrådgiver og lærer udviser mindre fald i forhold til sidste års kvote 2-søgning.
Søgningen til STEM-uddannelser, som for eksempel dækker over ingeniør-, it- og matematiske uddannelser, er gået frem. I forhold til sidste års kvote 2-søgning har 12 procent flere valgt at søge en uddannelse inden for STEM.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Det glæder mig at se, at så mange søger ind på en videregående uddannelse, men jeg er naturligvis bekymret over, at søgningen til især pædagog og socialrådgiver fortsætter faldet, og at søgningen til sygeplejerske og lærer ikke for alvor rykker sig fra tidligere års lave niveau. Det kalder på handling, og det er en udvikling, vi skal have vendt. Til gengæld synes jeg, at der er grund til at glæde sig over, at flere har valgt at søge en uddannelse inden for STEM-området, og at flere internationale ansøgere har valgt at søge mod Danmark.
Fakta
- Antal ansøgere dækker over antal 1. prioritetsansøgere. Det betyder, at de kun medregnes på det udbud, de har søgt som 1. prioritet.
- Kvote 2-ansøgere vurderes på andet end karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse alene. Uddannelsesinstitutionerne tildeler pladserne efter konkret vurdering af ansøgeren og ud fra forskellige udvælgelseskriterier, der varierer fra uddannelse til uddannelse.
- Ansøgere uden et dansk gymnasialt karaktergennemsnit skal også søge inden kvote 2-fristen.
- Det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser bliver offentliggjort 5. juli 2024, hvor der er frist for at søge om optagelse i kvote 1, hvor ansøgere kun vurderes på karaktergennemsnit.
- Alle ansøgere i både kvote 1 og kvote 2 får svar på deres ansøgning den 26. juli.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ledsager Kongeparret ved statsbesøg til Norge14.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsbesøget markerer det vigtige samarbejde og nære forhold mellem Danmark og Norge gennem mange år.
Presseinvitation: Pressemøde med Andreas Mogensen i Uddannelses- og Forskningsministeriet25.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det første pressemøde på dansk jord med ESA-astronaut Andreas Mogensen efter hans seneste mission på ISS vil blive holdt i Uddannelses- og Forskningsministeriet mandag den 29. april.
Danmark styrker samarbejdet med Storbritannien om kvanteteknologi23.4.2024 17:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund mødes i dag med den britiske forskningsminister Andrew Griffith i Paris for at underskrive en bilateral kvanteerklæring med fokus på samarbejde mellem Danmark og Storbritannien om kvanteteknologi.
OECD-ministermøde skal sætte retning for forsknings- og innovationspolitik de næste 10 år23.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De næste to dage samles over 30 landes uddannelses- og forskningsministre til OECD-møde i Paris for at lægge sporene til det internationale samarbejde om forskning og innovation for de næste 10 år.
Nye uddannelser godkendt: Studerende får 11 nye uddannelsesudbud at vælge imellem18.4.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er nye uddannelser på vej i hele landet. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har netop godkendt 11 nye uddannelsesudbud. Studerende kan se frem til nye uddannelser inden for blandt andet IT, naturvejledning og psykologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum