Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Talerskolen Røst modtager højskolepris

Del

I snart 10 år har Røst givet højskoleelever og andre unge mod på at bruge deres stemme. I dag modtog talerskolen Højskolepædagogisk Pris under en konference på Askov Højskole.

Røst holder blandt andet arrangementer i Operaen i samarbejde med Det Kongelige Teater. Talerskolens arbejde med at give unge en stemme blev belønnet med en særlig højskolepris i dag.
Røst holder blandt andet arrangementer i Operaen i samarbejde med Det Kongelige Teater. Talerskolens arbejde med at give unge en stemme blev belønnet med en særlig højskolepris i dag. Benjamin Nørskov

Alle unge skal have modet til at tage ordet. Sådan lyder den overordnede vision hos talerskolen Røst, som i snart 10 år har arbejdet for, at unge i højere grad bliver hørt og forstået i samfundet.

I dag blev dette arbejde hyldet, da talerskolen modtog Højskolepædagogisk Pris 2024 under højskolernes store, årlige lærer- og forstandermøde, Forårsmødet, på Askov Højskole.

Højskolepædagogisk Pris uddeles af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD og går til projekter, personer eller organisationer, der udbreder kendskabet til højskolernes idé, opgave og pædagogiske praksis.

At valget i år er faldet på Røst skyldes et ønske om at anerkende et initiativ, der er rettet mod ungdommen og formår at løfte højskolens pædagogik og skolernes elever ud af boblen og ind i samfundet og offentligheden.

”Dette års prismodtager har siden 2016 arbejdet for at give unge – og mennesker i det hele taget – mod, redskaber og plads til at tage ordet og gøre deres holdninger, synspunkter og fortællinger gældende. Indsatsen har helt konkret iscenesat og gjort det muligt for flere hundrede mennesker at benytte sig af den mundtlige fortælling og det, som vi i højskolekredse ynder at kalde ’det levende ord’,” lød det under prisoverrækkelsen fra komitémedlem og højskolelærer Emil Hageman Christensen.

Klæder unge på til at holde taler

Røst begyndte som et samarbejde mellem museet KØS, Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet, der gerne ville undervise unge i at holde taler.

Med støtte fra blandt andet Nordea-fonden og Tuborgfondet samt puljer under FFD har projektet foldet sig ud, blandt andet på en række højskoler, der på forskellige måder og i forskelligt omfang har gjort Røst til en del af deres højskolepædagogiske praksis.

I hovedfag, valgfag og kortere projekter er højskoleelever gennem årene blevet klædt på til at holde taler, og de har både talt på deres egne skoler, på festivaler, i Operaen, på Glyptoteket og mange andre steder.

Uden for højskolerne har RØST på samme måde hjulpet klimaaktivister, udsatte unge, bestyrelsesmedlemmer, minoritetspersoner, gymnasieelever, unge med funktionsnedsættelse og mange andre til at stille sig op på en scene og gøre deres stemmer gældende.

Højskolen er en "eminent demokratisk øvebane"

I dag er projektet drevet af Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet, hvor de projektansvarlige er højskolelærer Pia Beltoft og Martin Fehr Therkildsen fra Ungdomsbureauet.

Begge var med under prisoverrækkelsen og takkede for anerkendelsen af deres arbejde med at styrke den yngre generations retoriske og demokratiske selvtillid. Martin Fehr Therkildsen kaldte højskolelivet og højskolestrukturen en eminent demokratisk øvebane.

”Ganske få mennesker har et naturligt anlæg til at tage ordet foran en forsamling. For de fleste kræver det værktøjer, støtte, øvelse, feedback – og vigtigst af alt – et fællesskab, som står klar, når det gælder. Det fællesskab finder vi på højskolerne,” sagde Martin Fehr Therkildsen.

Pia Beltoft rettede under prisoverrækkelsen en tak til alle de unge, der gennem årene har stået ved Røsts talerstol, og hun tilføjede, at arbejdet med talerskolen fortsætter:

”Vi står i en spændende fase af Røst, hvor vi udvikler og gentænker vores projekt. Denne pris og økonomiske støtte giver os en tro på vigtigheden af vores arbejde og på, at der er plads til og behov for et projekt der styrker unges mod og evner til at tage ordet.”

Om Røst

  • Røst er en talerskole, der arbejder for at give unge modet til at tage ordet. Røst er drevet i et tæt samarbejde mellem Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet.
  • Siden 2016 har Røst hjulpet hundredvis af især unge i både Danmark og Norden med at tage ordet. Det gælder alt fra højskoleelever til klimaaktivister, udsatte unge, bestyrelsesmedlemmer, minoritetspersoner, gymnasieelever, unge med funktionsnedsættelse og mange, mange andre.

Højskolepædagogisk Pris

  • Bliver uddelt af Folkehøjskolernes Forening og har til formål at udbrede kendskabet til højskolepædagogik som et særligt pædagogisk felt.
  • Gives til en eller flere personer, en institution eller en organisation, der i løbet af året eller gennem en længerevarende indsats har ydet et praktisk eller teoretisk bidrag til at udvikle eller formidle højskolepædagogikken.
  • Prismodtageren udvælges af en komité nedsat af Folkehøjskolernes Forening. I år bestod komitéen af Jonas Borsøe Christensen, der er højskolelærer på Silkeborg Højskole, medlem af FFD’s bestyrelse og formand for priskomitéen, Trine Sønderholm Larsen, der er viceforstander på Gram Højskole, og Emil Hageman Christensen, der er lærer på Grundtvigs Højskole.
  • Blev uddelt for første gang i 2016. Med prisen følger 25.000 kroner.
    De foregående år er prisen tildelt Leo Komischke-Konnerup, Lene Tanggaard, Vallekilde Højskole for projektet Clean Out Loud, Ove Korsgaard, højskolelærerne Mette Øyås Madsen og Christian Hjortkjær og senest tidligere embedsmand Jesper Moesbøl.

Læs mere om Højskolepædagogisk Pris her. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Røst holder blandt andet arrangementer i Operaen i samarbejde med Det Kongelige Teater. Målet er,  at unge skal føle sig klædt på til at deltage i den offentlige debat og bruge deres demokratiske stemme til at skabe forandring.

Download

Højskolelærer Pia Beltoft fra Vallekilde Højskole og Martin Fehr Therkildsen fra Ungdomsbureauet modtog Højskolepædagogisk Pris, som i år går til talerskoler Røst.

Om foreningen

Folkehøjskolernes Forening i Danmark – også kaldet Højskolerne – har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling.

Foreningen er en medlems- og interesseorganisation for Danmarks omkring 75 folkehøjskoler.

Følg pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye