Installatørgruppen

Vestergaard Ventilation bliver en del af Ib Andersen VVS

Del

Den nordjyske ventilationsvirksomhed Vestergaard Ventilation er fra d. 1. april 2024 en del af Ib Andersen VVS, som er en del af InstallatørGruppen.

Fra venstre mod højre: Mikkel Karmisholt og Lars Nielsen (Ib Andersen VVS), Ove Vestergaard og Annie Vestergaard (Vestergaard Ventilation).
Fra venstre mod højre: Mikkel Karmisholt og Lars Nielsen (Ib Andersen VVS), Ove Vestergaard og Annie Vestergaard (Vestergaard Ventilation).

Vestergaard Ventilation er en ventilationsvirksomhed med mere end 30 års erfaring med udførelse af ventilationsopgaver i alle størrelser. Virksomheden bliver en del af den nordjyske VVS-virksomhed, Ib Andersen VVS, men fortsætter med deres firmanavn, medarbejdere, lokale tilstedeværelse og tætte relation til deres samarbejdspartnere og kunder. Ib Andersen VVS’ afdelingsleder i ventilation, John Dohn, bliver daglig leder hos Vestergaard Ventilation.

Vestergaard Ventilation er stiftet i 1987 af Ove Vestergaard. Produktionen startede i garagen til privatboligen, men i 1994 flyttede de til større lokaler, hvor administration, lager og værksted kunne være, og hvor de har været siden. Virksomheden udfører ventilationsopgaver i alle størrelser, og udover entrepriseopgaver har Vestergaard Ventilation en stor mængde servicekontrakter på ventilation.

Virksomheden er beliggende på Vandværksvej i Hjørring og har ligesom Ib Andersen VVS hele Nordjylland som sin arbejdsplads. Foruden Ove Vestergaard tæller virksomheden to medarbejdere.

Ove Vestergaard, ejer af Vestergaard Ventilation: ”Man bliver jo ikke yngre, og der er ikke så mange kræfter som tidligere. Derfor er jeg glad for at have solgt min virksomhed til Ib Andersen VVS, som jeg ved vil tage sig godt af alle mine gode og loyale kunder samt sørge for, at virksomheden består.

Ib Andersen VVS er en førende VVS- og ventilationsvirksomhed beliggende i Aalborg, men med aktiviteter over hele Danmark. De har stor erfaring indenfor VVS-installationer, ventilation, blikkenslagerarbejder og køl/aircondition. Virksomheden blev etableret i 1963 og har i dag 110 medarbejdere.

Mikkel Karmisholt, Direktør i Ib Andersen VVS: "Vi er stolte over at kunne inddrage Vestergaard Ventilation som en del af Ib Andersen VVS. Vestergaard Ventilation har altid haft ry for at levere førsteklassesarbejde samt service til deres kunder på højeste niveau, og det ligger godt i tråd med vores værdier og vision. Derfor er Vestergaard Ventilation og Ib Andersen VVS et rigtig godt match. Herudover sikrer det forretningen en endnu bedre geografisk dækning, så vi kan servicere både nuværende og fremtidige kunder endnu bedre.

Ib Andersen VVS er en del af InstallatørGruppen, hvis mål er at skabe en landsdækkende markedsleder baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen.  

Kontakter

Om InstallatørGruppen

InstallatørGruppen er etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. Gruppens mål er at skabe en landsdækkende markedsleder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen. InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.

Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen

InstallatørGruppen og Bodil Energi indgår partnerskabsaftale om bæredygtig energi7.3.2024 14:30:00 CET | Pressemeddelelse

InstallatørGruppen og Bodil Energi har indgået en partnerskabsaftale som led i deres fælles ambition om at øge farten på den grønne omstilling blandt de danske boligejere. InstallatørGruppen køber samtidigt 10% af aktierne i Bodil Energi og bliver dermed del af ejerkredsen bag virksomheden. Partnerskabet og investeringen markerer et vigtigt skridt for begge virksomheder for at udbrede energirigtige løsninger til de danske boligejere.

Zahle & Co. A/S er i dag en del af MH Elektric A/S6.3.2024 08:27:50 CET | Pressemeddelelse

Zahle & Co. er blevet en del af MH Elektric, som er en del af InstallatørGruppen. Zahle & Co. er et autoriseret el-installationsfirma beliggende i Herlev og Farum, som blev stiftet i 1998 af aut. el-installatør Torben Flagsø. Virksomheden bliver et datterselskab under MH Elektric, som beskæftiger sig med el indenfor service, renovering, nybyg og anlægsopgaver samt områder såsom fiber- og datanetværk, solpaneler, ladestandere, energioptimering og belysning. Torben Flagsø fortsætter med den daglige ledelse i Zahle & Co.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye