Elefantungen udenfor for første gang: Se de nuttede billeder
14.3.2024 13:46:30 CET | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Elefantungen Chin, som blev født i ZOO for tre uger siden, har torsdag formiddag været udendørs for første gang
DOWNLOAD VIDEOMATERIALE HER:
(Credit: Zoologisk Have)

Omkring kl. 10.30 åbnede dyrepasserne de store døre fra den store sandstald til udeanlægget. Dyrepasserteamet var en smule spændte på, hvordan elefanterne ville reagere, da det på grund af fødslen af ungen samt det kolde vejr, efterhånden er noget tid siden, at de har været udenfor i længere tid ad gangen.
-Det gik præcis, som vi håbede. De skyndte sig ud med det samme dørene blev slået til side, og lille Chin fulgte med uden problemer. Hun er en meget nysgerrig lille elefant, og det er tydeligt at se, at de andre i flokken passer godt på hende, og at hvert skridt hun tager, bliver nøje overvåget, lyder det fra dyrepasser Frederik Eckstrøm Jensen.
Elefanter er generelt ikke glade for kulde, og selvom den lille elefantunge trives på alle parametre, så er hun stadig ekstra følsom, og man vil blandt andet undgå, at hun bliver forkølet.
Men det forholdsvis lune vejr, der har været de seneste dage, gav altså en oplagt mulighed for at se, om ungen -sammen med sin mor Kumari, var klar på at komme på eventyr i udeanlægget.
Dyrepasserne kan ikke love, at man som gæst vil kunne se elefanterne ude hver dag fra nu af, da det som sagt afhænger af vind, vejr og tidspunkt på dagen. Dog oplyser Frederik Eckstrøm Jensen, at sandsynligheden nok vil være størst midt på dagen.
- Det danske vejr kan jo godt være lidt lumsk på denne årstid. Og elefanternes ører er meget følsomme, så selvom det er lunt, kan der godt være noget kølig vind. Så det holder vi selvfølgelig øje med. Men det er klart, at vi så hurtigt som muligt vil give dem muligheden for selv at vælge, om de vil være inde eller ude, lyder det.
Fakta:
Det er dyrepasserne, der passer elefanterne, der har været med til at finde navnet til elefantungen. Den har fået navnet Chin efter en thailansk flod.
Tha Chin er en flod, der ligger i et smukt område i det centrale Thailand. I ZOO har man en lang tradition med asiatiske elefanter, da flere af dyrene i tidens løb er givet som gaver fra den thailandske kongefamilie.
I ZOO er det kun nogle dyr, der får navne. Navngivningen taler ind i et større perspektiv i forhold til opmærksomheden på de geografiske områder, hvor dyrene kommer fra, og hvor bestandene mange steder er faldende.
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkBilleder

ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Panda i ZOO er ikke drægtig8.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter årets inseminering var håbet stort, men Zoologisk Have København kan nu konstatere, at hunpandaen ikke er drægtig.
Solformørkelse over Danmark: Sådan vil dyrene reagere10.8.2026 06:41:45 CEST | Pressemeddelelse
Når månen på onsdag den 12. august bevæger sig ind foran solen og skaber en delvis solformørkelse over Danmark fra omkring kl. 19.10 til ca. kl. 21.00, vil mange mennesker kigge mod himlen. I naturen vil flere dyr også reagere på det pludselige skift fra lys til mørke – men kun for en stund.
’Naturen Vakler’ står vagt ved Stevns Klint15.7.2026 09:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 8,5 meter høje installation ’Naturen Vakler’ har indtaget Boesdalsvej 14 ved Stevns Klint Experience og skal frem til oktober stå vagt ved UNESCO-verdensarven. Værket placeres som en markant samtalestarter netop dér, hvor jorden gemmer på sporene efter en af historiens største masseudryddelser.
Fra Thy til ZOO: Vild Is åbner i Zoologisk Have29.6.2026 08:50:25 CEST | Pressemeddelelse
Når gæsterne besøger Zoologisk Have København denne sommer, kan de også tage en pause med en vild ispind fra Thy. Den 25. juni åbner Vild Is i ZOO, hvor man kan købe håndlavet is baseret på danske, økologiske bær og frugt.
Dramatisk fødsel i ZOO: Årets tredje girafkalv er født22.6.2026 13:46:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu en girafkalv er kommet til verden i Zoologisk Have København. Med dagens fødsel har ZOO nu taget imod tre girafkalve i år. Efter fødslen skulle kalven have hjælp, men både mor og unge har det godt nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum