Fra vision til handling: Hjørring Kommune søsætter ambitiøse kulturindsatser
Med online kulturkalender, erhvervssamarbejde og sommerskole for børn sætter Hjørring Kommune kursen for kulturoplevelser i alle hjørner af kommunen.
Økonomiudvalget i Hjørring Kommune har onsdag lagt sig fast på hvilke kulturinitiativer der skal prioriteres de næste to år. Efter en drøftelse af den nye kulturpolitik har udvalget besluttet, hvilke målrettede indsatser indenfor kulturområdet der skal prioriteres i 2024-2025. Disse initiativer afspejler kommunens vision om at styrke og berige det lokale kulturliv til gavn for alle borgere.
På baggrund af den nyligt vedtagne kulturpolitik, der sætter klare mål og fokusområder for kulturen i kommunen, har Økonomiudvalget besluttet at have særligt fokus på synliggørelse af de mange kulturaktiviteter der er i kommunen, at styrke samspillet mellem kultur og erhvervsliv samt at udvikle en sommerskole med kulturaktiviteter for børn.
Synliggørelse af kulturlivet
Den første målrettede indsats fokuserer på at øge synligheden og tilgængeligheden af det lokale kulturliv. Gennem en række initiativer vil kommunen aktivt støtte arrangementer og events i både byen, områdebyerne, landsbyerne og på landet. Et centralt element i denne indsats er etableringen af en online Kulturkalender, som skal være det foretrukne samlingspunkt for kulturinteresserede borgere og kulturarrangører.
Kultur og erhverv
Det næste skridt er at styrke samspillet mellem kultur og erhvervsliv.
- Der er et potentiale i at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og kulturliv, fortæller Mette Jensen (C) fra Økonomiudvalget, og fortsætter:
- En tættere kobling mellem kulturbranchen og erhvervslivet vil have en positiv indvirkning på kommunens vækst og udvikling.
Økonomiudvalget vil drøfte og konkretisere initiativerne for indsatsen i efteråret 2024.
Børn og unge
Den tredje indsats retter sig mod at integrere kulturaktiviteter i børns hverdag. Ved at tilbyde en sommerskole med fokus på kulturaktiviteter ønsker kommunen at skabe en platform, hvor børn kan udfolde deres kreativitet.
- Den kulturelle virkekraft blandt foreninger, kunstnere og kulturinstitutioner er stor i vores kommune, forklarer Thomas Klimek (A) fra Økonomiudvalget.
- Så vi har et stærkt udgangspunkt for at lave en sommerskole, der kan styrke børns forhold til kultur samt deres generelle trivsel og udvikling, slutter han.
Økonomiudvalget har afsat midler til de målrettede indsatser, og på baggrund af drøftelser i udvalget i efteråret, vil forvaltningen udarbejde handleplaner og iværksætte de nødvendige initiativer.
Samarbejdet mellem kommune, kulturaktører og andre interessenter spiller en central rolle i gennemførelsen af de ambitiøse planer.
Kontakter
Thomas Klimek (A), byrådsmedlem
Tlf. 41937739
thomas.klimek@hjoerring.dk
Mette Jensen (C), byrådsmedlem
Tlf. 41937747
mette.jensen@hjoerring.dk
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nødkaldssystemet i Hjørring Kommune fungerer igen10.1.2025 22:19:05 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune kan med glæde meddele, at nødkaldssystemet nu fungerer normalt igen.
Nedbrud i nødkaldssystemet hos Hjørring Kommune10.1.2025 18:54:21 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes Sygehjemmepleje oplever i øjeblikket tekniske problemer med nødkaldssystemet, som skyldes et nedbrud hos vores leverandør.
Hjørring Kommune får ny landsdækkende tilsynsopgave på ældreområdet20.12.2024 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har fra 1. januar 2025 fået tildelt en central rolle i det nye tværkommunale ældretilsyn, der er en del af den nationale ældrereform.
Åbent brev til minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen12.12.2024 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift pr. 1. januar 2025.
Fælles løsninger skal sikre nordjyske unge en plads i livet4.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
15.000 nordjyske unge står udenfor uddannelse og job – og samtidig kommer erhvervslivet i de kommende år til at mangle flere hænder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum