Flere passagerer vælger bus, tog og letbane
15.3.2024 12:54:22 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Midttrafiks årstælling for 2023 viser en stigning i antallet af passagerer på 6 procent i forhold til 2022. Cirka 55,6 mio. passagerer valgte at rejse med bus, tog eller letbane i 2023. Det er cirka 3 mio. flere end året før. Fremgangen er særlig positiv set i lyset af, at Midttrafik var nødsaget til at lave besparelser i mange kommuner og regionen fra sommeren 2023.

Cirka 55,6 mio. passagerer valgte i 2023 at hoppe på bus, tog eller letbane, når de skulle afsted til arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter i Midttrafiks område.
Midttrafik har tælleudstyr i 99 procent af busserne, i alle tog og alle letbanetog. Her er der registreret cirka 3 mio. ekstra passagerer i 2023 end året før. Det svarer til en fremgang på 6 procent.
Passagerfremgangen er en realitet på trods af hårde år for den kollektive trafik. Først medførte covid-19 færre passagerer. Efterfølgende er høje energipriser resulteret i besparelser hos Region Midtjylland og flere kommuner fra sommeren 2023. Sammenlagt har det betydet, at der har været 4 procent færre køreplantimer i forhold til 2022.
”Midttrafik har sammen med kommunerne og Region Midtjylland arbejdet benhårdt på at få det bedste ud af de penge, der er til rådighed. Derfor er det meget positivt, at vi nu oplever en passagerfremgang på 6 procent i forhold til 2022. Jeg vil gerne sige tak til Midttrafiks ejere, der har strakt sig langt for at holde hånden under den kollektive trafik, selvom udgifterne er steget voldsomt”, udtaler Midttrafiks bestyrelsesformand Steen Vindum.
Midttrafiks planchef Henrik Juul Vestergaard glæder sig også over passagerfremgangen. Han fortæller:
”Det tegner godt for den kollektive trafiks fremtid i Midtjylland, at vi går frem på passagerer på trods af, at vi tilbyder færre køreplantimer. Vi har i arbejdet med besparelserne haft fokus på god planlægning, herunder at udnytte det kollektive trafiknet mere effektivt. Passagertallene vidner om, at vi kan tiltrække kunder til den kollektive trafik, når kundegrundlaget er der og produktet er godt”.
Størst passagerfremgang på bybusser og letbane
Aarhus Kommune står for den største passagerfremgang. Her har bybusserne fået cirka 1,9 mio. flere passagerer, mens der på Letbanen har været en tilgang på cirka 0,3 mio. Også bybusserne i Randers har oplevet en passagerfremgang på cirka 0,2 mio.
Trods fremgangen i 2023 mangler den kollektive trafik i Midtjylland fortsat 9 procent af passagererne i forhold til 2019, der var sidste normalår før covid-19. Letbanen adskiller sig dog med en fremgang på hele 27 procent flere passagerer end i 2019. Derudover er de blå regionalruter tæt på 2019-niveauet i 2023, og det på trods af en nedgang i køreplantimer på 9 procent i forhold til året før.
Den største procentvise fremgang finder vi i Favrskov Kommune (27 procent), i Skanderborg Kommune (10 procent) og Ikast-Brande (9 procent).
Målrettet indsats for at tiltrække kunder
Midttrafik har siden covid-19 arbejdet målrettet med at tiltrække nye kunder til bus, tog og letbane. Kampagner har fremhævet fordele ved den kollektive trafik fremfor bilen, mens gode billettilbud som fx Midttrafiks dagsbilletter har tiltrukket kunder i fritidssegmentet.
Den store passagerfremgang på bybusser og letbane bekræfter også, at kunderne kommer der, hvor produktet er godt med god fremkommelighed og hyppige afgange. Også byudviklingen spiller en stor rolle for passagertilgangen. Som eksempel kan nævnes, at kommunerne langs Letbanen har haft stort fokus på udvikling omkring stationerne. Blandt andet har der været kraftig byudvikling i området omkring letbanestoppet Torsøvej i Aarhus. Dette har medført en markant fremgang på cirka 46 procent i antallet af passagerer, der stiger på eller af Letbanen.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Steen Vindum
Tlf:26293732Billeder

Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Busbesøg vækker begejstring hos 555 skolebørn9.11.2026 10:14:05 CET | Pressemeddelelse
555 børn fra 0. klasse i Favrskov Kommune har haft besøg af en bus med chauffør siden sommerferien. Midttrafiks børnekoncept NY I BUSSEN skal lære børn at køre med bus. Tiltaget får ros fra lærerne, fordi det både er lærerigt og tryghedsskabende for børnene.
Kundernes oplevelser viser vej til nyt kort9.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt linjeføringskort skal gøre det lettere for nye kunder at rejse med Letbanen. Midttrafik har sammen med Aarhus Letbane fulgt udvalgte letbanepassagerer i deres rejse for at se, hvor der kan opstå udfordringer i forhold til deres forståelse af rejseinformationer.
Bestil handicapkørsel til jul og nytår i god tid19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik varsler igen i år, at de har særlige bestillingsfrister til handicapkørsel jul og nytår.
Skoleelever siger nej tak til forældrekørsel: 2.039 elever har i fem uger dystet i pointjagt, der belønner grøn og selvstændig transport8.10.2026 13:11:41 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben kampagnen skal motivere elever i 4.-6. klasse til at transportere sig grønt og selvstændigt i skole ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik fremfor at blive kørt i bil. 96 klasser har i tre puljer dystet om pengepræmier i en spændende pointjagt. Vinderne blev kåret den 7. oktober og fik festligt besøg af en lokalpolitiker og projektets medarbejdere. Region Midtjylland, Region Nordjylland står sammen med trafikselskaberne Midttrafik og NT bag kampagnen.
Elever fra Lundgårdskolen er bedst i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Lundgårdskolen i Herning har på fem uger transporteret sig 951 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed kan klassen kalde sig vindere af årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum