2023: Rekordernes år i AP Pension
15.3.2024 08:00:00 CET | AP Pension | Pressemeddelelse
AP Pension fik det bedste resultat i koncernens historie før skat og udlodning af AP Loyalitetsbonus. Også kundernes samlede indbetalinger og antallet af kunder slog rekorder.

AP Pension-koncernen leverede et overskud på 277 mio. kr. efter skat og udlodning af AP Loyalitetsbonus i 2023. Det er det bedste resultat i koncernens 104-årige historie. Samtidig voksede kundernes indbetalinger med 5,4 procent til 17 mia. kr., hvilket også er en ny rekord. Og endelig nåede antallet af kunder op på 485.000, som er endnu en rekord.
På baggrund af et meget tilfredsstillende resultat besluttede AP Pensions bestyrelse i slutningen af 2023, at der skulle tildeles 280 mio. kr. i AP Loyalitetsbonus til kunderne.
- 2023 var et fantastisk godt år for AP Pension og vores kunder. Vi opnåede et historisk godt resultat, og det får kunderne direkte glæde af via AP Loyalitetsbonus, som er vores model for overskudsdeling. Væksten i indbetalinger og kunder viser samtidig, at vi på trods af den fortsat hårde konkurrence på firmapensionsmarkedet stadig er i stand til både at fastholde eksisterende og tiltrække nye kunder, siger AP Pensions administrerende direktør, Bo Normann Rasmussen.
Flotte afkast efter solid slutspurt
De finansielle markeder sluttede årets sidste måneder af med en solid spurt, som betød, at kunderne i AP Pension igen fik nogle af de bedste afkast blandt de kommercielle selskaber. Kunder i AP Active fik mellem 10,3 og 14,1 procent i afkast før skat afhængig af antal år til pension. Kunderne i AP Bæredygtig måtte nøjes med lidt lavere afkast mellem 8,1 og 10,7 procent før skat i 2023, hvor især de grønne infrastrukturinvesteringer havde det svært.
- 2023 blev endnu et godt afkastår for kunderne i AP Pension, og over de seneste fem, syv og ti år, har vi leveret nogle af branchens bedste afkast. AP Bæredygtig havde det svært i 2023 på grund af udfordringerne for de grønne investeringer generelt, men siden lanceringen af AP Bæredygtig i 2019, er det fortsat det markedsrenteprodukt blandt de kommercielle selskaber, der har givet de højeste afkast, siger den administrerende direktør.
Antallet af kunder, der sparer op i AP Bæredygtig, voksede med 9.000 i 2023 til 58.000 kunder i alt ved årets udgang, som samlet havde sparet 7,7 mia. kr. op. Det er en vækst i formuen under forvaltning på 40 procent på et år.
Branchens mest tilfredse og loyale kunder
2023 blev også året, hvor AP Pension generobrede førstepladsen blandt de kommercielle selskaber i Loyalty Groups årlige Brancheindeks Pension. Efter at have indtaget andenpladsen i 2022. AP Pension scorede særligt højt på ”værdi for pengene”, hvor AP Pensions score lå på 70 ud af 100, mens den nærmeste forfølger fik en score på 61.
- Vi har en rigtig god afkasthistorik, når vi sammenligner med de andre kommercielle selskaber, og samtidig har vores kunder fået tildelt mere end 1,5 mia. kr. i AP Loyalitetsbonus over de sidste syv år. Det svarer til 16.100 kr. per million i opsparing. Jeg er ikke i tvivl om, at den ekstra værdiskabelse er noget, som kunderne vægter enormt højt, siger Bo Normann Rasmussen.
Flere kunder bliver syge
AP Pension arbejder målrettet på at skabe balance mellem indtægter og udgifter på syge- og ulykkesforsikringerne, sådan som Finanstilsynets SUL-bekendtgørelse fra 2021 kræver det. I 2023 endte SUL-resultatet på -38 mio. kr. mod -32 mio. kr. året før.
- Vores SUL-regnskab for 2023 er påvirket positivt af nogle engangsposteringer, og vi har endnu ikke skabt balance mellem indtægter og udgifter i den underliggende forretning. Men vi følger vores plan og forventer at være i balance i 2026, siger Bo Normann Rasmussen og fortsætter:
- Vi så dog en stigning i antallet af kunder, der havde brug for deres forsikring ved tab af erhvervsevne i 2023, og det er en bekymrende udvikling. Det viser, at vi skal fortsætte vores fokus på forebyggende tiltag og tidlige indsatser ved de første tidlige tegn på sygdom og mistrivsel, så vi kan være med til at reducere længerevarende sygdom. Det er både i den enkelte kundes, i arbejdsgiverens og AP Pensions interesse.

Kontakter
Nicolai NielsenPressechefAP Pension
Tlf:+45 4083 9973nic@appension.dkBilleder
Om AP Pension
AP Pension er et 100 procent kundeejet pensionsselskab med cirka 180 mia. kr. under forvaltning. Vi tilbyder pensions- og sundhedsløsninger til danske virksomheder og deres medarbejdere, og vi arbejder hver dag for at skabe mest muligt overskud til vores godt 485.000 kunder - økonomisk og menneskeligt.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør1.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.
AP Pension styrker mulighederne for selvvalgte investeringer30.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har føjet fire nye indeksfonde til udvalget, som kunderne selv kan vælge til deres pensionsopsparing. Med de nye fonde styrker AP Pension selvvælgeruniverset og giver kunder, der ønsker større indflydelse på investeringerne, flere enkle muligheder med eksponering mod globale aktier, europæiske aktier, amerikanske aktier og emerging markets.
Ny analyse: Økonomien bremser danskernes mulighed for at skifte spor i arbejdslivet29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsmarked i forandring stiller nye krav til opkvalificering og sporskifte. Men for mange er økonomien den barriere, der står i vejen. Det viser en ny analyse fra Rambøll Management Consulting, udarbejdet for AP Pension.
AP Pension finansierer nye solcelleparker i Polen med lån på 111 mio. euro25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har indgået en låneaftale med Eurowind Energy på 111 mio. euro. Med lånefinansieringen kan Eurowind Energy arbejde videre med opførelsen af i første omgang otte solcelleparker i Polen med en samlet kapacitet på over 191 MW. Solcelleprojekterne forventes at kunne levere strøm svarende til elforbruget i omkring 110.000 husstande.
Knap 2 mia. til kunderne i AP Loyalitetsbonus siden 201726.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension deler igen overskuddet med kunderne gennem AP Loyalitetsbonus: I slutningen af maj lægges 277 mio. kr. oveni kundernes pensionsopsparing. Siden ordningen blev indført i 2017, har AP Pension sendt 1.958 mio. kr. tilbage til kunderne i AP Loyalitetsbonus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



