Ny strategi peger på EU som teknologisk supermagt
14.3.2024 12:30:36 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
EU skal blive bedre rustet til at udvikle fremtidens kritiske teknologier. Det er et centralt element i Udenrigsministeriets nye strategi for teknologisk diplomati, der præsenteres i dag.
Kunstig intelligens, mikrochips, avanceret bioteknologi og kvanteteknologi bliver centrale for fremtidens samfund. Eksempelvis har kunstig intelligens enormt potentiale til at revolutionere alt fra vores sundhedsvæsen til måden vi arbejder på, men kan også udfordre demokratiet og påvirke valg med falske videoer og misinformation.
Teknologiernes store muligheder og udfordringer har skabt storpolitisk konkurrence mellem særligt Kina og USA, der kæmper om at være forrest i den teknologiske udvikling.
I Udenrigsministeriet nye strategi for teknologisk diplomati, er det en central ambition, at EU også kommer på banen i den kamp. Ifølge strategien skal Europa ikke kun være toneangivende, når det gælder regulering, men også i udviklingen af nye teknologier.
”EU har taget et nødvendig globalt lederskab, når det gælder regulering af teknologien og tech-virksomhederne. Men det er ikke nok at være dem, der sætter reglerne. Europa skal være en teknologisk supermagt, der på en række områder går forrest i den teknologiske udvikling. Derfor fokuserer denne strategi som noget nyt på at skabe dialog med de europæiske tech-virksomheder. Vi skal blive bedre til at forstå deres udfordringer med at konkurrere med kinesiske og amerikanske virksomheder,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Danmark blev i 2017 det første land i verden til at udpege en tech-ambassadør og etablere en udenrigspolitisk dialog med den globale tech-industri. Det har givet Danmark en unik position til at sikre et dansk aftryk på den globale tech-dagsorden.
Strategien bygger videre på de sidste syv års tech-diplomatisk arbejde, hvor teknologiens indflydelse på vores velfærd, vækst og sikkerhed kun er steget.
Det skyldes ikke mindst Ruslands ulovlige krig i Ukraine, hvori amerikanske teknologivirksomheder for første gang spiller en fremtrædende rolle i en militær konflikt på det europæiske kontinent.
Eksempelvis beskyttede Amazon den ukrainske regerings databaser ved at rykke ukrainsk offentlig data til skyen, mens blandt andet Google og Microsoft forsvarede Ukraine mod russiske cyberangreb på deres kritiske infrastruktur.
Det har med andre ord aldrig været vigtigere at sikre en ansvarlig international teknologiudvikling. Strategien lægger sporene for det næste kapitel i tech-diplomatiet og fremlægger fire strategiske prioriteter, der skal hjælpe Danmark med at sikre netop det i en ny geopolitisk virkelighed.
- Opprioritere geopolitisk engagement med tech-industrien, særligt i Europa;
- Arbejde for at sikre ansvarlige rammer for nye og kritiske teknologier;
- Øge vores sikkerhedspolitiske samarbejde om teknologi;
- Styrke globale normer og partnerskaber;
Udenrigsministeriets strategi for teknologisk diplomati blev i dag lanceret af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ved et arrangement på det historiske Niels Bohr Institut.
Til arrangementet deltog derudover blandt andre Danmarks tech-ambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaard, CEO i Netcompany André Rogaczewski og CEO i Novo Nordisk Fonden Mads Krogsgaard Thomsen.
For yderligere information, kontakt pressevagten@um.dk
Strategien kan læses nederst i pressemeddelelsen.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn27.2.2026 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 27. februar kl. 13.00.
Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions
Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum