Dansk innovation indtager topplacering
Novozymes, Vestas og Novo Nordisk har leveret største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk tredjeplads målt på antallet af patentansøgninger sidste år. Københavns Universitet er i år med på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark.
Danske virksomheder er fortsat nogle af de mest aktive i Europa til at innovere. Det viser nye tal fra Den Europæiske Patentmyndighed, EPO, hvor opfindere kan få udstedt patenter, der gælder i op til 39 lande.
Samlet set blev der i 2023 indsendt 2.596 europæiske patentansøgninger fra danske ansøgere. Det er et lille fald på 3,3 procent sammenlignet med året før, men danske virksomheder rangerer stadig helt i top målt på antal ansøgninger per million indbyggere. Danmark er således fortsat foran lande som Finland, Holland og Tyskland, kun overgået af Schweiz og Sverige.
”Det er rigtig flot, at danske virksomheder befinder sig blandt verdens innovative elite. Det er glædeligt, at danske virksomheder prioriterer at investere i innovation, og at de beskytter deres opfindelser til gavn for vækst og arbejdspladser. Patentering betyder, at de kan udbygge deres konkurrenceevne globalt, fastholde og udbygge deres position, og holde konkurrenterne væk”, udtaler Flemming Kønig Mejl, enhedschef for politik, jura og internationalt arbejde i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Novozymes indtager førstepladsen efter at have ligger to’er to år i træk
Novozymes har i år erobret førstepladsen med 107 ansøgninger og er dermed den mest patentaktive virksomheder efter at have ligget på 2. pladsen to år i træk.
Novo Nordisk er rykket op i top tre blandt de mest patentaktive virksomheder, mens Vestas og Topsoe begge rykker en plads ned. Danmarks Tekniske Universitet fastholder 5. pladsen, og Chr. Hansen er med 66 ansøgninger rykket op på en 7. plads.
”Tallene bekræfter, at life science, bio- og energiteknologi er nogle af Danmarks absolutte styrkepositioner. Innovationen og patentaktiviteten er stor inden for disse brancher. Det er også flot at se, at universiteterne i stigende grad indleverer patentansøgninger. Det tyder på, at de i højere grad kommercialiserer resultatet af deres forskning ”, siger Flemming Kønig Mejl, enhedschef for politik, jura og internationalt arbejde i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Både 3Shape og AMBU er i år udgået af top 10-oversigten.
Læs EPO’s samlede Patent Index 2023 her
Fakta:
Topansøgere ved EPO i 2023 – Danmark
TOP 10
- Novozymes 107
- Vestas 100
- Novo Nordisk 90
- Topsoe 87
- Danmarks Tekniske Universitet 86
- GN Group 69
- Chr. Hansen 66
- Danfoss 64
- Oticon 54
- Københavns Universitet 46
Topansøgere ved EPO i 2022 – Danmark
TOP 10
- Vestas 176
- Novozymes 107
- Topsoe 98
- Novo Nordisk 96
- Danmarks Tekniske Universitet 82
- Danfoss 80
- Oticon 72
- Chr. Hansen 57
- 3Shape 51
- AMBU 50
TOP 30 Europæiske patentansøgere – per million indbyggere
Se vedhæftede billede
Kontakter
Caroline BrogeKommunikationschef
Tlf:+45 2045 3980cabr@dkpto.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
Ny kampagne målrettet unge stiller skarpt på de alvorlige konsekvenser ved kopivarer12.6.2024 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Online produktkataloger med links til kopivarer spredes blandt unge på digitale og sociale medier. Det er en bekymrende tendens, lyder det fra Patent- og Varemærkestyrelsen, der med en ny kampagne sætter fokus på de skadelige konsekvenser ved kopivarer.
Tøj-, kosmetik- og legetøjsbranchen i Danmark kæmper mod forfalskede varer12.6.2024 02:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tøj-, kosmetik- og legetøjsbranchen lider betydelige tab på grund af forfalskede produkter. Det viser ny undersøgelse fra den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO. Producenterne mister milliarder i omsætning og tusindvis af arbejdspladser. ”Det er vigtigt at få de reelle omkostninger ved kopivarer frem”, lyder det fra Patent- og Varemærkestyrelsen.
Store regionale forskelle på dansk innovation19.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i hovedstadsregionen bidrager mest til, at Danmark kan fastholde europæisk tredjeplads målt på antallet af patentansøgninger per mio. indbyggere sidste år, mens Region Midtjylland taber terræn. Region Nordjylland er den region, der i år står bag den største stigning med næsten 17 procent flere patentansøgninger end året før fra virksomheder i regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum