Vær med til at skabe sjove og lærerige sommeraktiviteter for børn og unge
18.3.2024 07:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Igen i år kan foreninger, institutioner, ildsjæle og andre kultur- og fritidsaktører fra Billund Kommune tilmelde aktiviteter til ”SommerSjov” i skolernes sommerferie. Aktiviteterne skal tilmeldes senest d. 15. april kl. 12.00, hvorefter de udbydes i et samlet program, som er målrettet børn og unge fra 0.-10. klasse.

Sommersjov er sjove og lærerige aktiviteter i skolesommerferien målrettet aldersgruppen 0.-10. klasse. Konceptet henvender sig primært til foreninger, institutioner, ildsjæle og andre kultur- og fritidsaktører i Billund Kommune, som har lyst til at byde ind med aktiviteter eller arrangementer for børn og unge i løbet af sommeren, men alle idéer er velkomne.
”SommerSjov er en måde, hvor børn og unge kan få en ”smagsprøve” på, hvad vores foreninger og institutioner har at byde på. Måske får de endda smag for at gå til spejder, håndbold, gymnastik, deltage i et hold på kulturskolen eller for at blive en del af et af de mange andre fællesskaber, vi har her i kommunen,” siger Rasmus Kaufmann, Kultur- og Fritidschef i Billund Kommune.
SommerSjov-aktiviteterne har primært fokus på uge 27 og 28, men aktiviteter i ugerne 29-32 er også en del af programmet. Det vigtigste er, at man har lyst til at være med til at åbne dørene til en verden af glæde, sammenhold og opdagelser i kultur- og fritidslivet for kommunens børn og unge.
Sidste år var programmet sprængfyldt med spændende og sjove aktiviteter. Der blev blandt andet inviteret til lerdueskydning, boksetræning, en bage-workshop, badminton, sommerlejr, silent disco, gokart, strandtur, bålfest, LEGO-byggedage og meget mere. Billund kommune håber selvfølgelig, at endnu flere vil være med til at lave SommerSjov-aktiviteter, der vækker nysgerrighed, fremmer kreativitet og skaber gode sommerminder for alle børn og unge hen over sommeren.
Fælles program ud til alle skoler
Det samlede program uddeles, på samme måde som tidligere år, på alle kommunens skoler, men kan også findes på MAGION Bibliotek og Billund Bibliotek samt ses og downloades i en digital version på www.billund.dk/sommersjov. Her vil det være muligt at dykke mere ned i alle aktiviteterne.
Det fulde program forventes at være klar fra uge 23.
FAKTA
- Tilmelding af aktiviteter til SommerSjov 2023 foregår via www.billund.dk/sommersjov
- Det vil være muligt at tilmelde aktiviteter frem til og med d. 15. april kl. 12.00
- Programmet forventes offentliggjort i midten af maj
Kontakt
- Eventkoordinatorelev Christina Sørensen, Kultur og Fritid i BIllund Kommune via mail: csor1@billund.dk
- Kommunikationschef Mia Josiassen, Billund Kommune, via mail: mjos@billund.dk eller tlf. 2025 2086
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum