Verdo Holding A/S

Verdo vil spare energi med Digital Cleanup Day

Del

Den grønneste energi er som bekendt den, vi ikke bruger. Nu opfordrer Verdo til at rydde op i gamle mails og computer-filer. Energikoncernen forventer selv med enkle midler at kunne spare 10 tons CO2.

Når der lørdag d. 16. marts afholdes Digital Cleanup Day, bliver det startskuddet til alle tiders digitale forårsrengøring hos Verdo. I en periode, der strækker sig en måned frem, vil medarbejderne blive opmuntret til at rydde op i filer og mails, overalt hvor det er muligt.

Vi vil gerne være med til at skabe opmærksomhed omkring CO2-udledningen af digital teknologi. Det er et område, hvor alle forholdsvis nemt kan gøre en forskel, og hvor vi selv som virksomhed kan opnå en række fordele – også økonomisk, fordi det er med til at forlænge levetiden på vores elektroniske enheder,” siger IT-chef Lars Bødskov.

Verdo har samlet op mod 37TB data liggende. Bag det store tal ligger også brugerdata fra fjernaflæste målere, som skal hjælpe brugerne til at minimere forbruget af varme og vand, så det er langt fra alt, Verdo som IT-drevet energikoncern kan feje væk med den digitale støvkost. Alligevel er Lars Bødskov ikke i tvivl om, at der er besparelser at hente, hvis medarbejderne hjælper med til at slette de tusindvis af gamle filer og mails, som for længst har mistet betydning, - men som stadig optager serverplads og derfor udleder store mængder CO2.

”Det er stadig de færreste, der er opmærksomme på, hvor meget CO2, der udledes bare ved at have gamle ubrugelige mails liggende, - eller filer og fotos, der ikke længere skal bruges. Men det gør en stor forskel, og det gode er, at vi ved at rydde op, samtidig gør det lettere for os selv at finde vigtige oplysninger og minimerer tiden på at rode rundt i unødvendige filer og mails,” forklarer Lars Bødskov.

Som en del af oprydningen har Verdo også indgået en ekstra aftale med Danoffice IT. Aftalen betyder, at alle medarbejderne i den kommende måned kan aflevere alt deres private elektroniske affald på arbejdet. Danoffice IT vil derefter stå for omhyggelig datasletning og sikre, at genbrugeligt udstyr bliver sat i stand, mens defekt og værdiløst udstyr vil blive destrueret med omtanke for miljøet.

Indsatsen er et første skridt i arbejdet med at styrke bevidstheden om, hvordan alle kan være med til at bruge IT på en måde, der passer bedst muligt på miljøet. Verdo håber i løbet af perioden at kunne skære 2TB data væk og med de forskellige initiativer samlet spare, hvad der svarer til omkring 10 tons CO2.

Og hvis det kan være med til at inspirere andre til at lave deres egen digitale oprydning, vil det kun være et plus”, lyder det fra IT-chef Lars Bødskov.

FAKTA
Digital Cleanup Day er en årlig begivenhed, der finder sted hvert år på den tredje lørdag i marts. Formålet med dagen er at skabe opmærksomhed på CO2 udledningen af digital teknologi samt opfodre virksomheder og privatpersoner til at foretage en rengøring af deres data.

Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, bliver der hver eneste dag sendt ca. 320 milliarder e-mails og hvert år udsendes 62 billioner spam e-mails. Det svarer samlet til omkring 20 millioner tons CO2.

Ifølge FN produceres der årligt over 74 millioner tons elektronikaffald, hvilket udgør 70 procent af alt samlet giftigt affald på verdensplan.

Se mere på digitalcleanupday.org.

Kontakter

Billeder

Download
Lars Bødskov, IT-chef i Verdo.
Lars Bødskov, IT-chef i Verdo.
Download

Links

Om Verdo Holding

Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger.

Verdo er en formålsdrevet virksomhed, som i 2021 blev omdannet til et andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.

Følg pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S

Verdo udvider bestyrelsen: Bjarne Munk Jensen og Helle Damm-Henrichsen træder ind8.5.2024 20:40:58 CEST | Pressemeddelelse

To eksterne medlemmer blev onsdag aften valgt ind i Verdo’s bestyrelse. Det drejer sig om henholdsvis Bjarne Munk Jensen, adm. direktør i Kredsløb, og Helle Damm-Henrichsen, adm. direktør i DIN Forsyning. Som eksterne bestyrelsesmedlemmer skal de nu være med til at styrke det faglige grundlag for de store beslutninger, der venter forude, når fremtidens energi skal gøres til virkelighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye