Clever

FDM og Clever lancerer stort samarbejde

Del

Bekymringer om livet med elbil og ladestik kortslutter mange danskeres elbildrøm. Med et helt nyt medlemskab til nuværende og kommende elbilister kombinerer FDM sin rådgivning med opladning på hele Clevers ladenetværk – både ude og hjemme. Målet er, at det skal give flere danskere tryghed i livet med elbil.

FDM lancerer i samarbejde med Clever et helt nyt medlemskab, ePlus, til de mange, der allerede i dag kører elbil, eller som har brug for hjælp til at skifte til en.
FDM lancerer i samarbejde med Clever et helt nyt medlemskab, ePlus, til de mange, der allerede i dag kører elbil, eller som har brug for hjælp til at skifte til en. PR: FDM

Det skal være nemmere at få rådgivning om valg af elbil og adgang til enklere opladning.

Derfor lancerer FDM nu i samarbejde med Clever et helt nyt medlemskab, FDM ePlus, til de mange, der allerede i dag kører elbil, eller som har brug for hjælp til at skifte til en.

Det nye medlemskab indeholder både FDMs rådgivning og mange medlemsfordele og fordelene ved at kunne lade hos Clever, der har Danmarks største ladenetværk. Både på en ladeboks hjemme, og når man er på farten.

”Vi ved fra vores rådgivning, at det at skifte til elbil for mange er forbundet med utryghed. Især når det kommer til opladning af bilen. Det er derfor, vi nu lancerer et nyt medlemskab til elbilister. FDM har den største viden og stærkeste rådgivning om elbiler, og Clever har Danmarks største ladenetværk. Ved at samle det i ét medlemskab, tror vi, det vil give mange den tryghed og frihed, som vil gøre skiftet til elbil nemmere,” siger adm. direktør i FDM Stina Glavind.

Det nye ePlus-medlemskab er et supplement til FDMs eksisterende tilbud til elbilister, som fortsat kan få rabat på opladning hos andre ladeoperatører.

Hos Clever ser man frem til samarbejdet, da det både kan gøre livet som elbilist nemmere og inspirere endnu flere til at tage skiftet fra fossilbil til elbil.

"Hos Clever arbejder vi for at inspirere danskerne til at vælge elbilen til. Derfor giver det også rigtig god mening, at vi nu kombinerer det bedste fra to verdener – FDMs rådgivning om elbiler og Danmarks bedste opladningsunivers. For netop øget tryghed om livet som elbilist samt nem og tilgængelig opladning er nøglen til, at flere danskere tager skridtet fra fossil- til elbil,” siger Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever.

Clever har i dag flere end 33.000 ladepunkter på farten, herunder landets største lynladenetværk, som ePlus giver adgang til.

”Med mere end 200.000 elbiler på vejene har danskerne for alvor taget elbilerne til sig. Det er en udvikling, vi støtter i FDM. Som bilisternes forbruger- og interesseorganisation ønsker vi at tage aktiv del i den grønne omstilling, og vi arbejder for, at endnu flere får mulighed for at skifte til elbil. Her tror vi, at vores nye medlemskab kan være en hjælp. Vores mål er, at vi når en million elbiler i 2030, så bilisterne kan bevare den individuelle mobilitet i en bæredygtig fremtid,” siger Stina Glavind.

Prisen for FDMs nye ePlus-medlemskab er 799 kr. pr. måned. Installation af Clever-ladeboks i indkørslen kan tilkøbes for 4.999 kr.

Læs mere om det nye ePlus-medlemskab her.

Kontakter

FDMs presseafdeling, presse@fdm.dk, tlf. 45 27 09 67

Om Clever og FDM

Clever

Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 33.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.

FDM

FDM er en medlemsforening med 278.000 medlemshusstande der varetager bilisternes interesser og arbejder bl.a. for en afvikling af registreringsafgiften, bedre trafiksikkerhed, mere hensynstagen til miljøet, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.

Følg pressemeddelelser fra Clever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Clever

Clever øger bruttofortjeneste med halv milliard og skaber positivt driftsresultat i elbilens gennembrudsår7.5.2024 12:57:58 CEST | Pressemeddelelse

Efter et udfordrende 2022 med energikrise og rekordhøje elpriser er Clever tilbage med snuden i sporet. Dækningsbidraget vokser i 2023 med over en halv milliard, og Clever realiserer – for første gang nogensinde – et 2-cifret positivt driftsresultat (EBITDA), der lander på 90 mio. kr. Danskernes stigende interesse for elbiler får nu Clever til at intensivere milliardinvesteringerne i udvidelsen af Danmarks største ladenetværk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye