Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises
Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål.
Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden.
Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser.
Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse.
Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om repræsentation var grundlag for at afskære journalisten fra at være partsrepræsentant i aktindsigtssagen. Ifølge Rigsadvokaten kan den omstændighed, at en partsrepræsentant er journalist, eller at anmodningen om aktindsigt har et journalistisk formål, ikke i sig selv føre til, at repræsentationen kan afskæres eller begrænses.
Ombudsmanden er enig i den retsopfattelse og har derfor indstillet sin undersøgelse i sagen.
Statsadvokaten har efterfølgende imødekommet journalistens anmodning om aktindsigt i straffesagen.
FAKTA
Efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022), kan forurettede i en endeligt afgjort straffesag eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende få aktindsigt i dokumenterne i straffesagen efter reglerne i retsplejeloven.
En part i en sag hos en offentlig myndighed har efter forvaltningslovens § 8 (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014) i almindelighed ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Efter forvaltningslovens § 8, stk. 2, kan det i ganske særlige tilfælde nægtes en part at lade sig repræsentere eller bistå af en anden. Det kræver, at væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler herimod.
Reglerne om partsrepræsentation er beskrevet i overblik #6 i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Adam Abdel Khalik, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
SMS fra særlig rådgiver ikke omfattet af offentlighedsloven22.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En særlig rådgiver sendte en SMS-besked til en ansat ved et PR-bureau. Statsministeriet afviste efterfølgende at give aktindsigt i beskeden med henvisning til, at den var af såkaldt formløs karakter og dermed ikke levede op til offentlighedslovens dokumentbegreb, samt at den var af privat eller rent partimæssig karakter. På baggrund af klager fra medier indledte ombudsmanden en undersøgelse af sagen. Undersøgelsen giver ikke ombudsmanden anledning til at kritisere Statsministeriets beslutning om at afslå aktindsigt i SMS-beskeden. ”Efter at have set den pågældende SMS-besked mener jeg, at den utvivlsomt ikke har karakter af et dokument i offentlighedslovens forstand. Jeg har i den forbindelse alene lagt vægt på beskedens indhold. Det har ikke haft betydning for vurderingen, at der er tale om en SMS,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Henset til, at SMS-beskeden på grund af sin formløse karakter ikke er omfattet af offentlighedsloven, har ombudsmanden ikke fundet anledning ti
Ekstrahering skal afspejle den tekst, der faktisk fremgår af dokumentet21.8.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af en særlig rådgivers fratrædelse af sin stilling i Uddannelses- og Forskningsministeriet søgte en journalist om aktindsigt i den fratrædelsesaftale, der var indgået mellem rådgiveren og ministeriet. Ministeriet udleverede oplysninger om det samlede fratrædelsesbeløb til journalisten, men afslog at svare på, om fratrædelsesgodtgørelsen svarede til fem måneders løn. I fratrædelsesaftalen var fratrædelsesgodtgørelsen imidlertid netop angivet som et beløb svarende til et antal måneders løn, mens det samlede fratrædelsesbeløb – som ministeriet havde udleveret til journalisten – ikke fremgik af aftalen. Det beløb havde ministeriet udregnet på baggrund af beløbene i fratrædelsesaftalen. Ministeriets fremgangsmåde er efter ombudsmandens opfattelse ikke i overensstemmelse med offentlighedslovens regler om ekstrahering. ”Når man ekstraherer – altså uddrager – de oplysninger i et dokument, der er omfattet af retten til aktindsigt, skal man holde sig til den tekst, der fremgår af d
Afslag på aktindsigt i en sms fra en særlig rådgiver3.7.2024 11:15:37 CEST | Pressemeddelelse
Medierne har i de seneste dage omtalt en sag om Statsministeriets afslag på aktindsigt i en sms fra en særlig rådgiver. Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af Statsministeriets afslag på aktindsigt i den nævnte sms. Det skete den 2. juli 2024 på baggrund af to klager, som blev modtaget henholdsvis den 28. juni og 1. juli 2024. Resultatet af ombudsmandens undersøgelse vil blive offentliggjort, når det foreligger.
Ombudsmanden spørger til Familieretshusets sagsbehandlingstider i sager om værgemål2.7.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har i den senere tid modtaget flere klager om Familieretshusets sagsbehandlingstider i konkrete sager om værgemål. Sagerne handler om blandt andet brug af mindreåriges midler, etablering af værgemål og ændring af værgemål. Der har også været medieomtale af Familieretshusets sagsbehandlingstider i netop værgemålssager. På den baggrund har ombudsmanden i dag bedt Familieretshuset om en række oplysninger om sagsbehandlingstiden og prioriteringen af sager på området, ligesom ombudsmanden har bedt om at få oplyst, hvilke initiativer Familieretshuset har iværksat – eller planlægger at iværksætte – for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derudover beder han også om en redegørelse for Familieretshusets praksis for underretning af parterne om sagsbehandlingstiden undervejs i sagsforløbet. Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, i lov om Folketingets Ombudsmand. Han kan efter denne bestemmelse af egen drift indlede generelle undersøgelser af
Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 1021.7.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter. Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation. Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tid
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum