Ulvejagt kan give bagslag for bekymrede landmænd
Ulvesikre hegn er løsningen på landmændenes problemer med rovdyret. Og ulvejagt kan faktisk give bagslag, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse
En frustreret fåreavler fortalte mandag om det tredje ulveangreb på sine får indenfor et år. Til B.T. udtrykte fåreavleren dog ønske om, at danskerne kan sameksistere med ulve. Det ønske bakker Dyrenes Beskyttelse op om og peger på ulvesikre hegn som vejen frem mod sameksistens.
”I Danmark har vi ikke oplevet angreb på dyr, der har stået bag et ulvesikkert hegn. At skyde ulven er en dårligere løsning, end den vi har,” siger Michael Carlsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
De ulvesikre hegn er en langt bedre løsning end forslaget fra blandt andre Venstres Erling Bonnesen om at tillade jagt på ulven. Ulven hører til i Danmark og vi skal derfor give plads til den. Desuden kan jagt på dem faktisk give bagslag, lyder det fra Michael Carlsen.
”Hvis vi begynder at jage ulve, så risikerer vi at splitte kobler op og dermed skabe flere strejfende ulve. Og det er faktisk sådanne strejfere, der står bag de fleste angreb på husdyr. Vi kan derfor gøre problemet for fåreavlerne større ved at jage ulvene,” forklarer Michael Carlsen.
De ulve, der tager husdyr som får, er nemlig for det meste strejfende ulve - ofte ungulve - uden eget revir, hvor de kan jage det foretrukne bytte, hjortevildt, i fred og ro. Og jagten på hjortevildt bidrager positivt til en sundere og stærkere hjortebestand, da ulven oftest jager det syge og svage hjortevildt.
Regulering giver ikke færre angreb
Tidligere undersøgelser fra blandt andet Slovakiet har desuden vist, at regulering af ulven ikke giver færre angreb på husdyr.
”Hvis vi har at gøre med en decideret problemulv, der for eksempel har specialiseret sig i at jage husdyr, så kan det hjælpe at regulere ulven. Det hjælper dog kun, hvis man rammer den specifikke ulv, der volder fåreavlerne og andre dyreholdere problemer. Og den mulighed eksisterer allerede i dispensationen om problemulve. Alternativt ender reguleringen som sagt med at skabe flere strejfende ulve.”
Den frustrerede fåreavler, der havde besøg af ulven i fredags, har da også planer om at etablere ulvesikre hegn om sine dyr. Udover ulvehegnet gives der kompensation til husdyrholdere, som bevisligt har mistet dyr til ulve, hvilket Dyrenes Beskyttelse støtter op om.
Fakta: Problemulven må allerede jages
I Danmark er det allerede tilladt at skyde problemulve. En problemulv er en ulv, der opfylder et af de fire følgende kriterier:
- Ulve, der mangler en instinktiv skyhed over for mennesker
- Ulve, der har specialiseret sig i husdyr som byttedyr og ulve, der angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger. Det vil sige mere end én episode, som involverer samme individ
- Ulve, der angriber hunde
- Ulve, der er til fare for menneskers sikkerhed
Kilde: Miljøstyrelsen
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Oldenår giver mange mus: Sådan håndterer du dem dyrevenligt26.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2023 var et oldenår, og det giver flere mus. Har de sneget sig ind i dit hjem, og vil du gerne af med dem, men på en dyrevenlig måde? Så har Dyrenes Beskyttelse en guide klar til dig.
Dyreinternater er bekymrede: Kaniner fylder inden højsæsonen25.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere dyreværnssager i april har fyldt landets dyreinternater op med kaniner. Det er bekymrende, da højsæsonen står for døren, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Ny rapport: 222.620 dyr blev brugt til forsøg i Danmark24.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af dyr, der bruges til forsøg i Danmark, steg til 222.620 dyr i 2022, viser rapport fra Dyreforsøgstilsynet. En rigtig trist udvikling, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, der appellerer til at anvende forskning uden dyr.
Tre rottweilerhvalpe fra slem dyreværnssag er nu klar til adoption22.4.2024 14:17:20 CEST | Pressemeddelelse
Tre rottweilerhvalpe fra en dyreværnssag på Fyn er klar til få nye hjem. De resterende hunde fra sagen var desværre så plagede af fysiske skavanker, at de måtte nødaflives. Video viser de overlevende hvalpe i fuld vigør.
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En landmand fra Sydsjælland er dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum