Gammelt tøj får nyt liv: Genbrugsbutik vil inspirere horsensianerne
De næste par uger kan man opleve en helt særlig udstilling i Blå Kors Genbrugscenter i Horsens, hvor butikken i samarbejde med en designteknologstuderende sætter fokus på upcycling af tekstiler.

En hvid skjorte med broderier af blandt andet en rose, vandmand og et sejlskib, og et par cowboybukser med lapper i forskellige nuancer af blå.
Det er nogle af de stykker tøj, som præsenteres på mannequindukker i en ny udstilling i Blå Kors Genbrugscenter i Horsens.
De seneste 10 uger har Blå Kors Genbrug i samarbejde med Bitten Hansen, som er designteknologstuderende, udviklet en udstilling, der inspirerer til at give tekstiler længere levetid ved at benytte nål og tråd i stedet for at smide dem ud.
"Vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring den bæredygtige praksis med upcycling af tekstiler. Mange tekstiler kan få nyt liv med kun en lille indsats," siger Kirsten Nørlund, som er souschef i Blå Kors Genbrug og ansvarlig for butikken i Horsens.
"Alle kan være med"
Bitten Hansen, der til daglig studerer designteknolog på Erhvervsakademi SydVest i Sønderborg med speciale i fashion design, har været særligt optaget af bæredygtighed og broderi, hvilket har været den primære drivkraft bag udstillingen.
"Min motivation for at skabe denne udstilling er at vise, hvordan tøj, der ofte ender bagerst i garderobeskabet, kan upcycles. De anvendte teknikker er meget enkle, så alle kan være med", siger Bitten Hansen, som håber, at kunderne selv får lyst til at give sig i kast med at skabe deres egne unikke kreationer.
Udstillingen vil kunne opleves i Blå Kors Genbrugscenter i Horsens fra den 12. marts og indtil midt i april, hvorefter den vil blive udstillet i Blå Kors' genbrugsbutikker over hele landet det kommende år. For dem, der ikke har mulighed for at besøge udstillingen personligt, vil broderimønstre og syvejledninger være tilgængelige på Blå Kors Genbrugs hjemmeside.
Alt overskuddet fra Blå Kors' genbrugsbutikker går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne.
Kontakter
Kirsten Nørlund, Blå Kors Genbrug, tlf: 29 68 96 66
Bitten Hansen, designteknologistuderende, tlf: 61 54 18 82
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum