Den gamle Lillebæltsbro får nyt fortov i løbet af 2024 og 2025
15.3.2024 09:25:27 CET | Vejdirektoratet | Nyhed
Vejdirektoratet skal i gang med en større omgang vedligehold af den gamle Lillebæltsbro. Det er broens fortove, der står for tur i denne omgang, Renoveringsarbejdet går i gang i april og pågår til udgangen af oktober 2024, og i samme periode i 2025.

For at sikre, at broen kan holde mange år frem, er det i år og næste år fortovet, som skal fornys på den gamle Lillebæltsbro. Fortovets betondæk og kantbjælker skal renoveres og fugerne bliver udskiftet så de er mage til kørebanens. Det skal sikre, at de er helt tætte, og ikke leder vand ned på den underliggende stålkonstruktion.
Der vil blive arbejdet fra både over -og underside af broen. På undersiden af betonfaget på Jyllandssiden bliver der arbejdet fra lift, og på Fynssiden benytter Vejdirektoratets entreprenør Bridgewalkings gangbro. Hvor dette ikke er muligt, vil det ske ved brug af de arbejdsvogne, som kører under stålfaget.
Der vil i perioden også foregå andre arbejder på Lillebæltsbroen. Broens piller skal repareres og malerarbejder på broens stålkonstruktion udføres.
Vejdirektoratet kan ikke gennemføre renoveringen uden at genere trafikanterne. Der bliver et spor farbart forbi arbejdsområdet, og hastigheden bliver sat ned til 50 km/t.
Arbejderne er vejrfølsomme og derfor står de på over en toårig periode fra april til oktober. Påføring af en ny fugtisoleringsmembran kræver temperaturer over cirka 10 grader og tørt vejr.
Ét spor farbart
Forbi arbejdsområdet vil der kun være et spor farbart for biler, og der bliver opsat en lysregulering til styring af trafikken. Derfor skal trafikanter påregne ekstra transporttid til at passere den gamle Lillebæltsbro.
For brede transporter er der begrænset passage. Der bliver gjort plads til disse på aftalte tidspunkter, så de kan passere broen. Som i dag skal politiet kontaktes når der ønskes passage.
Pas på de bløde trafikanter og vejarbejderne
Der er ikke meget plads på broen, og for at passere arbejdsområdet skal fodgængere og cyklister ud på kørebanen på et afmærket areal. Det bliver maksimalt på en strækning på 150 meter.
Entreprenørens folk kommer til at arbejde tæt på trafikken. Derfor er det vigtigt, at trafikanterne tager hensyn og passer på de bløde trafikanter, overholder hastighedsbegrænsningen på 50 km/t. mod i dag 60 km/t. og i det hele taget er opmærksomme på, hvad der foregår på stedet.
Trafikanter kan følge med på trafikkortet
Renovering af bygværker er ofte også lig med gener for trafikanterne. Derfor opfordrer Vejdirektoratet trafikanterne til at holde øje på trafikkortet og med skiltningen ved broen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre.
Kontakter
Jens Præst NielsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 25 48jpni@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny tilkørsel og nedrivning af bro ved E45 Aarhus Nord kan give forlænget rejsetid20.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil være omkørsel og risiko for kø ved Motorvejskryds Aarhus Nord fra mandag den 23. marts, hvor Vejdirektoratet arbejder med en ny tilkørsel fra Hinnerup mod E45 i sydgående retning, og igen efter påske hvor en bro skal rives ned.
Nu genåbner Rådvedvej over E45 ved Horsens20.3.2026 12:54:04 CET | Pressemeddelelse
Rådvedvej og den nye bro over E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens V og Horsens N åbner inden påske.
E20 får ny asfalt mellem Korsør og Vemmelev18.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparerer den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev fra den 23. marts til den 1. april. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Dronning Margrethe II’s Bro åbner for trafik17.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inden længe kan de første biler og cykler tage turen over Storstrømmen på Dronning Margrethe II’s Bro. Broen åbner for bil- og stitrafik mandag den 23. marts.
Kom til informationsmøde om 3. etape af Kalundborgmotorvejen17.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde i Knabstrup Hallen om 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Mødet vil omhandle strækningen mellem Tornved og Knabstrup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum