Jim Lyngvild inviterer dig til at møde Jesus i Bramslev Bakker
Mød Jim og Jesus i Bramslev Bakker. Den danske multikunstner Jim Lyngvild inviterer nu dig til at møde Jesus i Bramslev Bakker ved Hobro. Særudstillingen finder sted den 28.-29. juni 2024 i forbindelse med musikfestivalen, Sommersol i Bakkerne, der bliver en appetitlig blanding af kultur, natur og lækker musik.
Den danske multikunstner Jim Lyngvild skaber igen overskrifter med sit seneste kunstprojekt, der udfordrer normer og skaber debat. Lyngvild, kendt for sin provokerende kunst, inviterer til sommer folk til at opleve hans AI-genererede Jesusfigurer i en udendørs udstilling i de smukke Bramslev Bakker ved Hobro.
Jim Lyngvilds Jesusfigurer har allerede vakt vild opstandelse, og endda fundet plads i en kirke. Et åbent menighedsråd i Kværndrup Kirke har enstemmigt tidlige på året sagt ja til en stor udstilling med Lyngvilds billeder af Kristi lidelser. Billederne, der fremstiller Jesus som svulstig, lækker og muskuløs, har dog ikke kun vakt begejstring.
Jim Lyngvild udtaler, "Jeg er FAKTISK målløs og meget, meget forundret over de vilde reaktioner fra voksne mennesker. Jeg har skabt disse billeder med kæmpe respekt for troen, da jeg selv er et troende menneske, og med kærlighed til kirkens rum, men også med et ønske om at sætte tanker i gang. Derfor vil vi nu også lade folk 'møde Jesus' i noget af Danmarks smukkeste natur."
De nye AI-skabte Jesusfigurer bliver sat op som en række fotostater i langs et stykke af den berømte panorama-rute i Bramslev Bakker ved Hobro.
Jim Lyngvilds nye udstilling finder sted under Sommersol i Bakkerne, en ny musikfestival i Bramslev Bakker ved Hobro.
Festivalen, der finder sted den 28.-29. juni 2024, præsenterer ud over avantgarde kunst et stjernebesat line-up med kendte navne som Mads Langer, Tim Christensen, Klubien & Dans'orkestret, Svea S. og Pauline.
Festivalen byder også på kulturelle 'talks' og muligheder for at udforske naturen omkring Bramslev Bakker. Som noget helt nyt bliver der også mulighed for de såkaldte, Viking-walks, et koncept, der forener vandring og historie, og som har været en stor succes med samlet tusindvis af deltagere på Jim Lyngvilds vikingemarked.
Sommersol i Bakkerne lover at være mere end bare en musikfestival; det bliver en fejring af fællesskab, kultur og natur, og Jim Lyngvilds kunstneriske indslag vil uden tvivl være med til at sætte en unik og provokerende stemning på festivalen.
Mads Hedegaard, direktør og medejer af Bramslev Bakker, forklarer: "Det bliver nogle helt unikke dage med vilde vikinger og 'vanvids-vals', der bliver opleverser for krop og sjæl. Vi omdanner Bramslev Bakker til den ultimative kultur oplevelse. Her kan man kan gå på oplevelse i forskellige rum, lytte til god musik eller bare blive klogere på et emne, som man ikke vidste var interessant. Vi omdanner bl.a. en del af bakkerne til et stort nordisk kirkerum, hvor du kan møde ”Jesus” og måske også ”Odin” i form af Jim Lyngvilds AI-skabte guddommelige figurer. Vi får besøg af en lang række artister der vil være med til at sørge for nogle underholdende dage i absolut topklasse. Det hele er tilsat lækker mad og drikke som bl.a. tilberedes af Restaurant Bramslev Bakker."
Billetsalget til "Sommersol i Bakkerne" er begyndt, og der forventes stor efterspørgsel efter billetter, så det anbefales at være hurtig for at sikre din plads i de smukke rammer, og måske endda en plads i de berømte Viping telte, designet af Jim Lyngvild til luksusvikinger.
For yderligere information om festivalen og de seneste opdateringer om kunstnere og billetsalg, besøg venligst festivalens officielle hjemmeside på https://sommersolibakkerne.dk/.
Fakta:
Sommersol i Bakkerne er en ny tilføjelse til festivalkalenderen, men holdet bag har allerede markeret sig som erfarne arrangører af musikbegivenheder, med tidligere succesfulde festivaler som "Sommersol på Slottet" i Charlottenlund og "Musik i Lejet" i Tisvilde. Der er opvarmingscamp allerede fra den 24. juni 2024.
Festivalgæster kan se frem til at opleve nogle af Danmarks mest talentfulde og elskede kunstnere på scenen.
Programmet til Sommersol i Bakkerne henvender sig til alle aldersgrupper. Børn, unge, voksne og seniorgenerationen. Der vil være masser af spots, hvor man kan trække sig tilbage fra musikken og nyde et godt glas vin eller en kop kaffe, men der er også mulighed for at stå helt foran i pitten og høre den pulserende musik dunke.
Vi tænder op i de mange brændefyrede vildmarkskar, så husk badetøj, hvis du vil indtage et glas bobler imens du nyder udsigten og drømmer dig op til stjernerne.
Simon Stenspil (Vinder i Vild Med Dans og Valter Fra Badehotellet) er vores konferencier og guider os sikkert igennem sommersol.
Hjuldamperen Svanen sejler konstant rutefart mellem Hobro og Bramslev og der er indsat busser som kører direkte til og fra Bramslev Bakker fra både Hobro og Hadsund.
Mads Langer, med sin stærke stemme og rørende musik, vil levere hjertevarmende øjeblikke under åben himmel. Med internationale hits som "Fact-Fiction" har han erobret hjerter globalt, og har et stort hitkatalog, såsom ”Riding Elevators”, ”Microscope”, ”Dire Straits”, ”Elephant”, covernummeret “You're not alone” og rigtig mange andre fantastiske numre.
Tim Christensen, en ikonisk dansk musiker, brillierer med sin alsidige talent og dygtighed som sanger, sangskriver og instrumentalist. Kendt for sin tid med Dizzy Mizz Lizzy og senere for spektakulære soloprojekter, leverer han stemningsfulde rockballader og melodiøse mesterværker. Hans dybe stemme og enestående guitarfærdigheder har solidt forankret ham som en af Danmarks mest respekterede musikere. Blandt hans største solohits er "Love Is a Matter of...", "Kings Garden", "Right Next to the Right One", "How Far You Go", og mange flere.
Klubien & Dans'orkestret. Alle kender Danseorkestrets mange hits fra især 1980'erne. Dannet i 1984 af Jacob Andersen og Jørgen Klubien, har det oprindelige band, Danseorkesteret skabt udødelige klassikere som "Regndans" og "Kom Tilbage Nu". Trods Jacobs Andersens bortgang i 2021 fortsætter Klubien med et nyt hold talentfulde musikere under navnet, Klubien & Dans'orkestret. Det bliver en kæmpe fest med masser af hits for både unge og ældre generationer.
Svea S. er en talentfuld dansk musiker, kendt for hendes unikke stemme og stærke scenepersona. Fra lokale scener til international anerkendelse kombinerer hun smittende melodier med dybe tekster, og er en markant figur i den moderne danske musikscene. Blandt hendes hits er "Hey far", "Langt Imellem", "Lukker Øjnene", "Minds ondt", og flere til.
Pauline er en dansk musiker med en enestående stemme og dyb musikalitet. Hendes sange kombinerer melankoli og styrke, og hendes kunstneriske udtryk spænder bredt fra indie-pop til elektroniske toner. Pauline, der er født i 1996, har allerede gjort sig bemærket med hits som "Ny og næ", "Noget for nogen" og "Sommer i december" med Burhan G.
Derudover vil en række unge navne med deres unikke lyd og musikalske innovation, tilføje et element af kreativitet til festivalen.
Multikunstneren, Jim Lyngvild og IT-direktør, Mads Hedegaard, de to iværksættere bag Sommersol i Bakkerne, udtrykker begge glæde og stolthed over at kunne bringe sådanne talentfulde kunstnere til festivalen. "Vi er begejstrede for at præsentere en række kunstnere, der vil sikre, at Sommersol i Bakkerne bliver en uforglemmelig begivenhed. Disse navne er blot starten, og vi ser frem til at afsløre endnu flere spændende artister i de kommende måneder," udtaler de.
"Sommersol i Bakkerne" er mere end bare en musikfestival; det er en fejring af fællesskab, kultur og natur. Publikum kan se frem til at opleve musik i smukke omgivelser, deltage i sjove aktiviteter og nyde god mad og drikke. Festivalen sigter mod at skabe en inkluderende atmosfære, hvor folk i alle aldre kan samles og skabe minder sammen.
Nøgleord
Kontakter
Jim Lyngvild: 20 78 70 50
Mads Hedegaard: 21 26 05 50
-------------------------------------------------------------
Mads Hedegaard
Direktør, Adventure Danmark Aps
mh@edora.dk
+45 21 26 05 50
Thomas Sciavitsky-Dalberg Bentsen
Marketing- & kommunikationsdirektør
thb@edora.dk
+45 48 80 35 09
Billeder
Links
Sommersol Festivalen / Adventure Danmark Aps
Sommersol festivalerne finde i Charlottenlund og Bramslev Bakker. Arrangementerne afholdes sammen med Good Boys Agency, der også står bag den landskendte festival, Musik i Lejet i Tisvildeleje.
Om Sommersol i Bakkerne
"Sommersol i Bakkerne" er en ny musikfestival, der finder sted i Bramslev Bakker nær Hobro, Danmark. Festivalen kombinerer musikalske optrædener med en smuk naturkulisse og en atmosfære af fællesskab, og fede rammer for gourmet spisning i restauranten og overnatning på campingpladsen eller i de Jim Lyngvild designede, Viping telte. Festivalen er arrangeret af de erfarne arrangører bag "Sommersol på Slottet" i Charlottenlund og "Musik i Lejet" i Tisvildeleje, og sigter mod at levere en mindeværdig oplevelse for festivalgæster i alle aldre.
Følg pressemeddelelser fra Adventure Danmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.