3F: Gode takter i ny aftale om sygedagpenge
14.3.2024 11:06:44 CET | 3F | Pressemeddelelse
Dog mangler politikerne at sikre de sygemeldtes rettigheder og forholde sig til samarbejdet med a-kasserne, mener 3F.
Der er flere gode intentioner i den sygedagpengeaftale, som regeringen og forligspartierne bag sygedagpengereformen er blevet enige om. 3F finder det positivt, at den sygemeldte skal møde mere værdighed i mødet med systemet. Dertil, at man vil forsøge at forenkle og skabe smidighed i systemet uden, at det går ud over den sygemeldte.
- Overordnet set synes vi, at aftalen peger i den rigtige retning og kan gøre livet lidt nemmere for 3F’ere på sygedagpenge. Jeg havde dog gerne set, at de sygemeldtes rettigheder blev bedre sikret, men det må være næste skridt. Sygemeldte 3F’ere skal blive raske og ikke rende til møder i systemet hele tiden, siger forbundssekretær i 3F, Lene Krabbe Dahl, der noterer sig, at ekspertgruppen ser videre ind i flere af problemstillingerne på sygedagpengeområdet.
Lene Krabbe Dahl peger på tiltag, som er knapt så gode for de sygemeldte 3F’ere. Det handler især om de sygemeldtes rettigheder. Med den nye aftale lemper man på brugen af lægeattest fra egen læge forud for forelæggelsen af sagen for rehabiliteringsteamet. Det er suverænt kommunen, der har beslutningsretten over, om den sygemeldte kan få sin sag vurderet af rehabiliteringsteamet. Det er en klar mangel i den nye aftale, at man sætter den sygemeldte på sidelinjen i vurderingen af deres eget helbred.
- Vi anerkender intentionerne om at gøre arbejdet mindre bureaukratisk, men vi er bekymret for retssikkerheden. Det skal ikke blive en spareøvelse, der går ud over vores medlemmers rettigheder. Man har nu besluttet, at det kun er de sager, hvor der er behov for en tværfaglig indsats, som skal forlægges rehabiliteringsteamet. Der vil efter vores vurdering altid i en sådan sag være behov for egen læges inddragelse, da man jo netop har vurderet, at der er mere i spil, siger Lene Krabbe Dahl.
Lene Krabbe Dahl peger også på, at politikerne mangler at forholde sig til samarbejdet med a-kasserne, da der er alt for mange, som raskmeldes til en a-kasse, og uden at have været i arbejde, sygemeldes igen.
- Man kunne med små justeringer have kvalificeret sagsbehandlingen til glæde for den sygemeldte, som hurtigere ville komme ud i reelt arbejde igen. Det vil samlet set spare ressourcer og overførselsindkomster. Derfor er vi glade for, at det i aftalen tydeligt fremgår, at der snart skal laves større ændringer i sygedagpengeloven end de små justeringer, der er kommet her. Det arbejde ser vi frem til, siger Lene Krabbe Dahl.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum