Fejr årstidernes skiften og få mere ro og nærvær
Aarhusianske Mia Gardum har skrevet en almanak, der viser, hvordan livet kan leves i takt med naturens rytme, uanset om man bor i en af storbyens lejligheder eller på et nedlagt landbrug. Refugium er skrevet til alle, der gerne vil genetablere den naturlige pagt, der var med naturen for kun få generationer siden.

I dag skal alt være effektivt. Elektrisk lys gør, at mennesker kan arbejde og producere i døgndrift. Supermarkedernes store sortiment af fødevarer fra hele verden gør, at vi ikke behøver at gå ud i naturen og samle forråd eller forholde os til, hvilke planter, der er i sæson. Mange lever i byen, fjernt fra naturens skiften. Men måske giver det mening at indrette hverdagen efter årstiderne? De mørke vintermåneder har traditionelt set været mindre produktive end de lyse sommermåneder, så sæt tempoet ned om vinteren. I takt med at de små forårsbebudere titter frem oplever mange også, at energien bliver større, og dagens længde gør det muligt at nå mere.
Mia Gardum er selv født og opvokset i byen, men under corona-nedlukningen oplevede hun en større længsel efter at bruge mere tid i naturen i hverdagen. Det blev startskuddet til en ny livsstil med naturens cyklus som omdrejningspunkt. Hun genopdagede gamle årstidsfejringer, begyndte at sanke og lære om tidligere tiders brug af medicinske urter, og lod sig inspirere af naturens rytme og cyklus i sin hverdag. Gennem alt dette oplevede hun en øget følelse af nærvær, mindre stress og en større følelse af forbundethed til sine omgivelser, som hun ikke havde oplevet før.
Refugium handler om at genetablere forbindelsen til naturen i det daglige. Det kan være så enkelt, som at tage grene med ind og se knopperne springe ud stille og roligt. Det handler ikke om at tilbringe flere døgn i vildmarken, men om de små naturoplevelser, der findes i hverdagen. Det handler om at være til stede i nuet, sænke tempoet og mærke den kolde vind i ansigtet eller solens varme stråler. At se de små blomster, der dag for dag vokser lidt og knopperne, der stille folder sig ud.
At fejre og markere sæsonernes skiften og genoplive nogle af de gamle traditioner kan være en af måderne til at genetablere kontakten til naturens rytme. Måned for måned giver Mia Gardum i sin poetiske og sanselige almanak inspiration til små ritualer, som alle kan udføre uanset livsanskuelse.
Mia Gardum driver en succesfuld instagram og et nyhedsbrev, hvor hun de seneste år har udsendt “årstidsbreve” til sine læsere. Det er netop disse populære nyhedsbreve, som Refugium – et år i takt med naturens rytme bygger videre på.
Refugium er en håndgribelig guide til alle, der gerne vil søge tilflugt fra hverdagens stress og jag i naturen.
Fakta om bogen:
Titel: Refugium – et år i takt med naturens rytme
Forfatter: Mia Gardum
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743601807
Sidetal: 256
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 20. marts 2023
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Hvil i fred – mens du stadig lever9.6.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hvilekuren er den norske læge og forfatter til bestselleren Pulskuren, Torkil Færø, på jagt efter de ting, der kan få hvilepulsen ned, så vi på den lange bane lever bedre, sundere og længere liv.
Strik Astrid Lindgrens eventyrlige verden frem3.6.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Astrid Lindgren har begejstret generationer med sine vidunderlige historier om børn, leg og masser af eventyr. KlompeLOMPE-designerne har ladet sig inspirere af de mange fantastiske historier og karakterer til de strikkeopskrifter, der nu udkommer i Strik fra Astrid Lindgrens verden.
Martin Glaz Serup skriver om vold, avantgarde og forældrefremmedgørelse i sin romandebut13.5.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Del af livet er titlen på Martin Glaz Serups første roman. Den roman, han har skrevet på de seneste otte år, er han nu klar til at sende ud i verden.
Camilla Kjems: Jeg har lært at omfavne livets kaos og erfaret posttraumatisk vækst12.5.2025 09:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Lotuseffekten – Kunsten at finde ro og styrke i livets kaos er titlen på Camilla Kjems’ nye bog, hvor hun med afsæt i sine egne livserfaringer søger svar på, hvordan vi kan vokse gennem modgang. Den smukke lotusblomst har en særlig evne til at være selvrensende, og den egenskab er essensen af det svar, Camilla finder frem til.
Ny satirisk roman af Halle Butler8.5.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum