Vestergaard Ventilation bliver en del af Ib Andersen VVS
14.3.2024 07:34:47 CET | Installatørgruppen | Pressemeddelelse
Den nordjyske ventilationsvirksomhed Vestergaard Ventilation er fra d. 1. april 2024 en del af Ib Andersen VVS, som er en del af InstallatørGruppen.

Vestergaard Ventilation er en ventilationsvirksomhed med mere end 30 års erfaring med udførelse af ventilationsopgaver i alle størrelser. Virksomheden bliver en del af den nordjyske VVS-virksomhed, Ib Andersen VVS, men fortsætter med deres firmanavn, medarbejdere, lokale tilstedeværelse og tætte relation til deres samarbejdspartnere og kunder. Ib Andersen VVS’ afdelingsleder i ventilation, John Dohn, bliver daglig leder hos Vestergaard Ventilation.
Vestergaard Ventilation er stiftet i 1987 af Ove Vestergaard. Produktionen startede i garagen til privatboligen, men i 1994 flyttede de til større lokaler, hvor administration, lager og værksted kunne være, og hvor de har været siden. Virksomheden udfører ventilationsopgaver i alle størrelser, og udover entrepriseopgaver har Vestergaard Ventilation en stor mængde servicekontrakter på ventilation.
Virksomheden er beliggende på Vandværksvej i Hjørring og har ligesom Ib Andersen VVS hele Nordjylland som sin arbejdsplads. Foruden Ove Vestergaard tæller virksomheden to medarbejdere.
Ove Vestergaard, ejer af Vestergaard Ventilation: ”Man bliver jo ikke yngre, og der er ikke så mange kræfter som tidligere. Derfor er jeg glad for at have solgt min virksomhed til Ib Andersen VVS, som jeg ved vil tage sig godt af alle mine gode og loyale kunder samt sørge for, at virksomheden består.”
Ib Andersen VVS er en førende VVS- og ventilationsvirksomhed beliggende i Aalborg, men med aktiviteter over hele Danmark. De har stor erfaring indenfor VVS-installationer, ventilation, blikkenslagerarbejder og køl/aircondition. Virksomheden blev etableret i 1963 og har i dag 110 medarbejdere.
Mikkel Karmisholt, Direktør i Ib Andersen VVS: "Vi er stolte over at kunne inddrage Vestergaard Ventilation som en del af Ib Andersen VVS. Vestergaard Ventilation har altid haft ry for at levere førsteklassesarbejde samt service til deres kunder på højeste niveau, og det ligger godt i tråd med vores værdier og vision. Derfor er Vestergaard Ventilation og Ib Andersen VVS et rigtig godt match. Herudover sikrer det forretningen en endnu bedre geografisk dækning, så vi kan servicere både nuværende og fremtidige kunder endnu bedre.”
Ib Andersen VVS er en del af InstallatørGruppen, hvis mål er at skabe en landsdækkende markedsleder baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen.
Kontakter
Cathrine PoulsenHead of PR & Communications
Tlf:+45 2964 0796cp@installatorgruppen.dkOm InstallatørGruppen
InstallatørGruppen er etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. Gruppens mål er at skabe en landsdækkende markedsleder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen. InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen
Erik Lytzen A/S er en del af InstallatørGruppen1.7.2026 14:52:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter modtagelse af godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelse er Erik Lytzen A/S nu en del af InstallatørGruppen.
InstallatørGruppens klimamål er nu godkendt af SBTi18.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). SBTi bekræfter dermed, at Gruppens mål for reduktion af drivhusgasudledninger er i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab og SBTi's kriterier for ambitiøs, virksomhedsbaseret dekarbonisering. SBTi har valideret InstallatørGruppens "near-term", "long-term" og "net-zero" emissionsreduktionsmål. Her forpligter Gruppen sig til at reducere sine absolutte scope 1 og 2 drivhusgasudledninger med 42% inden 2030 og 90% inden 2050, begge fra et 2024-basisår. Herudover forpligter selskabet sig til at reducere scope 3 udledninger fra brug af solgte produkter med 25% inden 2030 og 90% inden 2050, samt til at sikre, at 70% af Gruppens leverandører målt på omsætning vil have videnskabeligt baserede drivhusgasreduktionsmål inden 2030. InstallatørGruppen forpligter sig desuden til at opnå net-zero drivhusgasudledninger på tværs af værdikæden inden 2050. Niels Eldrup Meidahl, Group CEO, InstallatørGrupp
InstallatørGruppen styrker platform med opkøb af Elektro ERTI12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har gennemført overtagelsen af Elektro ERTI AG i Bern og markerer dermed sin første ekspansion uden for storbyområdet Zürich. Med denne tilføjelse består InstallatørGruppen i Schweiz af fem virksomheder, hvilket bringer det samlede antal selskaber på tværs af Danmark og Schweiz op på 47.
HAC EL A/S bliver en del af InstallatørGruppen7.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om at opkøbe HAC EL A/S, en elinstallationsvirksomhed i Kjellerup i Midtjylland. Overtagelsen er InstallatørGruppens 42. opkøb i Danmark og bringer det samlede antal virksomheder på tværs af Danmark og Schweiz op på 46.
Alpha Electric A/S bliver en del af InstallatørGruppen6.5.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om at købe Alpha Electric A/S, en veletableret el-installatørvirksomhed med base i Slangerup. Virksomheden er InstallatørGruppens 41. opkøb i Danmark og bringer det samlede antal selskaber i Danmark og Schweiz op på 45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum