Nye kvote 2-søgetal understreger det akutte behov for en ambitiøs reform af velfærdsrettede professionsuddannelser
Dagens søgetal for kvote 2 viser samlet set et fald i søgningen mod de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser på 5 pct. siden sidste år og hele 44 pct. over de seneste 10 år. Det understreger behovet for en ambitiøs reform, der vender udviklingen og gør det mere attraktivt for unge at vælge en professionsuddannelse og -karrievej.
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge videregående uddannelse gennem kvote 2. Dagens tal viser, at søgningen mod de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver samlet set falder med fem 5 pct. siden sidste års lave optag. For pædagoguddannelsen er der tale om et fald i søgningen på hele 13 pct. siden sidste år, mens det for socialrådgiveruddannelsen er syv pct. Til gengæld er mange års store fald i søgningen til sygeplejerskeuddannelsen vendt til en mindre stigning på fem pct. Dagens tal understreger, at vi som samfund fortsat ser ind i en alvorlig mangel på dygtige fagprofessionelle.
Ser man på den langvarige tendens over de seneste 10 år, er søgningen mod samfundsbærende professionsrettede uddannelser faldet markant. For fx pædagog- og sygeplejerske og socialrådgiveruddannelsen gælder det et fald i søgningen på 57, 46 og 40 pct. siden 2015. Det er en meget bekymrende udvikling, der, ifølge Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, truer fundamentet under vores fælles velfærdssamfund.
”De seneste 10 års udvikling taler sit tydelige sprog. Status quo er ganske enkelt ikke en mulighed. Målet med regeringens varslede reform af de her uddannelser står for mig helt klart: Det skal være langt mere attraktivt at vælge en professionsuddannelse, så flere unge i fremtiden ser de spændende faglige og personlige muligheder, der ligger i at blive en rigtig dygtig pædagog eller sygeplejerske", siger Camilla Wang.
Professionsrettede sundhedsuddannelser under pres
Selvom de færreste er klar over det, står en række professionsuddannelser på sundhedsområdet også med store udfordringer med bl.a. faldende søgning. Med dagens søgetal er søgningen mod uddannelser til både ergo- og fysioterapeut faldet med hhv. 7 pct. og 2 pct. sammenlignet med kvote 2-søgetal d. 15. marts sidste år. Over de seneste 10 år er søgningen mod 6 ud af 9 sundhedsuddannelser på professionshøjskolerne faldet drastisk. Det gælder fx sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen, som alle har oplevet et fald i søgningen på omkring 50 pct.
En bekymrende udvikling der, ifølge Camilla Wang, understreger, at der i en kommende reform også er brug for at tænke i helt nye baner i forhold til de sundhedsrettede professionsuddannelser, så vi kan gøre valget af en professionsrettet sundhedsuddannelse og -karriere mere attraktivt.
Afgørende, at regeringens varslede reform bliver en gamechanger
Regeringen har ad flere omgange varslet en reform, der skal styrke og forny de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Så sent som tidligere i dag, hvor Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund lovede reformer, der skal gøre de velfærdsrettede professionsuddannelser mere attraktive. Et reformarbejde som forkvinden i Danske Professionshøjskoler venter med spænding på, og ikke mindst har store forventninger til.
”Der er brug for en helt ny virkelighed. Det er fuldstændig afgørende, at regeringen i det varslede reformudspil går både bredt og grundigt til værks. Det er nu, vi skal finde sammen om ambitiøse løsninger, der én gang for alle gør valget af en professionsuddannelse mere attraktivt", lyder det fra Camilla Wang.
Her peger forkvinden særligt på to afgørende parametre. For det første muligheden for livslang læring og flere videreuddannelsesmuligheder, som viser de unge, at valget af en professionsuddannelse også åbner op for mange spændende uddannelses- og karriereveje. For det andet er det afgørende at styrke professionsuddannelserne, så de studerende i fremtiden møder mere intensive uddannelser med fx mere undervisning på mindre hold, hvor underviserne har tættere kontakt til de studerende.
Selvom det samlede søgetal for årets optag på de videregående uddannelser først kendes i starten af juli, er dagens tal for søgningen via kvote 2 en god indikator for, hvordan det samlede søgetal vil se ud. Det skyldes, at en stor andel af ansøgerne til professionshøjskolerne søger ind inden d. 15. marts. Igennem de seneste 10 år har 2 ud af 3 af alle 1. prioritetsansøgerne til professionshøjskolernes uddannelser nemlig ind søgt i forbindelse med kvote 2-søgefristen d. 15. marts.
Nøgleord
Kontakter
Andrea Therp, kommunikationskonsulent i Danske Professionshøjskoler
Tlf: 6134 0417
Billeder
Vedhæftede filer
Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for landets seks professionshøjskoler.
Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Danske Professionshøjskoler: Ambitiøs reformaftale sikrer mere attraktive professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser med bedre praktik, mere virkelighedsnær undervisning og flere videreuddannelses- og karriereveje for de studerende26.3.2025 13:07:28 CET | Pressemeddelelse
Med den politiske aftale ’Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark’ investerer regeringen og aftalepartierne knap 2 mia. kr. i mere undervisning, vejledning, feedback og bedre praktikforløb på vigtige uddannelser som sygeplejerske-, socialrådgiver- og pædagoguddannelsen. Samtidig får studerende helt nye muligheder for at videreuddanne sig i løbet af arbejdslivet – eller at skifte spor til andre fagområder. Initiativerne i aftalen vil styrke de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser og har et stort potentiale til at gøre dem mere attraktive, lyder det fra Danske Professionshøjskoler, der ser aftalen som et vigtigt vendepunkt.
Kvote 2: Status quo i søgningen mod de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser – men en kommende reform kan være med til at vende udviklingen15.3.2025 14:52:40 CET | Pressemeddelelse
Dagens søgetal for kvote 2 viser, at søgningen mod de vigtige velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser til pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og lærer samlet er status quo ift. sidste år, men over en 10-årig periode er søgningen til uddannelserne faldet med 46 pct. Danske Professionshøjskoler er imidlertid forhåbningsfulde omkring, at en kommende reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser vil gøre uddannelserne mere attraktive – og dermed bidrage til at vende den negative udvikling i ansøgningstallene på sigt.
Danske Professionshøjskoler: Ambitiøs epx-aftale kan få flere unge til at vælge uddannelser som socialrådgiver, sygeplejerske og bygningskonstruktør19.2.2025 08:53:50 CET | Pressemeddelelse
Den nye epx-aftale varsler et forandret ungdomsuddannelseslandskab med både en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse og nytænkning af stx og hhx. Aftalen kan blive en vigtig brik i at få flere unge til at vælge de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til, lyder det fra Danske Professionshøjskoler.
Danske Professionshøjskoler: Regeringens reformudspil leverer på opgaven med at skabe gode og attraktive professionsuddannelser8.10.2024 10:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Med både et uddannelseskvalitetsløft og nye muligheder for, at fx pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannede kan videreuddanne sig gennem hele arbejdslivet, har regeringen lagt ud med et højt ambitionsniveau i nyt reformudspil. Reformudspillet flugter de forslag, Danske Professionshøjskoler selv har peget på som nødvendige for at nå det mål, vi som samfund har om flere og dygtigere pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere mv.
Besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget stemmer dårligt overens med ønsket om, at bøger skal fylde mere i folkeskolen2.9.2024 11:47:54 CEST | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolaj Wammen lægger med regeringens finanslovsudspil for næste år op til besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget med en nedskæring på årligt 37,2 millioner kr. Besparelsen vil få betydning for Center for Undervisningsmidlers arbejde med bl.a. at sikre, at de bøger, der købes ind til skolen, kommer ud at leve i undervisningslokalerne – at de bliver brugt i motiverende undervisningsforløb. Netop det ønske – at bøger skal fylde mere i elevernes skoledage – har regeringen nævnt ifm. Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen, hvor der blev afsat et stort beløb til indkøb af bøger. ”Det virker paradoksalt, at regeringen nedskærer Center for Undervisningsmidlers budget årligt med 37,2 millioner kr., når den samtidig har en ambition om at få mere skøn- og faglitteratur ud på skolernes bogreoler. Det er jo netop gennem Center for Undervisningsmidler, vi sikrer, at de nye bøger ikke kommer til at samle støv på hylderne, men bliver brugt i elevernes undervisning”, siger C
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum